Tyrkisk kunstner splitter verden i to og tvinger os til at kigge

Salem S. bader sin datter Layan, til venstre, og sin niece Shaymaa, til højre, i deres badekar, den eneste del af deres hjem, der overlevede et israelsk luftangreb i Gaza, 2015.
Foto: Wissam Nassar, @wissamgaza
Morten Scriver Andersen

6. marts 2023

Uğur Gallenkuş

Født 1990 i Niğde i Tyrkiet.

Digital kunstner, der portrætterer krig og verdens ulighed gennem collager.

Har blandt andet arbejdet sammen med FN’s Udviklingsprogram og WHO.

Hans første bog Parallel Universes of Children udkom i 2020 i anledningen af FN’s internationale børnedag.

Det er sjældent rart at kigge på Uğur Gallenkuş’ billeder i det Instagram-univers, der ellers så ofte er blevet kritiseret for netop det. At præsentere et glansbillede af menneskers dagligdag og af livets højdepunkter pudset yderligere op med fotofiltre, så ens følgere forhåbentlig bare sidder tilbage og inderligt ønsker sig selv ind i billedet.

Men i Uğur Gallenkuş fotoprojekt Parallel Universe ønsker man sig ikke ind i billederne. Tværtimod bliver man som boende i et fredeligt og rigt velfærdssamfund som Danmark tvunget ind i hans sammensatte collager og eksponeret for de privilegier, der følger med ved at være født på den “heldige” side af verdens ulighed.

Det kan være gennem et skinnende tomt badekar med blankpolerede badeværelsesfliser omkring, der smelter sammen med en far der i Gaza bader sine to børn i den del af huset, der overlevede et israelsk luftangreb.

De billeder betyder nogle gange ingenting for os. Fordi vi ikke oplever problemet, eller det sker i lande langt væk fra os. Det er bare nyheder

Eller et barn der får hjælp til sine lektier af en lærer ved sit sin skolepult på den ene side, mens han bliver slået af sin overordnede på en tekstilfabrik i Bangladesh for ikke at arbejde hurtigt nok på den anden.

En 12-årig børnearbejder på en tekstilfabrik i Narayanganj, Bangladesh, bliver tævet af ejeren for ikke at afslutte sit arbejde til tiden i januar 2005. Redaktionelt foto: GMB Akash, @gmbakash.

“På grund af ​​internettet og sociale medier, er vi blevet dårligere til at læse lange fortællende videoer og artikler. Vi vil hellere se eller læse kortere og enklere ting. Jeg bruger kun fotografier til at fortælle historier. Jeg synes, visuel kunst er det stærkeste af alle sprog,” skriver Uğur Gallenkuş til Globalnyt fra sit hjem i Istanbul.

Det er bare nyheder for os

33-årige Uğur Gallenkuş taler ikke engelsk. Men hans billeder taler sit tydelige sprog. Derfor har Globalnyt gennem et oversættelsesprogram skrevet med den digitale billedkunstner, som hver uge viser sine en million Instagram-følgere verdens uretfærdighed på en måde, så de ikke kan kigge væk.

En isbjørn driver på en isklump, mens klimaforandringerne for sneen til at smelte omkring den. Foto: Uğur Gallenkuş, @ugurgallen

Hans mål er at skabe opmærksomhed på ulighed i verden, hvad end det gælder krig, kvinder og børns rettigheder, miljøkatastrofer og strukturelle socioøkonomiske problemer.

“De fleste af fotografierne i mine værker er redaktionelle billeder af virkelige begivenheder. De billeder betyder nogle gange ingenting for os. Fordi vi ikke oplever problemet, eller det sker i lande langt væk fra os. Så er det svært for os at finde empatien. Det er bare nyheder for os,” skriver han.

I 2020 udkom Uğur Gallenkuş med bogen Parallel Universes of Children, hvor han zoomer ind på de problemer, børn er udsat for rundt i verden. Bogen er udkommet på engelsk, og lærere rundt omkring i verden bruger den i deres undervisning.

“Med bogen ville jeg gøre opmærksom på de problemer, som børn i vores verden er udsat for. Fordi den ulighed, børn oplever, giver større problemer i fremtiden,” siger han og tilføjer.

“Det gør mig glad, at en simpel idé kan gøre en forskel.”

En syrisk dreng sidder på en ødelagt tank. Syrien, 2015. Redaktionelt billede: Yasin Akgül, @yasinakgul2

Jeg spørger ham til de mange billeder af krig, som med ugers mellemrum har trængt sig ind i mit Instagram-feed blandt lykkelige småbørnsforældre og restaurantbesøg. Frihedsgudinden i USA holder en maskingevær op i luften foran et affyringskøretøj. En due flyver i skoven med en underkrop af et bombefly, der kaster bomber ud fra himlen. Et barn med en skoletaske på ryggen klar til skole med sit hoved klemt ind mellem soldater klar til at blive sendt i kamp. 

“I Tyrkiet er vi tæt på Irak, Syrien, Israel og Palæstina. Der er altid krig i vores nærhed. Især ser og mærker vi virkningerne af den syriske borgerkrig og den irakiske besættelse.”

“Jeg tror også, vi kan mindske omfanget af krige. Det er i vores egne hænder. I forhold til for 50 år siden er der sket et stort fald i antallet af og ødelæggelserne fra ​​krige i verden. Det må vi kunne minimere yderligere. Det var mit første mål at gøre opmærksom på, at det er muligt.”

En fars smerte ved jordskælvet i Tyrkiet

Da jeg skriver med Uğur Gallenkuş ryster en ufattelig tragedie hans eget land. Det enorme jordskælv, der rammer særligt hårdt i Syrien og Tyrkiet, dræber mindst 46.000 mennesker – ifølge den officielle opgørelse, der løbende bliver forhøjet.

Frigivne børnesoldater venter i kø på deres registrering under en løsladelsesceremoni i Yambio, Sydsudan. 7. februar 2018. Redaktionelt foto: Stefanie Glinski, @stephglinski.

Det får Uğur Gallenkuş til at skabe et billede, der igen trækker os på den anden side af hegnet ind begivenhederne. Det er det allerede ikoniske billede af en tyrkisk far, der holder i hånd med sin datter, som ligger livløs inde under murbrokkerne af det hus, de boede i. Men hos Gallenkuş holder faren i hånd med en blond pige, der i ro og mag ligger på maven på sin seng og læser uforstyrret.

“Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på begivenhederne i vores verden. Det kan være aktuelle problemer, det kan være problemer, vi har oplevet tidligere. Det gælder også jordskælvet, der blandt andet ramte Tyrkiet,” forklarer han.

“Natten til den 20. februar, mens jeg besvarede dine spørgsmål, skete der yderligere to store jordskælv i samme region. Hundredvis af babyer blev forældreløse af disse jordskælv. Tusindvis af mennesker mistede deres børn.”

“I den collage, du nævner, prøver jeg at beskrive den smerte, en far får ved at holde sin døde datters hånd, og vil gerne henlede opmærksomheden på virkningerne af jordskælvet i Tyrkiet og Syrien. Det er ubeskrivelige ting, hvis du ikke har oplevet dem.”