De får oplysnings- og engagementsmidlerne

Der kom 94 ansøgninger til Oplysnings- og Engagementspuljen. 30 af dem får støtte.


Foto: Howard Lake (CC BY-SA 2.0)
Laurits Holdt

27. januar 2023

Der er nu kommet ord og tal på den første runde af bevillinger fra Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. 30 projekter har fået støtte på beløb fra 133.400 til 2.499.952 kroner.

Der var ansøgningsfrist til puljen 5. oktober 2022, og der løb 94 ansøgninger ind. Tilsammen blev der søgt for godt 70 millioner kroner. Der var en stor mundfuld, for puljeforvalterne havde ’kun’ 20,5 millioner at dele ud.

På grund af de mange ansøgninger udskød CISU og Roskilde Festival, som står for forvaltningen af puljen, den frist de ellers havde for at svare de mange ansøgere. Ansøgerne fik svar i december, men først her i slutningen af januar 2023 er de sidste aftaler faldet helt på plads.

Flere projekter blev bedømt som ’støtteværdige’, men kom ikke med i den endelige gruppe af projekter, der rent faktisk får del i puljens midler, fordi midlerne ikke rakte.

Se den fulde liste over støttede projekter nederst i artiklen.

Lagt udenfor ministeriet

Puljen afløste sidste år de to tidligere puljer, Oplysningspuljen og Engagementspuljen.

Udenrigsministeriets oplysningpulje havde i årevis støttet danskproduceret dokumentarfilm, undervisningsmateriale og andre typer af oplysning om og fra udviklingslande. Den blev lukket i 2020, og samme år midlertidigt afløst af Engagementspuljen.

En af de store forskelle mellem den gamle Oplysningspulje og den nye Oplysnings- og Engagementspulje er, at forvaltningen er lagt uden for Udenrigsministeriet. Puljen blev sendt i udbud, som blev vundet af et konsortium, som består af CISU og Roskilde Festival. De var da også de eneste, som bød på opgaven. Sekretariatet ligger hos CISU i Aarhus.

En anden forskel er, at det i ’gamle dage’ var en ansat i ministeriet, som både rådgav ansøgere og indstillede projekter til Oplysningsudvalget, som besluttede, hvilke projekter, der skulle støttes. I det nuværende set-up er rådgiverne og dem, der træffer afgørelserne – bevillingskonsulenterne og bevillingsudvalget – ikke de samme personer.

Et punktum

At puljen nu har foretaget sin første uddeling af midler kan ses som et punktum for omlægningen af Udenrigsministeriets støtte til oplysning. En omlægning, der til tider har virker meget håndholdt, har kritikken lydt.

Læs også: Først røg oplysningspuljen og nu 360° – hvad har UM gang i?

I foråret 2020 – da corona-pandemien stadig var ny – suspenderede Udenrigsministeriet støtten til oplysning uden at gøre et stort nummer ud af at informere om det. Senere på året blev Engagementspuljen oprettet som en midlertidig erstatning, og den tog imod ansøgninger i 2020 og i 2021.

Puljen havde i 2022 20,5 millioner kroner. Der kunne søges op til 2,5 millioner kroner, og der kom ifølge Globalnyts oplysninger fem ansøgninger mellem 1,5 og 2,5 millioner kroner. Højst to projekter i den størrelsesorden ville få støtte, men det blev altså blot til et, og det er Amnesty Internationals projekt ’Min Verden – Vores Verden – Menneskerettigheder under pres i Østeuropa’, som har modtaget 2.499.952 i støtte – altså 48 kroner mindre end det maksimalt mulige.

I 40 ud af de 94 ansøgninger blev der søgt om beløb under 200.000. Det kan hænge sammen med, at det på forhånd var meldt ud, at at alle ansøgninger under dét beløb, der bliver bedømt støtteværdige, vil blive bevilget, såfremt der er penge nok i puljen.

Støttede projekter:

ProjektModtagerBeløb
Min Verden – Vores Verden –
Menneskerettigheder under
pres i Østeuropa
Læs mere
Amnesty Internationalkr. 2.499.952
Metropolis
Læs mere
Dreamtownkr. 1.499.867
Re:Act Human Rights vol.2
Læs mere
Rapoliticskr. 1.499.682
Seriefodboldens Ballon d’Or
Læs mere
For a new tomorrow (FANT)kr. 1.499.650
I et globalt perspektiv skaber vi
sammen bæredygtige fællesskaber
og byer
Læs mere
Ungdomsbyen på
Global Platform
kr. 1.498.000
Lærerstuderende vil have
Hele Verden i Skole
Læs mere
Oxfam IBISkr. 1.464.747
Creative connections between
North and South:
Generating youth opinions
Læs mere
Miljøbevægelsen NOAHkr. 1.376.615
Afrika: Klimakampens frontlinje
Læs mere
A/S Informationkr. 1.136.419
The Real World Avatar Experiment
for Public Engagement
Læs mere
Verdens Skovekr. 1.099.845
Verden på et bræt – brætspilsudvikling
for unge i Danmark og Nepal
Læs mere
Skoleliv i Nepalkr. 994.395
Back To The Roots
Læs mere
The Mother Tree ApSkr. 977.548
Grøn i verden
Læs mere
VedvarendeEnergikr. 497.603
Winning Hearts and Mind
Læs mere
Plus Pictureskr. 495.000
Partnerskaber skaber ny
fortælling om verden
Læs mere
Climate Partnershipskr. 199.950
Global Skurvogn
Læs mere
Global Framekr. 199.936
Syd stemmer i større danske
medier
Læs mere
Danish Development
Research Network (DDRN)
kr. 199.903
Minedrift i udviklingslande:
Mongoliets store dilemma
– ingen sure miner?
Læs mere
Seismo Media ApSkr. 199.820
Magisk Mudder
Læs mere
Express TV Produktionkr. 199.663
Rent vand til alle
Læs mere
LoveSpringkr. 199.439
Hvordan undgår vi et nyt Ukraine?
Oplysningsprojekt om
udviklingspolitikkens betydning i
EU’s nabolande mod øst
Læs mere
Demokrati i Europa,
Oplysningsforbund (DEO)
kr. 199.360
Hen hvor kirkekaffen gror
Læs mere
café directo ApS RSVkr. 199.305
Female Freedom
Læs mere
Female Freedomkr. 199.280
Palmeolie i værdikæden:
Hvordan unges forbrug af chips,
kiks og slik har konsekvenser for
bønder i Indonesien
Læs mere
Tænketanken Frejkr. 199.235
Salaam Filmfestival 2022-23
Læs mere
Salaam Film & Dialogkr. 199.000
Chokoladekrigen – Hvor kommer
din chokoladebar fra?
Læs mere
made in copenhagenkr. 198.865
Webdokumentar om fagforeninger
i Colombia
Læs mere
Seismo Media ApSkr. 196.170
Go Zebra – Go School – Go Green
Læs mere
Go Zebrakr. 195.280
Connections – No One Is an Island
Læs mere
Salaam Film & Dialogkr. 182.250
Aktiviteter til pavillon på BLOX ifm.
UIA- kongressen og Copenhagen
World Capital of Architecture
Læs mere
Arkitekter Uden Grænserkr. 148.495
Gæsteundervisning om
gadebørn i Senegal
Læs mere
Foreningen Sicilienkr. 133.400