1 år siden
-
14:26
Taliban beordrer alle skønhedssaloner i Afghanistan lukket
Taliban-administrationen har endnu engang valgt at indskrænke adgangen til offentlige steder for afghanske kvinder. Denne gang gælder det alle landets skønhedssaloner, der kræves lukket inden for en måned af det såkaldte moralministerie, skriver The Guardian.
Udenlandske regeringer og flere FN-organisationer har fordømt de voksende restriktioner for kvinder, siden Taleban vendte tilbage til magten i 2021.
Sidste år lukkede myndighederne de fleste pigeskoler, udelukkede kvinder fra universitetet og forhindrede kvindelige afghanere at arbejde i ngo’er. Mange offentlige steder, herunder badehuse, fitnesscentre og parker, er blevet lukket for kvinder.
Skønhedssalonerne dukkede op i Kabul og andre afghanske byer i månederne efter, at Taliban blev drevet fra magten i slutningen af 2001.
Der meldes dog også om bedre sikkerhed i Afghanistan end længe. For eksempel skrev den danske organisation dette forsigtigt optimistiske indlæg, hvor de blandt andet beskriver hvordan man også ser kvindelige ansatte i fx Kabuls lufthavn.
-
11:06
Tyrkiet og Egypten genoptager diplomatiske bånd efter ti år
Tyrkiet og Egypten annoncerede tirsdag en fuld normalisering af de diplomatiske forbindelser, skriver det amerikansk-baserede Mellemøsten-medie Al-Monitor.
Dermed afslutter de to lande næsten et årti med diplomatisk nedfrysning efter kuppet i 2013, der afsatte Egyptens afdøde præsident Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab, som Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fremstod som en af de store internationale støtter af.
I hver sin erklæring, der landede i pressen på samme tid, meddelte Tykriet og Egypten, at de har besluttet at genindsætte deres ambassadører i henholdsvis Ankara og Cairo.
Tyrkiets nye udenrigsminister, Hakan Fidan, talte ved et fælles pressemøde med sin jordanske kollega Ayman Safadi, og sagde, at Tyrkiet og Egypten var to magtfulde lande i regionen, og at de ikke har den “luksus at holde sig adskilt” fra hinanden.
“Vi har nu passeret en vigtig fase i vores bestræbelser mod normalisering. Fra nu af vil vores forbindelser fortsætte med at udvikle sig hurtigt på politiske, økonomiske og andre områder,” sagde han.
Det er ikke mere end et år siden, Tyrkiet også genoptog sine dimplomatiske forbindelser til Israel
-
9:25
12 dræbt i israelsk angreb på flygtningelejr
Israels to dage lange angreb på flygtningelejren i den palæstinensiske by Jenin har kostet 12 mennesker livet, herunder ifølge FN tre børn. 140 menes at være blevet såret. Dertil kommer, at infrastrukturen er blevet delvist ødelagt, så de fleste af indbyggerne ifølge FN nu ikke har adgang til rent vand og elektricitet.
Lejren er et tæt bebygget byområde, som ligger inde i Jenin i den nordlige del af Vestbredden, som er besat af Israel. Der bor omkring 14.000 mennesker i lejren, som blev etableret i begyndelsen af 1950’erne, for at huse palæstinensere fordrevet af israelske styrker i 1948-49.
Det israelske militær angreb mandag og tirsdag med kamphelikoptere, tanks, pansrede bulldozere og omkring 1.000 specialtropper, skriver Al-Jazeera. Flere medier beskriver angrebet som det største i 20 år fra israelsk side. De palæstinensiske myndigheder betegner det som en krigserklæring fra israelsk side.
Israel betegner selv angrebet som en aktion rettet mod terrorister, som er en fællesbetegnelse for de grupper og personer, som kæmper mod den israelske besættelse af de palæstinensiske områder. Ifølge Israel er der alene i år kommet flere end 50 angreb fra flygtningelejren i Jenin.
2023 har været et blodigt år i de israelskbesatte områder. Ifølge FNs kontor for koordinering af nødhjælp var der til og med 12. juni blevet dræbt 114 mennesker på Vestbredden og 31 i Gaza. Herunder mindst 21 børn. Hertil kommer så de 12 dræbte i Jenin.
1 år siden
-
14:58
Dansk-østafrikansk universitetssamarbejde forlænges
Siden 2011 har danske universiteter samarbejdet med universiteter i Østafrika under programmet Building Stronger Universities, som er finansieret af Danida. Programmet er netop blevet forlænget med en fjerde periode, som skal køre i fem år. Det skriver Danida Fellowship Centre, som koordinerer samarbejdet.
