Diaspora II: Latinos y Latinas

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er ikke kun afrikanere som leve i landflygtighed i Danmark. Vi har i årtier haft latinamerikanere blandt os. De har været gode til at påvirke os med deres kultur. Måske så gode at vi ikke længere rigtig tænker over det. Der findes mange steder hvor vi kan gå hen og møde latinamerikamere, tale deres sprog og opleve kulturen.

En del af de mange latinamerikanere vi nu kan møde på gaden kom hertil fra Chile i 1970erne. De var på flugt fra Pinochets brutale torturkamre. De fleste bosatte sig i Sverige, der også dengang var bedre til at åbne døre for mennsker på flugt, men nogle kom også til Danmark. De fleste er her fortsat og har fået børn og børnebørn. De har lært os at spise rå chili og flytte kroppen mere hensigtsmæssigt på et dansegulv.

Latinsk diapora

Søndag i næste uge den 19.oktober inviterer Casa Latinoamerica i Valby i udkanten af København til arrangement om Eksil og Litteratur. De proklamerer stolt at spansk tales af 500 millioner mennesker verden over, hvilket gør det til det andet største sprog efter Mandarin. De lover at præsentere et bredt udsnit at kontinentets forfattere. Blandt andre Roberto Bolaño som for tiden flittigt oversættes til dansk. Den seneste Fjern stjerne handler om Pinochets Chile. Bogen står på listen over kommende anmeldelser på U-landsnyt. Men man kan også stifte bekendtskab med andre store latinamerikanske forfattere som fx Ruben Dario, Julio Cortazár og mange andre.

Der vil på dagen også være diskussion mellem herboende latinamerikanske forfattere om erfaringer med at bo i England, Italien og Danmark.

Program og invitation: Exilio y literatura: la frontera del universo hispanohablante

Casa Latinoamericana er ofte vært for forskellige arrangementer. Stedets formål er som navnet siger at formidle latinamerikansk kultur og være mødested for latinamerikanere i Danmark.

Luna Bar

Midt på Istedgade på Vesterbro i København findes et sted hvor man kan opleve latinamerikansk natteliv. Baren har ligget der næsten uafbrudt de sidste 10 år. Her kan man opleve poesi, musik og karaoke. Det er stedet at gå i weekenden hvis du gerne vil vedligeholde eller opfriske dine spanskkundskaber i en livlig atmosfære.

Baren blev startet af en flok latinamerikanske damer, der kom som en hvirvelvind fra Sverige hvor de havde boet i nogle år. Det faste holdepunkt gemmen alle årene har været Tanya Oyarzo, der ifølge sin facebook-profil godt nok kommer fra Gaza. På Luna har solidaritet med forfulgte folk være usvækket gennem alle årene.

Deltag i festen: Luna Bar

 

Denne artikel er en del at temaet om Diaspora. I serien undersøger vi erfaringer med ikke at befinde sig, hvor man hører til, eller måske slet ikke hører til nogen steder. Vi berører emner som adoption, etnicitet, hudfarve, hår, længslen efter hjemlandet og hvidhed.