COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
CANCÙN: Værtsnationen Mexico har hidtil trukket de største overskrifter på topmødet om biodiversitet i Cancún.
Mandag besøgte præsident Enrique Peña Nieto naturtopmødet kaldet COP13 med stort set hele sit ministerie. Her kunne han erklære, at 4 nye store landområder i den naturrige nation vil blive beskyttet.
Initiativet bidrager til at nå et af de internationale FN-mål om biodiversitet, kendt som Aichi-målene.
Der er tale om mål nummer 11 om mere beskyttet natur. Helt konkret er målsætningen, at 17% af landmassen skal være beskyttede områder for dyre- og naturliv.
Det er faktisk et af de i alt 20 naturløfter, som verden er på vej til at indfri.
Der er fremgang med andre dele af strategien, men helt afgørende steder ser det ikke for godt ud, viser undersøgelser.
Derfor er en af de væsentlige emner i forhandlingerne ved det store COP13-topmøde at evaluere fremgangen og undersøge, hvordan verden kommer på rette spor med strategien.
Men det er alt for tidligt at tale om, at vi ikke kommer til at opfylde målene i 2020, mener en EU-diplomat.
“Vi bør ikke sige, at Aichi-målene ikke vil blive nået, for det kan blive en selvopfyldende profeti”, siger Humberto Delgado Rosa, ansvarlig for Natural Capital i EUs generaldirektorat for Miljø til Globalnyt,
Aichi-målene og deres opfyldelse er stadig i høj grad fokus for forhandlingerne.
Der er også fremgang med nogle af målene, understreger Delgado Rosa.
Det ser eksempelvis ud til, at verden vil opfylde målet om at beskytte 17% af landarealet.
Brasilien vil gendanne gigantisk areal
De seneste udmeldinger fra Mexico er bestemt ikke et uvæsentligt bidrag til dette. I forvejen er knap 11% af den naturskønne mellemamerikanske nations landareal under en form for beskyttelse.
Brasilien har ligeledes meldt stort ud i forbindelse med mødet i Cancún. Her vil man gendanne 22 millioner hektar nedbrudte landområder. Til sammenligning er Danmarks samlede areal lidt over 4 millioner hektar.
Initiativet blev præsenteret som det største projekt om at restaurere ødelagt natur nogensinde. Det gigantiske område skulle være grønt og frodigt igen i 2030, ifølge planen.
Andre latinamerikanske lande som Guatemala, Ecuador og Peru har også markeret sig, men ikke i samme målestok.
Europæiske lande benyttede ligeledes lejligheden til at præsentere initiativer. Tyskland har besluttet at øge udviklingsstøtten til klimatilpasning og reducering af skadelige drivhusgasser til 500 millioner Euro årligt.
Frankrig og andre samarbejdslande vil mindske presset på koralrev, bl.a. ved at gøre en indsats mod plastik og solbeskyttende creme.
Danmark benyttede lejligheden til at melde sig ind i et netværk, der vil søge at hindre yderligere tab af klodens vigtige bestøvere, som bidrager afgørende til vores fødevareforsyning.
Biodiversitet skal ind i flere sektorer
For første gang startede forhandlingerne under Konventionen om biodiversitet med et møde på højniveau mellem de relevante ministre fra alle klodens hjørner. Ministrene dukker normalt først op sidst i forhandlingsrunderne om biodiversitet.
Ministrene havde fokus på at lade hensynet til klodens natur indgå i flere sektorer. Mainstreaming, kaldes det, og det er blevet valgt af de mexicanske værter som hovedtema for forhandlingerne. “Mainstreaming biodiversity for wellbeing”, lyder sloganet for topmødet.
Ministrene vedtog ved lejligheden den såkaldte “Cancún-erklæring”, hvor de lover at arbejde for at inddrage hensyn til naturmangfoldigheden i fire sektorer, som Mexico har valgt. Det gælder landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme.
Erklæringen kan være et vigtigt redskab, hvis de altså bliver fulgt op af konkret handling, forklarer Ann Berit Frostholm, der deltager i topmødet i Cancún for Danmarks Naturfredningsforening og netværket af danske miljøorganisationer, 92-gruppen.
Den danske miljøminister, Esben Lunde Larsen (V) var kort forbi topmødet i forbindelse med ministertræffet, og han har altså tilsluttet sig erklæringen.
“Cancún-erklæringen”; som den kaldes, er ikke en aftale, der binder nationerne til specifikke tiltag, men den er alligevel vigtig, mener Humberto Delgado Rosa.
“Den har politisk tyngde”, fortæller EU-repræsentanten.
EU udtrykte i mandatet, som blev vedtaget ved et ministerrådsmøde i oktober, et ønske om at inkludere flere sektorer.
“Det var ikke muligt at få flere sektorer med i aftalen, og dette er de fire vigtigste områder”, lyder det fra Humberto Delgado Rosa.
Mexico har selv ved topmødet præsenteret en ny strategi for biodiversitet frem til 2030 og dertil en konkret plan for at integrere hensyn til naturen i de fire sektorer.
Om Danmark eller andre ministre følger trop, må tiden vise, men tiden rinder snart ud for de ambitiøse Aichi-mål og det årti, som FN har udvalgt til at være “Årti for biodiversitet”.
Christian Prip, som arbejder ved norske Fridtjof Nansen Institutt og har deltaget i et vlld af FN-møderne forklarer til Globalnyt, at de mål, hvor der er fremdrift, er de politisk “nemme” mål. De mere omkostningsfulde Aichi-mål er der, hvor man ikke ser fremgang.
Kina skal være vært for afgørende naturtopmøde
Et andet element ved forhandlingerne, som egentligt skulle være ligetil blev ligeledes kompliceret. Det handler om en beslutning om at tildele værtsskabet for de næste tre naturtopmøder i 2018, 2020 og 2022.
Det er afgjort, at Kina får æren af at afholde det afgørende træf COP15 i 2020. Her skal parterne efter planen vedtage en ny strategi, der skal erstatte de 20 Aichi-mål. Der er dermed tale om et ekstremt vigtigt topmøde og muligheden for at få en international naturaftale navngivet efter den kinesiske hovedstad, der bliver lokationen for arrangementet.
To andre kombattanter har lagt billet ind på COP14 om to år, nemlig Egypten og Tyrkiet, men dette valg har vist sig at være vanskeligere end forudset. En beslutning var ventet i starten af COPen, men det er tirsdag stadig ikke afgjort.
Præsidenten for COP13, den mexicanske miljøminister Rafael Pacchiano Alamán har foreslået at lade Egypten afholde topmødet i 2018, mens Tyrkiet så vil få COP16 om knap 5 år i 2022.
Den endelige beslutning skulle falde senere tirsdag.
Ved Cancún-topmødet er der stadig fuld fokus på Den Strategiske Plan og de tyve Aichi-mål fra 2010 til 2020. Men nationerne er så småt ved at overveje, hvad der skal ske, når fristen udløber.
I 2018 forventes landene at begynde de vanskelige diskussioner om, hvilken plan der skal på bordet, når AIchi-målene udløber – måske uden at blive fuldt indfriet – og der skal en ny plan på bordet med et navn, hvor Beijing vil indgå.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.