Der er tre overordnede mål med samarbejdet, som handler om at styrke de medvirkende universiteter i Østafrika:
- De skal have styrket deres forskningsbaserede undervisning og forskningskapacitet i det hele taget.
- De skal have hjælp til at formidle deres forskning til gavn for samfundet.
- De skal have styrket de administrative strukturer i forhold til forskning, herunder forvaltning af forskningsmidler.
Tre universiteter i Østafrika medvirker i programmet: Gulu University i Uganda, University of Hargeisa i Somaliland og State University of Zanzibar i Tanzania.
Fra dansk side medvirker Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddanske Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
-
10:12
Første danske genopbygningspakke til Ukraine
Siden Rusland forsøgte at invadere Ukraine i februar 2022 og den efterfølgende krig har Danmark i flere omgange givet større hjælpepakker til Ukraine i form af humanitær og militær bistand. Nu kommer den første hjælpepakke til genopbygning af landet – selv om krigen stadig raser.
Hjælpepakken, Ukrainefondens genopbygningspakke I, består af 615 millioner kroner, som skal bruges til genopbygning af skoler, hospitaler og klinikker, beskyttelsesrum og vand-, varme- og energiforsyningen.
Støtten skal især gå til byen Mykolaiv ved Sortehavet og regionen omkring, som Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for at genopbygge.
Formålet med hjælpepakken er at gøre tilværelsen mere tålelig for de ukrainere, der er blevet i landet under krigen, og samtidigt skabe mulighed for, at de mange fordrevne kan vende tilbage til deres hjem.
1 år siden
-
15:12
Mulige krigsforbrydelser fra Myanmars militærstyre
Når militærestyret i Myanmar forhindrer humanitær hjælp i at nå frem til visse dele af landet, kan det være en krigsforbrydelse. Sådan lyder det fra Ravina Shamdasani, der er talsperson for FN’s kontor for menneskerettigheder (OHCHR) ifølge FN’s egen nyhedsside.
Dele af Myanmar befinder sig i borgerkrig, hvor en række oprørsbevægelser kæmper mod centralmagten. Dertil kommer en oprørsbevægelse, som voksede ud af utilfredsheden med militærets kup i februar 2021. Landets militær har gentagne gange ageret særdeles voldsomt overfor landets egen befolkning og har blandt andet fordrevet omkring 800.000 medlemmer af den muslimske rohingya-befolkning til nabolandet Bangladesh.
FN anslår at 17,6 millioner af landets indbyggere – omkring en tredjedel af befolkningen – har behov for humanitær hjælp.
Ifølge lederen af OCHCR’s afdeling for Myanmar har militærstyret opstillet forhindringer for den humanitære bistand i forbindelse med den tropiske storm Mocha, der ramte landet midt i juni.
Dertil kommer, at militæret regelmæssigt afbrænder fødevarerlagre, marker og depoter for såsæd samt ødelægger sundhedsfaciliteter og angriber sundhedspersonale.
-
14:46
Etiopien vil være med i BRIKS
Den etiopiske regering har sendt en officiel ansøgning om optagelse i sammenslutningen af store, ikke-vestlige lande, skriver kenyanske The East African. Sammenslutningen består i dag af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
Etiopien har med 120 millioner mennesker Afrikas næststørste befolkning – den største er Nigerias – og er en af verdensdelens hurtigst voksende økonomier.
Landet er langt fra det eneste, som har vist interesse for at BRIKS. Også Egypten, Algeriet og Bangladesh har søgt om optagelse. Tidligere har Argentina, Iran, Indonesien, Saudi-Arabien og Tyrkiet udtrykt interesse, skriver avisen.
I alt har 19 lande udvist interesse for at blive en del af sammenslutningen, lyder det fra Sydafrika, som er vært for et topmøde for BRIKS-landene i august.
-
12:06
FN afslutter fredsbevarende mission i Mali efter krav
FN’s Sikkerhedsråd afslutter den fredsbevarende mission i Mali, efter at den regerende militærjunta i juni krævede en øjeblikkelig tilbagetrækning af den internationale styrke, der i 2012 blev indsat for at stabilisere landet efter Tuareg-oprøret i 2012.
Afslutningen på operationen, kendt som MINUSMA, følger mange års spændinger og regeringsrestriktioner, der har hæmmet fredsbevarende luft- og jordoperationer, siden Mali slog sig sammen med Ruslands Wagner-lejesoldatergruppe i 2021, skriver Al-Jazeera.
