Den amerikanske blåstempling af Tyrkiets planlagte militæroperation mod Syriens kurdere er ikke bare en kniv i ryggen på de styrker, der var vigtige allierede for USA i kampen mod Islamisk Stat. Det kan også ende som et blodigt bevis på, at Danmark og en lang række andre lande handlede forkert, da de valgte ikke at hjemtage såkaldte fremmedkrigere ”af sikkerhedsmæssige årsager.”
Det siger to af Danmarks førende eksperter i Islamisk Stat og jihadisme til Globalnyt.
Omkring 13.000 mistænkte IS-krigere sidder indespærret i de kurdiske fængsler i Nordøstsyrien. Derudover vogter kurderne over teltlejre med mere end 70.000 kvinder og børn med tilknytning til terrororganisationen. Hvis – eller når – amerikanske soldater trækker sig ud fra grænseområdet, sådan som den amerikanske præsident har bebudet, har Tyrkiet planer om at tage magten over en 30 km bred såkaldt sikkerhedszone, som vil indbefatte flere kurdiske fængsler og lejre fyldt med sympatisører og medlemmer af IS.
De kurdiskledede styrker – SDF – har allerede meddelt, at de vil forsvare sig mod en tyrkisk invasion.
”Tyrkiets offensiv kan resultere i, at kurderne slipper grebet om mange af dem. Det kan betyde, at Islamisk Stat kan genskabe sig selv,” siger Deniz Serinci, som er journalist og forfatter og har skrevet bøger om både Islamisk Stat og Kurdistan.
Den samme frygt har Tore Refslund Hamming, som har Ph.d. i jihadisme fra European University Institute:
”Skrækscenariet er, at de personer, som Vesten har brugt de sidste fem år på at fange, snart er på fri fod igen,” siger han.
Udstiller forfejlet strategi
I september oplyste justitsministeriet, at 12 danskere sidder fængslet i Syrien og Irak, og at lidt over 20 kvinder og børn befinder sig i de to lejre al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien.
I samme ombæring fastslog justitsminister Nick Hækkerup, at regeringen ingen intentioner har om aktivt at hente danske statsborgere hjem. De skal i stedet retsforfølges i eller omkring konfliktzonen.
Håndteringen af fremmedkrigere er en politisk varm kartoffel i en lang række vestlige lande. Det har ført til en situation, hvor eksempelvis Frankrig betaler Irak for at føre retssager mod franske statsborgere – i flere tilfælde med halshugning som resultat. Ingen ønsker fremmedkrigerne hjem ”af sikkerhedsmæssige årsager”, og det er i Tore Refslund Hammings optik et fuldstændig misforstået argument.
”Rent sikkerhedsmæssigt havde det været smartere at føre kontrol med dem i Danmark. Men vi har ikke været villige til at tage vores statsborgere hjem, fordi vi håbede på, at de kunne få lov til at sidde og rådne op dernede. Når tyrkerne rykker ind i det nordøstlige Syrien, får vi bevis for, at det var den forkerte strategi,” siger jihadismeforskeren.
Både han og Deniz Serinci understreger, at ingen kan vide med sikkerhed, om danske IS-medlemmer slipper fri. Men begge anser de det som et sandsynligt scenarie.
”Hvis det lykkes for dem, og de kommer til at sidde i tredjelande og planlægge terror mod Danmark, vil der sidde danske politikere tilbage og ærgre sig over, at man ikke greb det anderledes an,” siger Deniz Serinci.
Han påpeger, at Danmark tidligere har haft problemer med danske jihadister udenfor landets grænser. Lige nu fører anklagemyndigheden sag mod danske Basil Hassan, der fra Syrien og Irak menes at have orkestreret et dansk terrornetværk, der i fem år købte og sendte dronedele til Islamisk Stat.
Hadet til Danmark vil vokse
Tilbage i juni talte danske journalister i al-Roj-lejren i Syrien med desillusionerede kvinder og børn med dansk pas. Flere danske fremmedkrigere har udtrykt ønske om at vende hjem, men Danmark har indtil videre kun evakueret en enkelt statsborger: En 13-årig dreng, som er lam i benene og alene. Faderen formodes dræbt, og de danske regering ser meget nødig, at hans mor bliver lukket ind i landet.
Vestlige landes afvisning af nationale IS-krigere, er en vindersag for Islamisk Stat, mener Tore Refslund Hamming.
”Deres had til Danmark, eller hvor de nu end kommer fra, vil kun være vokset,” siger han.
Andre deler hans formodning. Forsvarets Efterretningstjeneste konkluderede i en rapport i september, at de, der opholder sig i længere tid i de kurdiske fangelejre, enten udsættes for Islamisk Stats ideologi, bevarer ekstremistiske holdninger eller radikaliseres yderligere.
Både Humans Right Watch og Red Barnet har i kølvandet på Donald Trumps grønne lys til tyrkisk fremmarch opfordret alle regeringer til at hente deres statsborgere hjem fra Nordøstsyrien. Den amerikanske præsident selv har, uden rigtig at løfte sløret for hvordan, proklameret, at Tyrkiets præsident Recep Erdogan blot vil overtage kontrollen over indespærrede IS-fanger og sympatisører. En forsikring, som de danske eksperter ikke giver meget for.
”Trump får det til at lyde som om, at tyrkerne bare skal sende en administrativ anmodning til kurderne om, at ’nu overtager vi fængslerne fra mandag’. Det er jo ikke virkeligheden. Der kommer krig nu, og det kommer til at betyde, at kurderne må nedprioritere fængslerne og lejrene, mens det står på,” siger Tore Refslund Hamming.