Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Der har i de sidste uger været stille om den palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Aklehs død 11. maj i Jenin i det israelsk besatte Vestjordan. Nok endnu mere tyst, end ved hendes grav på Zion-bjerget i Jerusalem.
Shireen Abu Akleh blev skudt mens hun rapporterede for den arabiske TV-station Al Jazeera fra en israelsk militæraktion i en palæstinensisk flygtningelejr. Øjenvidnerapporter tyder på, at en israelsk soldat sendte den dræbende kugle; intet peger i nogen anden retning.
En målrettet israelsk henrettelse af netop denne kendte palæstinensiske journalist? Mistanken meldte sig med det samme!
Drab på en udenlandsk journalist sætter en diplomatisk proces i gang. Det var derfor normalt, næsten rituelt, at USA straks krævede dødsfaldet undersøgt til bunds, Shireen Abu Akleh var jo amerikansk statsborger. Det samme krævede det palæstinensiske selvstyre, for hun var indfødt palæstinenser. Israelske menneskeretsorganisationer, EU og blandt andre den danske regering bakkede offentligt op bag kravet om en grundig og uafhængig undersøgelse.
Kvalt i fødslen
Derefter var det som om stilheden sænkede sig.
Det London-baserede online nyhedsmedie Middle East Eye, der dækker begivenheder i Mellemøsten, skriver, at det amerikanske krav om en uafhængig undersøgelse syntes kvalt i fødslen af mangel på støtte i den lovgivende amerikanske forsamling, Kongressen. Republikanerne ville ikke lægge navn til noget, der kunne tolkes som en anklage mod Israel og de fleste demokrater forholdt sig tavse. På samme måde har EU og dan danske regering intet foretaget sig efter de første udmeldinger.
Israels presse har efterfølgende skrevet, at hæren nægter at efterforske om nogen soldat har foretaget sig noget ulovligt, for eksempel ved at slå en journalist ihjel. Disse forlydender om, at hæren lukker sagen, er mødt med tavshed i USA og EU, selv om de går lodret imod vores offentligt proklamerede krav om det modsatte.
Kun Shireen Abu Aklehs arbejdsgiver, TV-stationen Al Jazeera, har bebudet, at den vil handle. Al Jazeera vil indbringe drabet for Den internationale straffedomstol, ICC, i Haag. Søgsmålet drejer sig ikke blot om Shireen Abu Aklehs død, men også om sidste års israelske raketbombardement mod bygninger i Gaza by, hvor Al Jazeera og det amerikanske nyhedsbureau Associated Press’ redaktionslokaler blev ødelagt.
ICC har myndighed til at påtale sager fra Israels besatte områder, men Israel anerkender ikke denne ret, så det er usandsynligt, at et søgsmål får praktisk virkning.
Licence to kill
Alt tyder derfor på, at omstændighederne omkring Shireen Abu Aklehs død forbliver uopklarede, med mindre nogen foretager sig noget uventet.
I gamle dage var et initiativ fra USA somme tider nok til at få Israel til at rette ind og acceptere, at det var storebror i Amerika der bestemte, om lillebror i Palæstina skulle mishandles eller ej. Nu er USA øjensynligt lammet. Hvis sagen dermed er lukket, giver det i praksis Israel en licence to kill – tilladelse til at dræbe mennesker uden at risikere straf så længe det sker i de besatte områder.
Men måske sætter Amerikas afmagt os andre fri til at tale med lidt større bogstaver? Selv Danmark har en stemme. Tænk om den danske udenrigsminister turde og ville hæve den, så man hører os, i en sag om journalister og almindelige civilisters frihed til at overleve i det besatte Palæstina!
Det koster ikke en gang noget.
