”Kære Madawi al-Rasheed, tak for dit mod og tak for din indsats for at frigøre det saudiske samfund,” lød det fra Christian Jensen, chefredaktør på Dagbladet Politiken.
Mandag aften inviterede Politiken alle interesserede med til overrækkelsen af Dagbladets frihedspris 2019, der gives til personer eller institutioner, der uanset klar risiko forsvarer frihedsrettigheder.
Aftenen bød på indslag med klassisk musik og ikke mindst prismodtager Madawi Al-Rasheed på talerstolen for at indvie publikum i et liv i eksil fra det undertrykkende saudiske regime.
Til tonerne af Charlie Chaplins ”Smile” bød Anders Jerichow, seniorkorrespondent på Politiken, gæsterne velkommen og chefredaktør Christian Jensen fortalte, hvorfor netop Madawi Al-Rasheed skulle belønnes med de 100.000 kroner, frihedsprisen består af – udover anerkendelsen.
”Ethvert samfund skulle være stolt af at have en professor og borger som dig,” sagde han, men det saudiske samfund belønnede kun forskerens kritiske øjne ved at fratage hende sit statsborgerskab i 2005. Derfor lever Madawi al-Rasheed i dag i eksil i London, hvor hun underviser i socialantropologi på London School of Economics.
Et liv i eksil
Da Madawi al-Rasheed træder op på den lille scene i Politikens hus, er det med stor taknemmelighed:
”Det har givet mig og andre saudier i eksil håb om, at vores kamp ikke er forgæves,” sagde hun om frihedsprisen og vendte derefter straks blikket mod emnet: eksil og diaspora.
Den anerkendte forsker understregede, at et liv i eksil ikke er nemt. Følelsen af fremmedgørelse er ukuelig, selvom man har opnået statsborgerskab i et nyt land. I sin tale fremhævede Madawi al-Rasheed unge saudi-mænd og -kvinder, der lever i eksil over hele verden:
”De kom fra rige familier og havde alle de muligheder foran sig, som Saudi-Arabien tilbyder i øjeblikket, men de kunne ikke leve uden frihed,” sagde hun og citerede en ung mand, hun har interviewet: ”Jeg vil have ytringsfrihed, for hvis jeg ikke udtrykker mig selv, kan jeg lige så godt dø.”
Om sin egen tilværelse i eksil i London fortalte Madawi al-Rasheed, hvordan det begyndte med udgivelsen af hendes Ph.D-afhandling, der fulgte akademiske standarder om objektivitet og fortalte dele af den saudi-arabiske historie, der ikke appellerede til regimet. På trods af flere trusler fra kongehuset, udgav hun sin afhandling og fik derfor frataget sit statsborgerskab.
Madawi al-Rasheed citerede i sin tale også den palæstinensisk-amerikanske forsker Edward Said, for hans udlægning af et liv i eksil:
”Udover et skærpet blik kan eksil føre til vrede og fortrydelse. Denne fremmedgørelse og et skærpet blik har tilladt mig at se på afstand, hvad mange akademikere og observatører i Saudi-Arabien tøver med at skrive om,” sagde hun.
Selvom hun er taknemmelig for sin tilværelse i England, understregede hun, at hun lever i dobbelt eksil:
”Mit adoptivland, Storbritannien, er nu et land, der støtter Saudi-regimet, det land der har berøvet mig min nationalitet og truet mig, fordi jeg ikke vil være en del af dets propaganda. Jeg er fremmedgjort i mit hjemland og fremmedgjort i mit adoptivland på grund af Storbritanniens udenrigspolitik.”
I Khashoggis fodspor
Når nu Politikens prismodtager er fra Saudi-Arabien, kan vi ikke undgå at tale om mordet på journalisten Jamal Khashoggi på det saudistiske konsulat i Istanbul, oktober 2018, der efterlod resten af verden måbende.
Den blodige hændelse understreger, at Madawi al-Rasheeds position som systemkritiker er langt fra ufarlig. Selv uden for landets grænser, er man ikke i sikkerhed. Politiken skriver: ”Aldrig har det saudiske regime udsendt så voldsom – så blodig, så kynisk, så eksplicit – en trussel mod sine kritikere.”
Under prisoverrækkelsen interviewede Anders Jerichow Madawi al-Rasheed og spurgte, hvordan hun oplevede mordet på Khashoggi:
”Alle saudier i eksil følte, at de kunne blive det næste mål. Men det efterlod også mange stålsatte på at fortsætte kampen. Jeg har set en stigende aktivisme blandt saudiere i eksil, af den simple årsag at forbrydelsen var et symbol på en ændret politik i Saudi-Arabien. Den form for undertrykkelse, der har eksisteret i landet siden 2017 er ikke sammenlignelig med tidligere perioder,” svarede Madawi al-Rasheed.
Kvinder er stadig undertrykt
På trods af Saudi-Arabiens seneste forsøg på at vise omverdenen en moderne version af landet, for eksempel ved at tillade kvinder at køre bil, eller overvære en fodboldkamp, mener Madawi al-Rasheed at undertrykkelsen er værre end nogensinde.
Da forskeren gæstede Deadline på DR2 søndag aften, forklarede hun, at fodboldkampe, koncerter og bilkørsel bare dækker over de problemer, kvinder stadig møder i det undertrykkende regime:
”Kvindernes øgede synlighed løser ikke det strukturelle problem, som for eksempel statens manglende evne til at beskytte kvinder, der er blevet mishandlet i hjemmet. Derudover har vi lovene om skilsmisse og forældremyndighed, hvor dommerne stadig holder med mændene. Der er usynlige mønstre, hvor kvinder må underordne sig,” sagde al-Rasheed.
For landets de-facto leder Mohammad bin Salman handler de nye reformer udelukkende om at tiltrække internationale investeringer, frem for at forbedre samfundet, ifølge Madawi al-Rasheed.
Politikens Frihedspris er tidligere blevet givet til personer som: Michael Ignatieff, Central European University, og Robert Quinn, Scolars at Risk (2018), Sea-Watch ved Axel Grafmann og Nico Jankowski (2017) og Haifaa Awad, læge og forfatter og Rami Abdul Rahman, Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (2016)