De 15 medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd vedtog fredag en fransk udarbejdet resolution, der påbyder missionen at begynde “afslutningen af dens operationer, overdragelsen af dens opgaver samt en velordnet og sikker nedtrapning og tilbagetrækning af dets styrker, med det formål at afslutte denne proces inden den 31. december 2023”.
Læs også: Mali-oprørere advarer FN mod at trække fredsbevarende styrker ud
Eksperter frygter, at sikkerhedssituationen kan forværres, når missionen afsluttes, og efterlader Malis svage hær alene med omkring 1.000 Wagner-krigere til at bekæmpe oprørsgrupper, der kontrollerer dele af landet.
1 år siden
-
16:45
Nederlandenes konge undskylder for historisk rolle i slaveriet
Den nederlandske kong Willem-Alexander undskyldte lørdag for landets historiske engagement i slaveriet og de konsekvenser, det stadig har i dag.
Kongen talte ved en ceremoni i anledning af 160-året for den juridiske afskaffelse af slaveriet i Nederlandene, herunder dets tidligere kolonier i Caribien.
“På denne dag, hvor vi mindes den nederlandske slaverihistorie, beder jeg om tilgivelse for denne forbrydelse mod menneskeheden,” sagde han ifølge Reuters, og vedkendte sig, at racisme fortsat er et problem i landet.
Nederlandene har tjent store penge på deres gamle kolonier, hvoraf nogle af de vigtigste var det nuværende Indonesien, Sydafrika og Sri Lanka.
Læs også: Nederlandene indrømmer: Kongehus tjente milliarder på kolonier
I en rapport kom det for nyligt frem, at det nederlandske kongehus, huset Orange-Nassau, i perioden 1675-1770 tjente tre millioner gylden (datidens valuta) på kolonihandlen. Det svarer i nutidens priser til godt fire milliarder kroner.
-
10:00
Domstol udelukker Bolsonaro fra politik frem til 2030
Så fik Jair Bolsonaro sin straf. Den tidligere brasilianske præsidenter er blevet forbudt at stille op til embedet i de næste otte år for at have misbrugt sine beføjelser og viderebragt “umoralske” og “rystende løgne” under sidste års meget omdiskuterede valg, skriver The Guardian.
Fem af valgdomstols syv dommere stemte for at forbyde Bolsonaro at genopstille. To stemte imod. Dommen er primært baseret på et kontroversielt møde, hvor Bolsonaros indkaldte udenlandske ambassadører til sin officielle bolig 11 uger før valgets første runde.
På mødet fremsatte Bolsonaro udokumenterede påstande mod Brasiliens elektroniske stemmesystem. Et træk der sidenhen blev stemplet som politisk motiveret desinformation af en højesteretsdommer. Bolsonaros advokat hævdede, at den daværende præsident blot forsøgt at “forbedre” Brasiliens stemmesystem.
Dommen betyder, at Bolsonaro, der tabte sidste års valg til sin venstreorienterede rival Luiz Inácio Lula da Silva, først vil være i stand til at søge et valgt embede igen i 2030, hvor han vil være 75 år gammel.
1 år siden
-
12:36
Cambodjas leder har fået lukket sin Facebook efter strid med Meta
Den normalt meget aktive Facebook-profil for premierminister Hun Sen fra Cambodja ser ud til at være blevet slettet fredag. Det sker dagen efter en anbefaling fra Facebooks tilsynsråd – der hvor den tidligere danske statsminister Helle Thorning Schmidt er medlem – om at suspendere Hun Sen fra platformen for at true politiske modstandere med vold. Det skriver The New York Times.
Facebooks moderselskab, Meta, har lagt sig ud med en af Asiens længst regerende autokrater. 70-årige Hun Sen har regeret Cambodja siden 1985 og har bevaret magten blandt andet ved at lukke munden på sine kritikere. Og så er han er en trofast allieret med Kina, et land.
Prøver man at klikke sig ind på Hun Sens Facebook-profil, som har omkring 14 millioner følgere, får man beskeden “Dette indhold er ikke tilgængeligt lige nu.”
Det står dog ikke umiddelbart klart, om Meta har suspenderet kontoen, eller om Hun Sen selv har slettet den, som han havde lovet at gøre i et indlæg sent torsdag på det sociale medie Telegram, hvor han har en betydeligt mindre følgeskare.
