Fødevarepriserne er steget med 41 procent i år. Det egyptiske pund er faldet med 50 procent. Og de nødvendige reformer finder ikke sted.
Regeringen med præsident Abdel Fattah al-Sisi i spidsen har investeret Egyptens knappe ressourcer i prestigeprojekter med usikre afkast, som for eksempel en dyr udvidelse af Suez-kanalen og en væsentligt øget våbenimport.
Samtidig har regeringen udskudt vigtige økonomiske reformer og beslutninger, og det er med til at forstærke krisen i landet.
Egypten økonomi er under stærkt pres, og det er sandsynligvis landets største kilde til potentiel ustabilitet, skriver International Crisis Group (ICG) i en opdateret liste over lande, hvor en fuldbyrdet krise lurer lige under overfladen.
Militært mikromanagement
Økonomien er relativt avanceret, og landet har både yderst succesfulde forretningsfolk og talentfulde teknokrater. Men som en del af den bredere afvikling af den demokratiske åbning i 2011-2013, satser regeringen slet ikke på at opbygge konsensus inden for store socioøkonomiske spørgsmål.
Sisis regering lader ofte til at være mere bekymret over at sikre udenlandsk bistand, især direkte budgetstøtte, end at tænke over, hvad dens reformplaner skal være, og hvordan man bedst muligt implementerer donorordninger.
Europas tilgang til Egypten har været fokuseret på økonomiske reformer, hvilket er en massiv udfordring for et land med 90 millioner indbyggere, der stadig mærker eftervirkningerne af politisk ustabilitet efter 2011.
De europæiske lande bakker i det store hele op om præsident Sisi trods tusindvis af fængslinger af politiske modstandere og en menneskeretssituation, der lader meget tilbage at ønske.
Sisi kan ty til nødlov
Men Europa kan ikke kun forlade sig på et godt partnerskab med den øverstkommanderende, skriver ICG.
Det vrimler med eksempler på, at også parlamentet spænder ben for Sisi, selv om langt størstedelen af de folkevalgte støtter ham. I det sidste år har parlamentet eksempelvis forhindret en reform af bureaukratiet. Selvom den private sektor støttede reformen, og Sisi forsøgte at presse den igennem, tog parlamentarikere (hvoraf de fleste ikke har nogen partitilknytning og blev valgt som uafhængige kandidater) hensyn til de syv millioner embedsmænd (og vælgere), hvis løn udgør ikke mindre end en fjerdedel af det årlige budget. At mange af disse parlamentarikere selv er tidligere embedsmænd, er en anden grund til deres obstruktion.
En foreslået ny investeringslov vil sandsynligvis lide den samme skæbne. Også retsvæsenet kæmper mod præsidentens og regeringens forsøg på at foretage reformer.
Præsidenten kan ty til undtagelsestilstand og nødlovgivning for at omgå det almindelige retsvæsen, men det kan have en negativ indvirkning på såvel retsstatsprincippet som investeringsmiljøet, skriver ICG.
