Det lovede ellers lige så godt.
I 2016 indgik den colombianske regering og oprørsbevægelsen FARC en fredsaftale, der skulle sætte punktum på Latinamerikas længste borgerkrig. En krig, der strakte sig over fem årtier, kostede over 260.000 mennesker livet og drev andre syv millioner på flugt. Men nu stiger volden, og alene i år er der rapporteret om 46 massakrer.
Social kontrol forklædt som Covid 19-bekæmpelse
Voldshandlingerne foregår primært i landets afsidesliggende og fattige grænseregioner. Her kæmper et sammensurium af kriminelle narkoorganisationer, højreorienterede paramilitære grupper og FARC-dissidenter om kontrollen over den lukrative narkohandel og illegal guldminedrift.
“[Regionen] befinder sig i en tilstand af anarki – fuldstændig uorden,” udtalte guvernøren for Nariño-provinsen, der grænser op til Ecuador og er et af de områder, der er særlig udsat for vold. Det skriver The Guardian.
Paradoksalt nok kan den øgede vold og kriminaliteten i områderne til dels tilskrives fredsaftalen – en aftale Colombias politiske højrefløj er modstander af.
I kølvandet på aftalen trak FARC sig ud af grænseregionerne og efterlod et magtvakuum, som andre grupperinger nu kæmper om. De udnytter, ifølge Human Rights Watch, Covid 19-epidemien til at understrege deres magt og udøve social kontrol. De har blandt andet indført udgangsforbud, lockdowns og andre tiltag, der skal forhindre epidemien i at sprede sig – umiddelbart virker det meget tilforladeligt, men beboere, der overtræder forbuddene, bliver brutalt afstraffet eller dræbt.
Derudover er nogle grupper særligt udsatte. Det drejer om menneskerettighedsaktivister samt lokale politikere og unge, som åbenlyst protesterer mod det, der foregår. Ifølge en opgørelse fra FN er 160 menneskerettighedsaktivister indtil videre blevet slået ihjel i Colombia i 2020.
Meget militær og et minimum af velfærd
Colombias regering anklager narkokarteller for at stå bag volden og har annonceret en ny militærenhed, der skal sættes ind for at bringe fred til de berørte områder. Indtil videre uden den store succes.
“Regeringen er massivt tilstede i områderne med militær og politi, men den er fraværende i forhold til at sikre retfærdighed og sociale ydelser som uddannelse og sanitet. Det skaber en mistillid til regeringen og den nationale fredsproces,” fortæller Jorge Restrepo fra Conflict Analysis Research i Bogota til Al-Jazeera.
Ifølge ham er grupperne kriminelle af natur og har kriminelle mål, men han understreger, at der også findes en politisk agenda.
For eksempel skønnes det, at en tredjedel af de tidligere FARC-krigere har taget våbnene op igen. Nogle fordi der er enorme summer at tjene på narkohandel, pengeafpresning og illegal minedrift; andre fordi de er utilfredse med, at regeringen ikke har leveret den sikkerhed og de velfærdsydelser, den havde stillet dem i udsigt for at smide geværerne og starte en civil tilværelse uden for junglen.
