Takt og tone i Emiraterne
Som bekendt er der for nylig åbnet en ny flyrute, som ikke kun er sensationel fordi det virker omsonst at åbne en flyrute efter et år, hvor der ved den søde grød ikke just kan siges at have været særlig godt gang i flybranchen. Nej, ruten forbinder Tel Aviv med Dubai og er et led i opblødningen af det ellers kronisk dårlige forhold mellem Golflandene og Israel.
Flyruten har imidlertid fået det israelske turistministerium til at udsende sin egen version af Emma Gads klassisker, ”Takt og tone” – nemlig en 29-siders guide ved navn ”Forenede Arabiske Emirater: Do and do not”. Det skriver NPR.
Guiden er primært skrevet til israelske turistbureauer, som forventer et rykind af emiratarabiske turister, der især vil besøge Al-Aqsa Mosque i Jerusalem. Og de skal behandles godt. NPR fortæller også, hvordan sikkerhedsfolkene i lufthavnen er instrueret i at give emirataraberne en varmere velkomst, end muslimske rejsende normalt kan forvente ved ankomst til Israel.
Blandt de ting, ministeriet tilskynder turistbureauerne til, er at rose emiraternes indsats i Mellemøsten og snakke om ”female empowerment” – kvinders selvstændiggørelse – frem for ”feminisme”.
Her råder ministeriet blandt andet til ikke at promovere demokrati som styreform, ikke at tale om emiraternes kongelige og lade være med at snakke om vilkårene for fremmedarbejdere i regionen.
Kvindelig i kuffert
At undgå at tage den diskussion bliver tiltagende sværere, for historier om hvor elendigt fremmedarbejdere behandles bliver ved med at komme frem. Tag nu begivenhederne i Saudi-Arabien tidligere på ugen. Her gjorde politiet i Mekka et yderst makabert fund: En kuffert med liget af, hvad der viste sig at være en indonesisk kvinde først i tyverne.
Politiet fandt liget efter at have modtaget et tip fra en borger, der havde fundet den store kuffert liggende forladt. Da liget ikke havde åbenlyse skader, der kunne forklare dødsårsagen, afventer man en obduktion for at fastslå, hvad kvinden døde af.
Ifølge Gulf News havde kvindens ”sponsor” rapporteret, at hun ikke var mødt på arbejde.
Sponsorsystemet – der egentlig hedder Kafala-systemet – er et stærkt kritiseret system, der regulerer forholdet mellem migrantarbejdere og arbejdsgivere i Mellemøsten. International Trade Union Confederation kaldte tidligere i år systemet for ”moderne slaveri”.
Læs også: Rapport: Samtlige lande i MENA bryder arbejdsrettigheder
The Jakarta Post skriver, at et samarbejde mellem de to lande er i gang, og det lokale politi har anholdt to indonesere efter et tip fra den indonesiske ambassade.
En tidlig julegave
Forholdet mellem Kina og Indien – hjemlande for verdens to største befolkninger – har længe været anstrengt, for nu at sige det mildt.
I år er det især blevet understreget af konflikterne omkring den dårligt definerede 3.440 kilometerlange grænse mellem de to lande i Himalaya. I juni tørnede styrker fra de to lande sammen i ren Fight Club-stil i den første dødelige konfrontation i området siden 1975 og over efteråret blev forholdet mere og mere køligt med beskyldninger frem og tilbage.
Men også virtuelt er der stridigheder. Blot et par uger efter sammenstødet i juni forbød Indiens regering 59 kinesiske apps – heriblandt den yderst populære TikTok – med begrundelsen, at de var ”en fare for Indiens sikkerhed og suverænitet”.
Først i september blev yderligere 118 apps føjet til listen, og i en slags tidlig julegave har den indiske regering den 24. november bandlyst 43 nye apps. Begrundelsen er forsat den samme.
Som James Palmer skriver i Foreign Policys China Brief:
”Hvorvidt ”Happy Fish” eller ”Isoland 2: Ashes of Time” udgør en alvorlig trussel mod Indiens suverænitet eller indiske borgeres privatliv er tvivlsomt, men app-forbud er blevet en forholdsvis billig måde for New Delhi at formilde nationalister og udtrykke vrede mod Beijing over grænsedrabene tidligere på året.”
Khan & Kavaan – og Cher
Pakistans premierminister Imran Khan befinder sig midt i et politisk stormvejr. Men mens titusinder med en samlet opposition i front demonstrerer over hele Pakistan og kræver hans afgang, har premierministeren i løbet af de sidste par uger gjort en indsats for at kanalisere opmærksomheden væk fra de hjemlige politiske problemer og score lidt billige point i udlandet.
Først skrev han et indlæg på World Economic Forum om behovet for klimahandling nu. Pakistan ligger på femtepladsen over lande, der mærker mest til klimaforandringerne, selvom landets bidrag til udledningerne er forsvindende lille. Khan er 100 procent indstillet på at gøre Pakistan ”clean and green” – altså bæredygtig og grøn – men understreger, at alle verdens lande må stå sammen for at overkomme den afgørende globale udfordring, som klimaforandringer er:
”Der er et presserende behov for, at alle hæver ambitionerne for klimaindsatsen på én gang, samtidig med at der opbygges modstandsdygtighed og laves tilpasninger til klimaændringernes uundgåelige effekter.”
Udover at pleje sit grønne image, har Imran Khan også udvist overskud til at forholde sig til den ensomme og overvægtige elefant Kavaans skæbne. Fredag den 27. november mødtes han med sangerinden Cher for at diskutere den 35-årige hanelefants forestående flytning fra Islamabads triste, nedslidte zoo til nye græsgange i Cambodia. Cher har i årevis ført kampagne for at give Kavaan en værdig alderdom og betaler også en del af udgifterne i forbindelse med flytningen.