Grækenland og Egypten har indgået en aftale, der fastsætter de maritime grænser i det østlige Middelhav. Det fik imidlertid næsten øjeblikkeligt Tyrkiet til at genoptage operationer i netop det område. Tyrkerne har nemlig i efteråret 2019 lavet en aftale med den libyske regering i Tripoli med nogle helt andre afgrænsninger af det østlige Middelhav, hvor der er fundet store forekomster af olie og gas.
Nu skulle et tyrkisk undersøgelsesskib ved navn Oruc Reis, eskorteret af krigsskibe, være sejlet ind i farvand, som grækerne betragter som deres, beretter Euractiv.
Grækerne har også militære fartøjer i området, og der er dermed risiko for, at det kan ende med en konfrontation. Det har fået EU til at reagere.
”De seneste mobiliseringer af fartøjer i det østlige Middelhav er ekstrem bekymrende. De vil ikke bidrage til at finde løsninger. Tværtimod vil de føre til større fjendskab og mistro,” udtaler EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell.
EU’s udenrigsministre har flere gange fordømt Tyrkiets jagt på ressourcerne i det omstridte område.
Tidligere denne sommer, efter en diplomatisk indsats fra Tyskland, indvilgede Tyrkiet imidlertid i at stoppe aktiviteterne, men aftalen mellem Grækenland og Egypten har nu fået tyrkerne til at genoptage dem.
Borgerkrigen i Libyen
Ressourcekampen i Middelhavet udspiller sig i sammenhæng med borgerkrigen i Libyen, der har raset siden 2011. På den ene side står regeringen i Tripoli med Fayez al-Sarraj, der er anerkendt af FN, i spidsen, og som har indgået en aftale med Tyrkiet om grænserne i Middelhavet.
På den anden side står Khalifa Haftar, en general, der kontrollerer den østlige del af landet. Haftar var tidligere på året tæt på at indtage Tripoli, men en tyrkisk offensiv udført med lejesoldater og dronefly tvang ham til at trække sig tilbage.
Mens Tyrkiet anser al-Sarraj som Libyens legitime leder, bliver Haftar støttet af Egypten, Rusland og flere golfstater. EU støtter officielt al-Sarrajs regering i Tripoli, men det er kendt, at i hvert fald Frankrig aktivt har støttet Haftars tropper.
I områder er også en EU-flådemission, IRINI, der skal sørge for, at FN’s våbenembargo mod Libyen bliver overholdt. Den er dog særlig rettet mod våbenforsyninger til al-Sarraj, da Haftar nemt kan modtage våben via grænsen fra det venligsindede naboland, Egypten.
Efter den tyrkisk-støttede offensiv mod Haftars tropper truede Egypten med at sende militær over grænsen, og franske krigsskibe har været meget tæt på egentlige sammenstød med tyrkiske i området.
I juli måned var der ellers samtaler mellem EU’s udenrigsansvarlige og den tyrkiske udenrigsminister, men nu er der altså nyt brænde til bålet i Middelhavet.
Kampen om gas
Mens Tyrkiet øjner store indtjeninger fra gasforekomsterne i området, har Grækenland, Cypern og Israel planer om en rørledning, der skal bringe naturgas fra det østlige Middelhav til Grækenland via Cypern og Kreta.
Det vil imidlertid næppe ske med tyrkernes billigelse. Ankara har kaldt den nye aftale “ugyldig”.
”Det er uden for enhver tvivl, at Tyrkiet ikke vil tillade nogen aktivitet i det pågældende område, men fortsætte med at forsvare dets legitime ret og interesser uden at ryste på hånden,” lyder det i en erklæring.
Mandag efter optrapningen var der imidlertid skruet en smule op for den diplimatiske tone fra præsident Recep Tayyib Erdogan.
“Lad os mødes som Middelhavslande og finde en formel, som beskytter alle vores rettigheder. Vi kan ikke tillade, at [lande] ignorerer et stort land som Tyrkiet og forsøger at spærre os inde på vores kyster,” lød det fra præsidenten, ifølge Euractiv.
