Hvis krigen i Etiopien fortsætter, kan det blive svært og tage lang tid at genskabe landets sociale sammenhængskraft, skrev vi i begyndelsen af året. Og sammenhængskraften – både den sociale og den konkrete blev igen sat på prøve i 2022.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2022
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2022 var:
- Ukraine ✔️
- Etiopien ✔️
- Afghanistan ✔️
- USA og Kina ✔️
- Iran versus USA og Israel
- Yemen ✔️
- Israel-Palæstina
- Haiti ✔️
- Myanmar ✔️
- Militant islamisme i Afrika
Men landet hænger stadig sammen, selvom der de seneste år har været en del spekulationer om, hvorvidt det kan blive ved med at gøre det. I år blev en fredsaftale indgået mellem regeringen og ledelsen af Tigray-provinsen, som i to år har ligget i åben krig.
Kampene er i det store hele stoppet, men freden er skrøbelig, skriver Crisis Group.
Den Afrikanske Union mæglede
Fredsaftalen blev underskrevet den 2. november i Sydafrikas hovedstad, Pretoria, og med mægling fra den Afrikanske Union.
Aftalen indebærer, at Tigrays styrker skal afvæbnes, i hvert fald for tunge våben, og at ledelsen i provinsen, Tigray People’s Liberation Front (TPLF), igen anerkender den føderale stat – altså regeringen i Addis Ababa – som en autoritet i provinsen. De to parter skal udpege en overgangsregering, som skal regere Tigray indtil et valg.
Det er stadig ikke klart, hvad der helt præcis skal ske med Tigrays styrker – om Tigray får lov at beholde en form for militær styrke, om Tigray-soldaterne måske skal indgå i Etiopiens hær, eller om de eventuelt skal demobiliseres, altså afskediges og sendes hjem.
Til gengæld lover regeringen at stoppe sin militære offensiv i Tigray, ophæve belejringen af provinsen og holde op med at kategorisere TPLF som er terrororganisation. Senere er parterne også blevet enige om, at styrkerne fra nabolandet Eritrea, som har kæmpet sammen med Etiopiens styrker mod Tigray, skal trækkes tilbage.
En af de blodigste krige
Krigen beskrives som en af de mest blodige nyere krige – også sammenlignet med krigen i Ukraine. En undersøgelse fra Ghent Universitet i Belgien anslår, at der er blevet dræbt mellem 385.000 og 600.000 mennesker under den to år lange borgerkrig. Tallene dækker både over dem, der er blevet dræbt under kampe og bombardementer, og dem der er døde af sult og sygdomme, som er forårsaget af borgerkrigen.
På trods af fredsaftalen mellem regeringen og TPLF er der langt fra fred i landet. En af de andre provinser, Amhara, har deltaget i borgerkrigen med sit eget militær på regeringens side og har erobret to områder i Tigray. Amhara og Tigray står stejlt overfor hinanden, og det bliver en svær balancegang for regeringen at gøre begge provinser tilfredse.
Flere af de andre provinser har også blandet sig, og det samme har en række oprørsbevægelser med egne dagsordener rundt omkring i det store land.
En af disse oprørsbevægelser er Oromo Liberation Army i provinsen Oromo. Her er konflikten eskaleret på det seneste, rapporterer BBC. Oromo Liberation Army har angrebet flere byer, og regeringsstyrkerne har svaret hårdt igen. Både oprørere og regeringstropper anklages for drab på civile. Ifølge FN er flere end én million mennesker drevet på flugt.
Blokade mod provinsen
Borgerkrigen mellem TPLF og regeringsstyrkerne begyndte i november 2020. De nærmere omstændigheder omkring borgerkrigens udbrud, og hvem der startede den, er stærkt omstridte. En medvirkende faktor var, at TPLF afholdt valg, selvom regeringen i Addis Ababa havde udskudt det på grund af corona-pandemien.
Befolkningen i Tigray har lidt voldsomt under konflikten. Som en del af krigen indførte regeringen en blokade mod provinsen, og selv nødhjælpsforsyninger var svære at få gennem blokaden. En stor del af krigens ofre menes at have mistet livet på grund af blokaden, blandt andet fordi de ikke kunne få mad eller medicin.
En yderligere forvikling var, at nabolandet Eritrea sendte tropper ind i borgerkrigen på regeringens side. De to lande var tidligere ærkefjender, men har i de seneste år nærmet sig hinanden meget. Det skyldes ikke mindst, at TPLF tidligere sad på magten i Etiopien, og at det især er TPLF og Eritrea, som ikke kan sammen. Derfor er det en central del af fredaftalen, at Eritreas soldater skal trækkes ud.
I marts indførte regeringen en såkaldt humanitær våbenhvile. Tidligere havde en række humanitære aktører anklaget regeringen for at blokere for forsyninger af mad og andre basale fornødenheder til Tigray.
Men i august brød freden sammen og regeringsstyrkerne satte gang i en storoffensiv sammen med tropper fra Eritrea og Amhara-provinsen. To måneders kampe kostede titusinder livet og pressede Tigray hårdt. Ifølge Crisis Group var det stærkt medvirkende til at Tigrays forhandlere gik med til en fredsaftale, der umiddelbart ikke giver Tigray mange indrømmelser.
