”Det var en bedre nat for højrefløjen, end nogen havde forudset.”
Sådan lød den korte konklusion fra politisk konsulent og skribent Gonzalo Cordero til Reuters ovenpå søndagens valg i Chile.
Søndag den 21. november gik chilenerne til stemmeurnerne for at vælge et nyt parlament og for at stemme om, hvem der skal være landets præsident de næste fire år. Som ventet fik ingen af de syv kandidater over 50 procent af stemmerne, og de to kandidater med flest stemmer går derfor videre til anden runde, der er sat til 19. december.
Og meget tyder på, at det bliver en julegyser.
Kandidaten med flest stemmer blev nemlig den stærkt højreorienterede José Antonio Kast, der med sine 27,94 procent af stemmerne, endte godt to procentpoint over sin nærmeste modstander, den venstreorienterede tidligere protestleder og nuværende politiker Gabriel Boric.
Efter 17 års diktatur under Augusto Pinochet blev Chile atter demokratisk i 1990, og det er første gang siden da, at et valg tegner til at blive så splittet.
De 19,3 millioner chilenere deler sig nemlig stort set ligeligt mellem dem, der ønsker et opgør med landets frie markedsmodel og dem, der ønsker en betydelig hårdere linje over for kriminalitet og immigration.
Chiles Trump versus studenterprotestlederen
55-årige José Antonio Kast er tidligere kongresmedlem. Han er far til ni og kendt for at støtte og tale godt for landets neo-liberale økonomiske model, som Pinochet indførte.
Hans udfald mod blandt andet immigranter, der opholder sig ulovligt i landet, og hans demagogiske facon har fået flere til at sammenligne ham med USA’s tidligere præsident Donald Trump og Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro.
Kasts modstander er på mange måder hans diametrale modsætning. 35-årige Gabriel Boric var i 2011 leder af en stor sammenslutning af studerende og stod i spidsen for massive demonstrationer, der krævede forbedringer af det chilenske uddannelsessystem.
De sidste syv år har Boric siddet i landets kongres og talt for en ændring af den økonomiske model, der måske nok har gjort Chile til et af Sydamerikas rigeste lande, men som samtidig har skabt den højeste ulighed blandt OECD-lande og gjort, at seks ud af ti af de fattigste chilenere ikke tjener nok til at dække deres månedlige udgifter.
Boric har til et vælgermøde lovet at ”lægge den neoliberale model i graven”, og bliver han valgt vil han beskatte de store industrier og øge det offentlige forbrug for at give de offentlige services en overhaling, skriver det amerikanske nyhedsmagasin TIME i et portræt af den unge politiker.
Fronterne er trukket op
Kandidaterne kunne ikke være mere forskellige, og vælgerskarens stort set ligeligt fordelte tilslutning til de to vidner om, hvor splittet landet står.
På den ene side står de vælgere, der ønsker en fundamental forandring, og som mener, at Chiles system aldrig er kommet den brede befolkning til gode. Det er denne vælgergruppe, der de sidste par år har være drivkraft bag store – indimellem voldelige – protester, hvor chilenere har krævet bedre forhold.
På den anden side står de konservative vælgere, der er trætte af protesternes vold, og som går med Kast og status quo, og for hvem Boric repræsenterer en destruktion af Chiles rigdom og stabilitet.
Valget står mellem ”frihed og kommunisme”, sagde den konservative kandidat efter søndagens resultat; fra Boric lød det, at hans kamp står for ”at håb finder over frygt”.
Læs også: Opstanden i Chile: En historisk kamp om Chiles sjæl
Valget mellem de to og Chiles fremtid står altså den 19. december.
Lige nu – hvis man også kigger på, hvordan de øvrige kandidater klarede sig i første runde, og om hvis stemmer Kast og Boric nu skal slås – er det meget sandsynligt, at Kast løber af med sejren. I løbet af de næste tre uger skal han dumme sig eftertrykkeligt, hvis han skal risikere at tabe, vurderer Gonzalo Cordero.
