Hedebølge i Sydamerika: Vintertemperaturer helt op til 40 grader

Dele af Sydamerika koger, selv om det er vinter.


Foto: Rawpixel
Kirsten Larsen

8. august 2023

Skræmmende billeder er gået verden rundt henover sommeren. Flere lande på den nordlige halvkugle har kæmpet sig igennem hedebølger med temperaturer helt op til 50 grader, og skovbrande ude af kontrol, som mennesker i tusindvis er flygtet fra.

Men det er ikke kun den nordlige halvkugle, der koger. Det gør flere lande i Sydamerika også – og det er endda vinter syd for ækvator.

Ifølge Maisa Rojas, klima- og miljøminister i Chile, er klimakrisen tydelig, efter at ekstremt vejr i ugevis har slået rekorder i verden. Det skriver hun på Twitter (nu X) og henviser til FN’s generalsekretær, António Guterres, der for nyligt har sagt, at “den globale opvarmnings æra er ved at slutte, og at vi går ind i æraen med global kogning”. 

“Nu er det Sydamerikas og Chiles tur,” skriver hun.

I Andesbjergene i Chile er der målt op til 37 grader. 

Maisa Rojas deler også klimatolog Maximiliano Herreras tweet, hvori han skriver, at vintertemperaturerne i Sydamerika er nogle af ​​de mest “ekstreme vejrbegivenheder, verden nogensinde har set”.

For det er ikke bare Chile, der oplever unormalt høje vintertemperaturer.

Hovedstaden i Argentina, Buenos Aires, noterer den varmeste start på august i 117 år med 30,1 grader. Det er mere end 5 grader over den tidligere daglige rekord – og 12 grader varmere end gennemsnittet i august. Også Bolivia, Paraguay og Brasilien bager under temperaturer, der er op til 20 grader over normalen, skriver The Guardian.

At det er alvorligt, er der ingen tvivl om, mener Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer ved SDU.

“Der er tale om ekstremt høje temperaturer i forhold til gennemsnittet for sæsonen i det centrale Sydamerika. Det er op til 10-20 grader varmere, og det er meget unormalt. Så det er da bekymrende,” siger han.

Ole Krarup Leth, souschef ved Det Nationale Center for Klimaforskning ved DMI, er enig.

“Og det fylder ret meget i Sydamerika.”

Ligesom Sebastian Mernild har Ole Krarup Leth boet i Chile i en årrække. Han er chilensk gift, og når han i de her dage taler med sine svigerforældre, der bor 400 kilometer syd for hovedstaden Santiago, er det klart, at vinteren ikke er, som den plejer.

“I Santiago har temperaturen, som normalt på denne tid ligger på 16-17 grader, været helt oppe på 30 grader. Og i den lille by Vicuña har temperaturen været 37-38 grader, den ligger normalt på 25 grader. Så det er 10-15 grader varmere end normalt. Og det er over flere dage,” siger han. 

“Så ja, det er voldsomt.”

Årsager til hedebølgen

Maisa Rojas, der også er klimaforsker, er ikke i tvivl om, hvad årsagen til de høje vintertemperaturer er. Det ekstreme vejr, vi ser i Chile, skyldes en kombination af global opvarmning på grund af klimaforandringer og El Niño.

Helt så “bastant” ser Ole Krarup Leth, der faktisk kender Maisa Rojas, fordi de har arbejdet sammen på forskningsprojekter, da han boede og arbejdede i Chile, dog ikke på det. Ifølge Ole Krarup Leth er det for tidligt at konkludere på effekten af El Niño i forhold til det, som vi ser nu i Sydamerika, da den endnu er under opbygning i det tropiske Stillehav.

Vejrfænomenet El Niño, der typisk forekommer hvert fjerde år og er kendetegnet ved blandt andet varme havoverfladetemperaturer i Stillehavet udfor Peru og det nordlige Chile. Lige nu er havtemperaturen dér omkring 3 grader over gennemsnittet. Disse forhold fører til varmere temperaturer i denne del af Sydamerika, og i forvejen ligger der et højtryk over Sydamerika, som trækker varmere luft til. Nedenunder ligger så klimaforandringerne og løfter hele problematikken højere op, siger Ole Krarup Leth og fortsætter:

“Når jeg taler med forskere i Chile, regner de med +3 til +3,5 grader i år 2100. Og man mærker allerede klimaændringerne. Chile er afhængigt af sne, der falder i Andesbjergene, som smelter om foråret og bliver tilgængeligt til drikkevand, energiproduktion og overrisling. Men sneen smelter allerede. Mine svigerforældre fortæller, at skisportsstederne lukkede, fordi der ikke er nok sne.“

Ifølge Ole Krarup Leth vil vi i fremtiden se flere af de her ekstremer. Det er der enighed om blandt forskerne. 

“Det, vi oplever i Europa, med højere sommer- og vintertemperaturer, det samme oplever de på den sydlige halvkugle.”

Men udfordringen er, tilføjer Sebastian Mernild, at vi ikke kan forberede os på, hvor i verden den næste ekstremhændelse vil finde sted.

“Vi kan sammenligne det med, at vi sætter en gryde med vand over. Skruer vi op for blusset, koger vandet på et tidspunkt, det ved vi. Men det er svært at sige, hvor den næste boble i gryden vil komme. Det samme gælder den næste ekstremhændelse. Klimasystemet varmer op, og vi ser flere ekstreme hændelser, men vi kan ikke sige, om det sker i Nord- eller Sydamerika eller i Europa, og om der bliver tørke eller nedbør,” siger han og tilføjer:

“Men vi ved, at når det bliver varmere, vil der komme flere ekstremhændelser. Boblerne vil blive større. Det er en måde at forklare kompleksiteten i det.”

Ifølge Ole Krarup Leth kan vi regne med, at Sydamerika også får en meget varm sommer på grund af El Niño i samspil med effekterne af den globale opvarmning. Også den sydlige halvkugle vil opleve perioder med ekstrem varme og ekstrem nedbør, som vi har set det i Europa her i sommer. 

“Vi ved endnu ikke, hvor meget El Niño vil spille ind i ekstremhændelserne, eller om El Niño vil ændre karakter i et varmere klima – for eksempel om El Niño bliver kraftigere og vil vare længere tid. Det arbejder man – blandt andet folk her på DMI – på at finde ud af,” siger han. 

Optakt til topmøde i Sydamerika

Den sydamerikanske hedebølge – som også har ramt Brasilien med temperaturer over 35-38 grader – kommer som politikere forbereder sig på at samles i den brasilianske by Belém til et to-dages topmøde om fremtiden for Amazonas-regnskoven – og klima-nødsituationen.

Det er Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, der er vært. Ifølge ham er mødet helt afgørende for at bekæmpe global opvarmning før COP28-klimatopmødet i Dubai i slutningen af ​​2023.

“I de her dage er klimaet ikke kun et spørgsmål for økologer eller miljøforkæmpere. Det er et spørgsmål for alle med en smule intelligens, der kan se, at tingene ændrer sig rundt om i verden,” sagde Lula på et pressemøde i denne uge før topmødet, skriver The Guardian.

Og hedebølgen i Sydamerika er den “helt perfekte kulisse” til Amazonas-topmødet, mener Marcio Astrini fra Climate Observatory.

“Hedebølgen er i overskrifterne hver dag, og så siger den brasilianske regering: ‘Vi gør noget. Vi bringer alle landene i Amazonas sammen for at finde fælles mål.’ 

“Det er fænomenalt.”