I denne uge begynder Tanzania at hjemsende de første af de titusinder af flygtninge fra Burundi, der lever i lejre i landet.
Hjemsendelserne er omdiskuterede og er blevet mødt af skarp kritik fra menneskerettighedsorganisationer.
Hos Amnesty International siger Seif Magango, der er organisationens vicedirektør for Østafrika, at de hjemsendelser, der nu indledes, er alarmerende.
”Det er ekstremt chokerende, at Tanzanias regering er villig til at sende mennesker mod deres vilje til et sted, som ifølge FN kræver tæt overvågning, idet forbrydelser mod menneskeheden og alvorlige menneskeretslige krænkelser fortsætter ufortrødent.”
I august blev de to lande enige om, at repatriering af de omkring 200.000 burundiske flygtninge skal begynde 1. oktober.
Den øverste embedsmand i Burundi med ansvar for repatriering af landets flygtede indbyggere, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hjemsendelserne fra Tanzania foregår ”frivilligt”.
Men både FN og flere menneskerettighedsgrupper har givet udtryk for en bekymring for, at regeringerne i de to lande muligvis vil tvinge flygtningene til at vende hjem til en meget usikker politisk situation, hvor de fortsat risikerer forfølgelse.
Derfor bør Tanzanias regering tillade flygtningene at blive i landet, mener Human Rights Watch.
“Tanzania bør offentligt meddele, at flygtninge ikke vil blive sendt tilbage med tvang eller presset til at lade sig registrere for repatriering til Burundi”, siger Bill Frelick, der er direktør for flygtninges rettigheder hos Human Rights Watch.
“Tanzania og nabolandene bør, med støtte fra internationale partnere, omgående hjælpe og beskytte de burundere, der fortsat risikerer forfølgelse i Burundi.”
“Livet i lejrene er blevet umuligt”
Rapporter fra Human Rights Watch konkluderer, at Burundis regering ikke tolererer kritik, og at regeringens sikkerhedsstyrker står bag henrettelser, voldtægter, bortførelser og trusler mod formodede politiske modstandere.
Særligt op til valget i maj 2020, hvor der både skal vælges et nyt parlament og en ny præsident, er undertrykkelsen taget til, og det samme er presset for at rejse hjem, skriver Human Rights Watch.
Der udbrød voldsomme uroligheder i Burundi i 2015, da præsident Pierre Nkurunziza stillede op til en tredje embedsperiode. Mange anså det for at være i strid med forfatningen.
Hundredvis af mennesker blev dræbt i de efterfølgende politiske uroligheder. Omkring 400.000 flygtede ud af landet.
Knap halvdelen af dem endte i Tanzania, hvor de bor under dårlige forhold i flygtningelejre. Her er situationen blevet værre i de seneste to år, fordi den nødvendige finansiering ikke er kommet i hus.
Som eksempler på forværringer nævner Human Rights Watch, at flygtningenes madrationer blev skåret ned i perioden mellem august 2017 og oktober 2018. I samme periode blev der indført forbud mod, at de forlod lejrene for at finde arbejde eller blot samle brænde. Nogle af de flygtninge, der trodsede forbuddet og forlod lejrene, blev udsat for vold. Nogle af de meldinger, der er kommet, lyder på, at det er medlemmer af det burundiske regeringspartis ungdomsafdeling, Imbonerakure, der står bag vold og trusler mod indbyggerne i flygtningelejrene.
En burundisk flygtning i Nyarugusu-lejren, som ikke ønsker at få sit navn frem, fortæller til Human Rights Watch, at forholdene i lejrene er voldsomt forværret.
”Nogle har allerede besluttet sig for at rejse, fordi livet i lejrene er blevet umuligt. Den 9. september lukkede de den uformelle markedsplads i vores lejr. De havde allerede forbudt motorcykler. De vil gøre forholdene utålelige, så vi har ikke andet valg end at rejse”.
Den aftale, der er indgået mellem Burundi og Tanzania, lægger op til, at samtlige knap 200.000 burundiske flygtninge i Tanzania skal være hjemsendt inden årets udgang.