Niqab, lilla hår og millioner på kontoen: Sådan skubber Golfens influencere til nutidens kvindesyn

Morten Scriver Andersen

22. juni 2023

Ameera Alawadhi er 25 år og bor i Mellemøstens hovedstad for sociale medier, Dubai. Hun har arbejdet som tv-journalist for lokale stationer, men i dag lever hun af at være influencer på TikTok og Instagram.

Det er ikke meget mere end to år siden, at Ameera åbnede sin Instagram-profil op for offentligheden og begyndte at dele ting om sit privatliv. Men derfra gik det stærkt. Folk begyndte at lægge mærke til den unge influencer og pludselig blev 10.000 følgere til 80.000, fortæller Ameera til Globalnyt.

Hun var godt klar over, at det ville skabe rav i den, det øjeblik hun gik fra privat til offentlig profil. For som hun siger, er de fleste golfkvinder stadig mere traditionelle i deres påklædning. Og det er hun ikke ligefrem med sit korte, lilla hår, crop-top og nederdele med kig til knæet.

Dubai-influenceren er dog ikke alene om at afvige fra det traditionelle og samtidig køre en SoMe-profil, der brander hende selv og fungerer som en indtægtskilde. Klubben af kendte, kvindelige influencere i lande som Kuwait, Bahrain, De Forenede Emirater, Saudi-Arabien, Oman og Qatar vokser og vokser. Og medlemmerne, ja, de dækker over alt fra kvinder med kort hår og næsten lige så korte nederdele til tildækkede kvinder i niqab, der rapper og kaster håndtegn med deres lange, similisten-pyntede negle.

De digitale kendisser symboliserer alle en feministisk tendens drevet af individualisme og selviscenesættelse. Men hvad er det for en samfundsdebat, Golfens kvindelige influencere er med til at facilitere på de sociale medier? Og hvordan passer feministiske SoMe-sensationer overhovedet ind i Golfstaterne, der har ry for at behandle kvinder som andenrangsborgere?

Fra undertrykt til influencer

En Golfstatskvinde må ikke køre bil. Må ikke rejse uden sin mands accept og skal gå med tørklæde. Hun arbejder heller ikke, men holder sig inden for hjemmets fire vægge, sørger for børnene og står i køkkenet. Hun er den undertrykte arabiske kvinde, der altid går to skridt bag sin far, mand eller bror, og ikke selv kan bestemme, om hun vil tage en uddannelse eller blive gift.

Den beskrivelse stammer fra Vestens forskruede mediedækninng af Mellemøsten, hvis du spørger den britiske forsker Zoe Hurley, der bor i De Forenede Emiraters glamourøse hovedstad, Dubai. Hun mener, at beskrivelsen er helt ved siden af, hvis vi vil forstå, hvad det vil sige at være kvinde i Golfstaterne anno 2023.

Zoe Hurley har de sidste 10 år beskæftiget sig med feminisme og teknologi i mellemøstlige lande. I dag følger hun særligt med i de kvindelige influenceres adfærd på sociale medier. Hun kalder dem for mikroberømtheder, repræsentanter for Golfstaternes popkultur og ikke mindst såkaldt Khaleej-kultur. 

Khaleeji (mand) eller Khaleejiyah (kvinde) betyder såmænd bare en person fra en af golfstaterne. Men ifølge forskeren følger der med det tilhørsforhold en særlig stolthed over regionens unikke arabiske kulturer, som influencerne også italesætter.

På samme tid har de kvindelige influencere været med til at sætte turbo på bestemte feministiske tendenser, der forsøger at redefinere, hvad det vil sige at være en Khaleeijiyah, altså en kvinde fra Golfen.

Den niqabklædte forretningskvinde

Komiker og rapper Amy Roko (hendes online pseudynym) er nok en af tidens vigtigste influencere i Saudi-Arabien og et kulturikon for mange kvinder i regionen. Elsket af brands og fans har den saudiske SoMe-sensation samarbejdet med Benefit Cosmetics og Levi’s og i en ung alder tjent millioner af kroner som influencer.

