En lille halv milliard til Suu Kyis nye Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er det første egentlige landeprogram for det danske samarbejde med Burma – eller Myanmar, som landet nu officielt hedder. Programmet – eller landepolitikpapiret – lå klar i oktober sidste år og rækker fra 2016 til 2020.

Det skal støtte op om den positive demokratiske overgangsproces, der er foregået de seneste år. Se link til det interessante landepolitikpapir 2016-2020 via http://um.dk/search?q=country%20programme%20myanmar&filter=0&lr=lang_da

“Danmark har i årtier støttet de demokratiske kræfter i landet. Nu går det den rigtige vej, og vi holder fast”, siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Senest har Aung San Suu Kyi og hendes parti 1. april 2016 kunnet overtage regeringsmagten efter en valgsejr i november 2015.
Allerede i 2013 ophævede EU hovedparten af sine sanktioner mod Myanmar – det tidligere Burma.

Dengang opretholdt EU dog beslutningen om ikke at sælge våben og udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse af mindretal i Myanmar, fordi landet var ledet af en militærjunta (juntaen havde siddet i et halvt århundrede).

Udviklingen siden da belønnes også fra andre af verdens aktører, bl.a. USA, som vil hæve sine årelange sanktioner.

Den 71-årige nobelfredsprismodtager Aung San Suu Kyi opfattes som den reelle leder af sit land. Hun modtog den fornemme pris i 1991. Mere om hende på https://da.wikipedia.org/wiki/Aung_San_Suu_Kyi

For Danmark blev det et vigtigt møde i kanten af FN-samlingen, der i år har særligt fokus på flygtninge og migranter.

Lars Løkkes visioner

Lars Løkke er i New York 18.-21. septemer, hvor han deltager i åbningen af FN’s 71. Generalforsamling.

Statsministeriet skriver i den anledning i en pressemeddelelse:

Verden står over for store udfordringer med flygtninge og migration, voldelig ekstremisme og ustabilitet. Samtidig vil der de kommende år skulle investeres betydelige midler i at indfri verdensmålene frem mod 2030 og klimaaftalen fra COP21 i Paris. 

Disse emner præger åbningen af årets Generalforsamling, som samtidig er den sidste for både Ban Ki-moon og Barack Obama, der holder hvert deres møde om flygtninge og migration. 

Lars Løkke Rasmussen: ”I New York skal verdens ledere skabe en bedre ramme for håndteringen af flygtninge- og migrationskrisen. Det er der brug for.”

“Jeg vil fremhæve behovet for at skelne mellem flygtninge og migranter. Jeg vil også lægge vægt på tilbagetagelse af borgere uden lovligt ophold, at alle lande løfter som led i en global ansvarsdeling, og at man fokuserer på krisernes grundlæggende årsager.” 

Statsministeren er onsdag medvært for et møde, der sætter fokus på større inddragelse af erhvervslivet i udviklingssamarbejdet.

Han fortsætter:

”Det kræver enorme summer, hvis vi skal kunne indfri de ambitiøse verdensmål frem mod 2030. Det er ikke en opgave, stater kan løfte alene gennem udviklingsbistanden.”

“Vi skal lave et sporskifte i udviklingssamarbejdet og sikre mere udvikling for hver krone, vi investerer. Det kræver, at vi nytænker samarbejdsformer bl.a. ved i endnu højere grad at få virksomheder, investorer, fonde og pensionskasser på banen.”

Foruden flygtningetopmøderne og selve åbningen af Generalforsamlingen deltager statsministeren i flere højniveau-arrangementer og har samtaler med FN’s generalsekretær og udvalgte stats- og regeringschefer fra væsentlige brændpunkter i forhold til flygtningekrisen.