Tab af skov i tropperne i 2021
- Brasilien: 1,5 millioner hektar
- DR Congo: 500.000 hektar
- Bolivia: 290.000 hektar
- Indonesien: 202.000 hektar
- Peru: 154.000 hektar
- Colombia: 129.000 hektar
- Cameroun: 89.000 hektar
- Laos: 81.000 hektar
- Malaysia: 72.000 hektar
- Cambodja: 64.000 hektar
I 2014 lovede en række lande at halvere afskovningen i 2020, men opgørelser forrige år viste, at skovhugsten i stedet var steget. Nu prøver verdenslederne igen. Ved det seneste klimatopmøde i Skotland gav 141 lande et nyt løfte om at bevare klodens skove. I april kom den første store opgørelse om den globale skovhugst efter vedtagelsen.
Den viser, at der nok var et mindre fald i afskovningen i tropperne sidste år i forhold til 2020, men skovhugsten i 2021 er stadig blandt de højeste i de seneste 20 år. I alt 3,75 millioner hektar oprindelig skov blev ødelagt sidste år, og det førte til udledninger af kulstof, der svarer til Indiens årlige udslip. Det svarer til et område lidt større end Belgien.
Det viser den nye årlige opgørelse af University of Maryland i samarbejde med World Resources Institute.
Brasilien og DR Congo topper
Brasilien er som vanligt det land i verden, hvor der bliver tabt mest skov. Det hænger naturligvis sammen med, at det store sydamerikanske land også er den nation i troperne, som rummer mest skov. 1,5 millioner hektar blev fældet eller brændt i Brasilien i 2021. Det er en smule mindre end året forinden, men stadig det fjerdeværste år for Brasiliens skove siden 2005. Opgørelsen skelner mellem skov ødelagt af ildebrande og øvrig skovhugst, og den kan dermed vise, at sidstnævnte, der typisk er forårsaget af vækst i landbruget, steg i 2021 i forhold til året før, mens der var færre skovbrande.
Det lykkedes ellers for brasilianerne at få reduceret skovhugsten i nogle år fra omkring 2004 til 2015, men de seneste år har den igen været oppe på et højt niveau. Tendensen i skovhugsten i Den Demokratiske Republik Congo har til gengæld været støt stigende de seneste 20 år. Det store centralafrikanske land er som altid det tropeland efter Brasilien, der har tabt mest skov i absolutte tal. 500.000 hektar blev ødelagt i 2021 i DR Congo, og det er det andethøjeste tal for afskovning i de seneste 20 år. Den omfattende skovhugst skyldes ifølge WRI udvidelse af smålandbrug samt hugst for træ til energi, eksempelvis til varme eller madlavning.
Den gigantiske regnskov i Centralafrika er vigtig for både biodiversitet og klima, da den lagrer tonsvis af kulstof, men den har været noget forsømt i forhold til Amazonas. Det har ændret sig lidt, da en række lande under FN har oprettet Central African Forest Initiative (CAFI), der skal støtte centralafrikanske landes indsats for at bevare skov. Den nye opgørelse nævner også, at der er positive takter i regionen. I Republikken Congo har parlamentet vedtaget en lov, der giver oprindelige folk ret til at varetage skovområder på deres territorier. Gabon har skovdække på omkring 90 procent af landarealet, og landet har netop fået en donation af Norge for resultater med at bevare de mange træer i landet. Begge lande har set et fald i skovtabene.
CAFI er støttet af Belgien, EU, Frankrig, Norge, Tyskland, Storbritannien og Sydkorea.
Rekorder i Bolivia og Indonesien
I Amazonas er der også stigende afskovning i Bolivia. Lidt over 290.000 hektar blev ødelagt i 2021, og det er det højeste niveau i de seneste 20 år. Afskovningen skyldes særligt kvæg og soja, og foregår primært i det østlige department Santa Cruz, der grænser op til Brasilien. Stigningen i skovhugsten har gjort, at Bolivia igen i år er tropelandet med den tredjehøjeste hugst af regnskov i absolutte tal. Det var ellers længe Indonesien, der indtog den placering, men det asiatiske ørige er gået i den modsatte retning.
Her er afskovningen faldet for femte år i træk. Knap 203.000 hektar regnskov blev ødelagt i 2021, og det kan sammenlignes med de 600.000 til 800.000 hektar, der typisk blev ødelagt årligt mellem 2009 og 2016. Palmeolie er kendt som den store regnskovsdræber i Indonesien, men regeringen har indført flere tiltag, der skal dæmme op for skovødelæggelserne. Der er flere krav til virksomheder, og reguleringer for certificeret palmeolie er ligeledes blevet strammet op. Derudover har landet sat ind med en indsats mod skovbrande, skriver WRI.
Spørgsmålet er, om de gode takter fortsætter. Sidste år besluttede Indonesien at træde ud af en aftale med Norge om betaling for skovbevarelse.
Læs også: Indonesien takker nej til norske milliarder for skovbevaring
Samtidigt har Ruslands invasion af Ukraine ført til skyhøje prise på madolie, og de høje priser kan få produktionen til at stige. Foreløbigt har indoneserne besluttet sig for at sætte en stopper for eksporten af palmeolie, for at sikre nok madolie til det nationale forbrug.
Læs også: Den anden oliekrise
Opgørelserne fra University of Maryland og WRI er en af de to væsentlige årlige opgørelser over skovenes tilstand i verden. Den anden kommer fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Der er nogle forskelle i opgørelserne, eksempelvis, at FAO bygger på indberetninger fra landene selv, mens University of Maryland og WRI registrerer satellitdata. Derudover registrerer University of Maryland og WRI udelukkende skovtab, mens FAO også tæller nyoprettet skov med i beregningerne.