Kvinden, der aldrig har vist sit ansigt under niqab’en eller afsløret sit rigtige navn, er en vaskeægte forretningskvinde. Hun læser Financial Times, ejer tre værdifulde NFT’er og er ikke bange for at diskutere de seneste trends på kryptomarkedet. 

Men når Amy Roko kører rundt i sin Mercedes eller deler billeder af måltider på dyre restauranter handler det ikke kun om at skabe opmærksomhed omkring hendes rigdom og succes. Den 30-årige rapper vil inspirere andre kvinder i Golfen. Hun vil stikke til stereotype forestillinger om den mellemøstlige kvinde og udfordre patriarkalske normer i hendes eget samfund.

Andre kendte, kvindelige influencere tæller kuwaitiske Ascia al-Faraj, der på Instagram åbent taler om det at være troende muslim, samtidig med at hun lader sit hår flagre. Og i Emiraterne filmer Rana Hesham Elghotmy (aka Ranoy) sig selv, mens hun fortæller gyserhistorier, og deler det på Youtube. 

Ved første indskydelse ligner videoerne en reklame for et makeupprodukt, som hun sidder der med lange vipper og optegnede læber, mens et neonfarvet, lyserødt skilt med hendes navn på hænger i baggrunden. Men ordene, der kommer ud af hendes mund, er dystre, ligesom den musik, der kører ind over historierne. 

Og så er der mange, mange millionæren Huda Kattan. Skønhedsdronningen, som på Instagram og TikTok promoverer sit eget makeup-empirium, Huda Beauty, og deler tutorials med tips og tricks til, hvordan du lægger den helt rigtige øjenskygge eller foundation.

Repræsentanter for en post-feminisme

Huda, Amy, Rana, Ascia og Ameera er indbegrebet af en særlig feministisk strømning, mener Zoe Hurley. Hvad end de selv identificerer sig som feminister eller ej. Men 1970’ernes hippietanker om rødstrømper og søstersolidaritet kan vi godt lægge på hylden, slår Hurley fast.

Det hun kalder for postfeminismen, er nemlig mere optaget af det enkelte individ og bygger på tanker om mennesket som et frit og selvansvarligt menneske, ikke et menneske som del af et socialt fællesskab. Overført til det digitale univers betyder det, at vi er mere styret af idéen om at realisere os selv, og at vi alle er et brand, der skal sælges online.

Zoe Hurley peger på reality-kendissen Kim Kardashian og sangerinden Cardi B som nogle af nutidens mest velkendte postfeminister i Vesten. De er dygtige forretningskvinder, der brander sig selv og fremstår som det hun kalder “objekter for begær”.

“Men det er på en anden måde end tidligere. Her handler det om, at kvinden tager ejerskab over sin seksualitet. Hun er ikke kun et objekt for det mandlige blik,” forklarer Zoe Hurley.

Og på den måde skubber bevægelsen til forestillingen om, at kvinden er kommet til verden for at behage mænd. Nej, hun skal i stedet føre et liv, der behager hende.

Det er også det budskab, Golfens influencere deler gennem deres profiler på sociale medier. Den Dubai-baserede influencer, Ameera, siger det sådan her:

“Jeg kan godt lide at opfordre folk til at blive influencere, tjene penge og investere. Og jeg henvender mig specifikt til kvinder fra GCC (Golfstaterne, red.). Tag ud og rejs alene, få din egen lejlighed. Vær ikke afhængig af din mand eller din far.”

Samme budskab går igen i hendes videoer på TikTok, hvor hun med humor og attitude skriver: “Når piger i Dubai leder efter lokale sugar daddies. Men jeg har travlt med at blive min egen sugar daddy” eller “Da alle sagde, at sociale medier var spild af tid og ikke ville bringe mig nogen vegne.” efterfulgt af “To år som influencer, og jeg kan opkræve tusindvis for en enkelt TikTok.”

@arabianmeerkat I love this sound #dubaiproblems #fyp ♬ som original – fã do luquinhas&lt3

Hendes mange kvindelige følgere er vilde med den sassy stil og de spydige kommentarer. For selvom kvinder i Emiraterne generelt er veluddannede og også mere veluddannede end mænd, mener Ameera, at det bliver indprentet i kvinders mentalitet, at ægteskab er uundgåeligt, og at børn er en del af planen.

