Af Marie Brasholt, Dialogos
Det var befriende at se DR’s dokumentar for nylig om “De ufødte børn”, som viste, at danske kvinder med kviksølv i kroppen kan afgifte sig og undgå at føde børn med hjerneskader som følge af kviksølvpåvirkning.
De skal blot afholde sig fra at spise store fisk som tun, haj og sværdfisk i rimelig kort tid.
Anderledes i Filippinerne og Indonesien, hvor børn, kvinder og mænd slider i små miner for at udvinde guld til at få mad på bordet.
Deres problem med kviksølv er, at de indånder det fra bearbejdningen af deres guldmalm, og at metallet findes overalt i naturen.
Ofte er guldminearbejderne aldeles uvidende om kviksølvs giftighed, og de har slet ikke adgang til dyre laboratorieprøver af hår, der kan vise om kvinderne er i fare for at få børn med nedsat intelligens på grund af påvirkning med kviksølv.
Som beskrevet i DR’s dokumentar anslås kviksølvforgiftning af danske børn at koste samfundet 750 mio. kr. om året. Naturligvis kan ingen beregne tabet for guldgraversamfund, hvor der er millioner, der lever med forureningen.
Indsatsen for at afskaffe brugen af kviksølv i de små og mellemstore guldminer i lande som Filippinerne og Indonesien pågår, men dokumentaren nåede ikke ind på emnet udover at vise, hvordan den danske seniorforsker Peter Appel uden videre kan købe ulovligt kviksølv i butikkerne i Filippinerne.
Appel er en nøgleperson
Det fremgik ikke, at Peter Appel fra den danske geologiske institution, GEUS, er en nøgleperson i kampen imod kviksølv.
Appel har i samarbejde med lokale guldgravere identificeret en bedre og billigere, ikke-forurenende metode, til at udvinde guld. Man anvender små mængder af et billigt rengøringsmiddel ved navn Borax.
Den danske NGO Diálogos har sammen med GEUS og den filippinske partner Ban Toxics i flere år arbejdet intensivt i flere områder for at ændre nogle af landets 350.000 guldgraveres metoder og sikre miljøet.
Det går fremad, men det er på ingen måde let. Folk er ikke umiddelbart parate til at ændre metoder, fordi forureningen er usynlig for dem.
Alligevel er der sket klare fremskridt på dette felt, der har til formål ikke bare at hjælpe de lokale men også forhindre den globale forurening med kviksølv.
Dokumentaren viste tydeligt, at selv i de arktiske egne er kviksølvkoncentrationen i fisk og isbjørne på et uacceptabelt højt niveau. Kampen imod brug af kviksølv er global.
Meget at tage fat på
I Filippinerne er den dansk promoverede metode med Borax blevet så anerkendt, at den i 2012 blev ophøjet til national politik i samarbejde med FN’s Industriorganisation UNIDO. Ban Toxics blev rekrutteret som rådgiver for et nationalt uddannelsescenter i Filippinerne.
Og der er meget at tage fat på. Guldminerne i det fjernøstlige ø-rige udleder omkring 70 ton kviksølv i naturen om året, og arbejderne har over 50 gange normen af stoffet i deres kroppe, oplyste WHO i 2006.
Metoden for at nå de mange er at undervise lokale nøglepersoner og få dem til at demonstrere teknikken for andre.
Men indsatsen er nået betydeligt længere ud i verden. GEUS og Diálogos arbejder sammen med Ban Toxics og andre NGO’er med at introducere metoden i Indonesien og Bolivia med flere andre guldproducerende land i kikkerten.
Ydermere har indsatsen smittet af på det internationale samfund, og Bantox har med baggrund i deres erfaringer deltaget aktivt i forhandlingerne, der ledte frem til en FN-konventionen om kviksølv.
I 2013 underskrev 92 nationer således en aftale om, at det skal være slut med denne form for forurening. At vedtage en konvention om globalt miljø er ikke set før.
Minimata-katastrofen i Japan
Den hedder Minamata-aftalen til minde om den første konstaterede kviksølv-katastrofe i Japan fra 1956. Det tog 12 år at stoppe den konstaterede lokale forurening.
Den dansk-finansierede indsats er medvirkende til at få Minamata-konventionen forhandlet færdig. Eksperterne fra Ban Toxics har været udpeget som repræsentanter for det internationale civilsamfund, der har været med til at skrive selve teksten.
Men desværre er der lang vej endnu. At få tilførslen af det flydende, skinnende metal i naturen stoppet vil tage år.
Når man, som vist i dokumentaren, kan skaffe ulovligt kviksølv overalt vidner det om behovet for langsigtet planlægning for partnerne og for dansk bistand, der for første gang har fundet og nu udbreder viden om et brugbart alternativ.
Marie Brasholt er embedslæge og formand for NGOen Dialogos.
Se også DR’s dokumentar
http://www.dr.dk/tv/se/de-ufoedte-boern/de-ufoedte-boern
Og en video om metoden set af tusinder