Jeg er ikke ekspert, men har over to omgange og i alt 3 mdr+ set og diskuteret en del under rejser i Filippinerne, og jeg har haft mere end svært ved at finde Dutertes modstandere i den almene befolkning.
Underforstået, at ikke alle ting, Duterte har gjort, er gode.
Den overvældende majoritet (så har jeg ikke overdrevet) af dem jeg har talt med mener, at Duterte er Filippinernes aktuelle helt.
Populær præsident
For nylig er der kommet tal på. Analyseinstituttet Social Weather Station har spurgt filippinerne, hvordan de synes, at præsidenten håndterer jobbet. ”Kun” 45 procent af dem svarer, at han gør det godt.
Men målingen er foretaget lige efter, at Duterte langede ud efter den katolske kirke og kaldte Gud ”dum”, og det faldt ikke i god jord hos hans religiøse landsmænd. Det fik ham til at styrtdykke med 11 procentpoint i målingen. Han ligger dog stadig et godt stykke over sine forgængere.
Jeg har da også haft svært ved at sluge en pille som hedder: Dræb narkomanerne.
Det gør en forskel, hvis det er sandt. Som smørhuldansker er jeg selvfølgelig ikke vild med den tilgang, men vil (indtil videre) overlade til filippinerne at dømme ham.
Tør igen gå ud efter mørkets frembrud
Ok, for at forstå den hårde kurs, må vi først og fremmest se på hvor Filippinerne befandt sig for et par år siden, da Duterte blev valgt:
Der er næppe tvivl om, at der sker ting, som også Duterte ønsker ugjort. Med så store beføjelser til især politiet, kan det ikke undgås, at der er nogle, som misbruger deres nyvundne magt til egne formål.
Til gengæld hører jeg, at hr. Duterte er temmelig ligeglad med hvem det er, som er kriminelle eller korrupte. Han kommer efter dem alle, så formentlig vil der komme efterspil for nogle politifolk også.
To lande på vej i et sort hul
Han reddede Ghana, og jeg stod i kulissen og betragtede det under hele processen, og ikke alt var lige kønt, men det virkede: På 10 år rettede han Ghana op fra at være en økonomisk og social og alt-muligt-andet katastrofe til at blive relativt velfungerende, og på 20 år gjorde han landet til det måske mest velfungerende demokrati i Afrika og et af de rigeste.
Rawlings første og største kvalitet i mine øjne var, at han var en ærlig mand, som ikke ønskede magten for sig selv.
Nemt at sidde i smørhullet og løse problemer
Jeg har personligt den oplevelse, at Dutertes er en ærlig mand, som ikke ønsker magten for sig selv.
Angiveligt var han faktisk ikke interesseret i at stille op som præsident, men at han lod sig presse til at gøre det, fordi der var så mange, som ønskede, at han gjorde det.
Personligt har jeg kun oplevet Filippinerne med Duterte som præsident, og det har været en yderst behagelig oplevelse i den forstand, at jeg har følt mig yderst tryg overalt. Det inkluderer de sydligste provinser, hvor der er islamiske terorister på spil. Dem mærkede jeg dog ikke noget til.
Vi kan ikke måle andre og meget anderledes lande i verden, og især ikke den 3. verden, med vores egen målestok, og vi er nødt til at acceptere, at der sker ting i verden, som vi selvfølgelig kan være uenige i, men som vi ikke har ret eller kompetence til at ændre på.
Endnu en Mugabe?
Jeg tror, at han faktisk er den ærlige mand, som, fordi betingelserne er så ekstreme, er nødt til at være hård ud over, hvad der synes acceptabelt, hvis han skal have nogen chance for at gøre det gode for Filippinerne, som han tilsyneladende ønsker at gøre her og nu.
Plastikforurening i havet ved General Santos.
Foto: Morten Kuni.
Morten Kuni var en af stifterne af Venskabsforeningen Danmark-Burkina Faso, har tilbragt meget tid i især Burkina Faso, Ghana, Mali, Niger og Elfenbenskysten og har i de seneste år rejst i Filippinerne.