“Jeg oplever, at mange kvinder synes, at det er lidt rart endelig at høre en anden kvinde sige højt, at ‘hey du behøver ikke at få børn og blive gift. Og det er okay bare at fokusere helt på dig selv og din egen karriere og din egen rigdom,” fortæller Ameera.

Det saudi-arabiske influencerfænomen Amy Roko har offentligt erklæret, at hun ikke har til hensigt at gifte sig. I et interview med mediet Emirates Women udtaler Roko, at hun værdsætter “friheden til at leve livet efter de regler, hun sætter for sig selv – ikke samfundets regler, ikke kulturens og traditionens regler, ikke andre folks regler og absolut ikke mænds regler. Mit liv, mine regler.”

Et stille oprør

Ifølge Zoe Hurley er det karakteristisk for de kvindelige influencere, at de på mere indirekte vis forsøger at skubbe til det accepterede kvindebillede. Små spydige kommentarer om kvindens rolle frem for vrede opråb om kvinders rettigheder. Som når Ameera filmer sig selv ligge i sofaen med et kækt smil, mens to mænd laver mad i køkkenet.

“Jeg ser meget få kvinder her (i Emiraterne, red.) gå ud og tale åbent om kvinders rettigheder. Det foregår mere subtilt. Og en del af årsagen er, at mange af disse kvinder i Emiraterne er brudt gennem glasloftet, har forretninger og er rimelig velhavende. Så de forsøger i højere grad at vise empowerment,” siger Zoe Hurley.

Men det er nu heller ikke sådan, at de indflydelsesrige kvinder holder sig helt fra at være politiske i deres opslag. Amy Roko taler åbent og højlydt om kvinders rettigheder til sine 1,6 millioner Instagram-følgere. Hun var for eksempel en af de meget synlige tilhængere af de saudiske kvinders right2drive-bevægelse på sociale medier, som insisterede på kvinders ret til at køre bil.

Huda Kattan, ejeren af den verdensomspændende makeup-virksomhed Huda Beauty, har også ved flere lejligheder været ude og tale om Palæstina, LGBT-rettigheder og social retfærdighed. Og det er interessant mener Zoe Hurley, fordi det er emner, som officielt ikke er på dagsorden i de her lande, men som kun bliver debatteret på sociale medier.

Det skyldes også, at det fortsat ikke er helt ufarligt at være højlydt omkring nogle af de her mere politiske emner, fastslår Hurley. Der er stadig influencere, som sidder i fængsel for deres online protester.

Omvendt mener forskeren, at Khaleeijiyah-influencerne får en noget længere line, fordi de symboliserer den moderne Golf, som staterne er så interesserede i at vise omverden. De har nemlig – præcis som de kvindelige influencere – en økonomisk interesse i at brande sig selv på den globale scene, så de den dag oliereserverne svinder ind, er i stand til at tiltrække udenlandske samarbejdsparter.

Forhandler med patriarkatet

Men tilbage til vores Khaleeijiyah-influencere. For de vidner om, at der trods staternes måske udspekulerede bagtanker, helt bestemt sker en masse positivt i forhold til kvinders frihed og muligheder i de her år, påpeger Zoe Hurley. 

Fra sin stol i Dubai ser den britiske SoMe-forsker dog også bekymrende elementer i den postfeministiske tendens hos de kvindelige influencere. For selvom ‘empowerment’ og ‘frigørelse’ er buzzwords i opslagene på Instagram og TikTok, så indebærer selve brandingen af individet et enormt fokus på kvindens udseende og fodrer en perfekthedskultur med makeup og filtre, der forskønner de digitale billeder.

Det betyder, forklarer Hurley, at mange unge kvinder føler, at vejen til empowerment er at få brystimplantater og sprøjtet Botox ind i huden allerede som 20-årige. I dag stiger efterspørgslen på botox, viser en rapport fra konsulenthuset Business Research Company. Det gælder særligt for den yngre generation Z og særligt i byer som Dubai, hvor det boomer med skønhedsklinikker.

Og det er ikke kun de sociale mediers skyld, siger Zoe Hurley. Ifølge hende vidner det om, at influencerne i virkeligheden er et produkt af den måde, alle kvinder i verden er tvunget til at forhandle med patriarkatet.

Hun fremhæver SoMe-profilen Ranoy. Hende med de uhyggelige historier på Youtube, som har 1,7 millioner følgere.

“Hun er en virkelig dygtig forretningskvinde. Hun klarer alt selv: skyder, redigerer og markedsfører sine videoer. Men for at blive accepteret i et patriarkalsk samfund må hun fremstå yndig og ærbar. Hendes makeup sidder altid perfekt, og en stor del af hendes identitet er, at hun er mor. Det er en del af forhandlingen,” fortæller Zoe Hurley.

På samme måde har forskeren lagt mærke til, at Ranoy altid har hijab (tørklæde) på i sine Youtube-videoer og på billeder, men at hun typisk ikke går med det i hverdagen. På den måde skubber indflydelsesrige influencere til status quo, samtidig med at det altid foregår inden for rammerne af de acceptable patriarkalske koder, understreger forskeren.

“Dæk dine knæ, søster”

I debatten på de sociale medier – som oftest er mere et virvar af kommentarer under et opslag end en sammenhængende udveksling af meninger – viser der sig også at være en enormt optagethed af kvindernes påklædning og udseende. 

Enkelte kvinder, men oftest mænd, kommenterer enten på, at Ameera, Amy Roko og de andre influencere ikke lever op til islamiske og kulturelle værdier eller repræsenterer kvinder i Golfen med deres stil og attitude.

“Stort set hver gang jeg poster noget, så er der den her mand, som kommenterer ‘dæk dine knæ, søster’. Hvis han ikke kommenterer, føles det ikke helt som om, at jeg er lykkes med mit post”, siger Ammera efterfulgt af et lille grin.

Amy Roko har modsat Ameera “husket” at dække sine knæ – og alt andet på nær hænderne og det lille stykke hud rundt om øjnene. Alligevel ser influenceren ud til at være en feministisk torn i øjet på sine mere traditionelle landsmænd, der mener, at den mangemillionære rapper ikke opfører sig passende som niqab-bærende kvinde, når hun kører rundt i dyre biler med sine veninder, danser og vækker opmærksomhed.

Den undertrykte arabiske kvinde genfortalt

Zoe Hurley hæver blikket et øjeblik og reflekterer over, hvorfor det som vestlænding er vigtigt at læse om golfkvinders liv som influencere. Hun hæfter sig ved, at der er brug for nuancer i portrætteringen af kvinder i Mellemøsten og vores forståelse af feminismen.

“Jeg tror, ​​at kvinder er undertrykt i alle kulturer. Også i Golfen. Men bare ikke på den måde, som den vestlige linse antyder. Hver gang de vestlige medier nævner en arabisk kvinde, vil de have billeder af kvinder klædt i sort, umenneskeliggjort bag sløret, ansigtsløse,” siger Zoe Hurley og understreger, at det er meget langt fra den virkelighed, hun oplever til dagligt, hvor kvinder går farverigt klædt og deltager i samfundet.

Og så er feminisme ikke et vestligt fænomen. Den er også at finde i Mellemøsten og kan have mange forskellige udtryk. Hurley nævner blandt andet, at det at have tørklæde på og identificere sig gennem sin kultur bliver opfattet som vigtigt for mange og også som en feministisk handling.

Det er Amy Roko nok et af de klareste eksempler på. I en video for Benefit Cosmetics kører Roko og hendes hold af veninder rundt i en åben, lyserød sportsvogn. Hun rejser sig op, griber en megafon og begynder at rappe ud gennem den. Hendes sølvfarvede abaya (traditionel kjole) glimter og det samme gør hendes pallietproppede niqab. Hun er tildækket fra top til tå, og det har hun selv valgt. For hun gør lige det, der passer hende.