-
11:07
Nyt FN-organ skal undersøge skæbnen for forsvundne syrere
FN’s Generalforsamling har torsdag besluttet at oprette et uafhængigt organ, der skal undersøge, hvad der er sket med mere end 130.000 mennesker, der er savnet efter konflikten i Syrien.Resolutionen blev vedtaget med 83 mod 11 stemmer. 62 lande undlod at stemme, skriver FN på sin hjemmeside.
Rusland, Kina, Nordkorea og Iran var blandt de lande, der stemte imod forslaget. Det samme gjorde Syrien, der allerede har meldt ud, at man ikke vil samarbejde med det nye organ.
“I over et årti har familier fra alle dele af Syrien forsøgt at finde ud af, hvad der skete med deres kære, mens de står over for økonomisk usikkerhed og dybe traumer i processen,” udtaler en repræsentant fra Luxemborg, der fremlagde teksten.
Oprøret i Syrien, der udviklede sig til en borgerkrig og stadig verserende væbnet konflikt, er på sit 13. år. Det har kostet næsten en halv million mennesker livet og drevet omkring halvdelen af Syriens befolkning – som før krigen var 23 millioner – på flugt. I 2021 anslog FN, at over 130.000 syrere var savnet som følge af konflikten.
1 år siden
-
14:40
Midlertidig kendelse giver lov til homovielser i Nepal
LGBTQ+-rettighedsaktivister og -par i Nepal fejrede torsdag en midlertidig kendelse udstedt af højesteret, der for første gang i landets historie muliggør registrering af ægteskaber mellem mennesker af samme køn. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Kendelsen tillader desuden midlertidig registrering af ægteskaber mellem “ikke-traditionelle par”.
Beslutningen markerer et stort fremskridt for aktivister og organisationer, der længe har forsøgt at ændre loven på området.
“På det personlige plan er det en kæmpe sejr for dem, der bor sammen. I praksis kan de registrere deres ægteskab, og deres rettigheder kan udøves med det samme,” sagde Sunil Babu Pant, som var Nepals første udtalte homoseksuelle parlamentariker og i dag førende LGBTQ+-rettighedsaktivist i landet.
Nepal har i det hele taget undergået store ændringer siden 2007. Folk, der ikke identificerer sig som kvinder eller mænd, er nu i stand til at vælge et “tredje køn” på deres pas og andre offentlige dokumenter. Den nye forfatning siger også eksplicit, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
-
9:08
Ekstrem varme koster mere end 100 mennesker livet i Mexico
Siden marts er mindst 112 personer døde på grund af høje temperaturer i Mexico. Det skriver CNN, som citerer landets sundhedsmyndigheder.
I den seneste tid og især i seneste to uger har temperaturen været usædvanlig høj og er mange steder målt til 45 grader. Det betyder, at hidtidige varmerekorder flere steder er blevet oversteget.
Varmen skyldes en såkaldt varmekuppel, som for tiden ligger over Mexico og det sydlige USA.
En varmekuppel opstår ved at cirkulerende højtryk i atmosfæren fastholder varme i en boble eller kuppel over et givent område.
Ifølge den amerikanske National Ocean Service skyldes varmekupler hovedsagligt stigende havtemperaturer i den vestlige del af Stillehavet i forhold til den østlige del i løbet af den forudgående vinter. Varmeforskellen skaber varm luft over den vestlige, varme del, som om sommeren bevæger sig ind over land.
-
7:19
Ny lov gør sydkoreanerne yngre
Indbyggerne i Sydkorea blev onsdag et år eller to yngre, fordi landet har ændret måden man opgør personers alder på, skriver BBC.
Nu bliver man født som 0-årig og fylder 1 år på den samme dag året efter og så videre. Samme system, som man bruger i Danmark og i de fleste andre lande.
Den nye lov gør op med to gamle systemer til at opgøre alder. Det ene foreskrev, at en person fødes som 1-årig, fordi tiden i livmoderen tælles som det første år. I det andet system fylder alle år 1. januar og ikke på fødselsdagen.
Med de gamle systemer vil en person, der bliver født 31. december være 1 år ved fødslen og fylde 2 år 1. januar. Efter to dage vil babyen altså være to år. Det har blandt andet forårsaget skævheder i forhold til, hvornår man har ret til pension.
De traditionelle systemer har også været brugt i andre østasiatiske lande, men de fleste har droppet dem. Det gælder for eksempel Japan og Nordkorea og Japan, som indførte det mere gængse system i henholdsvis 1950 og 1980.
1 år siden
-
14:07
ActionAid: Dagligvarepriser fortsætter himmelflugt i sårbare samfund
Udgifterne til mad, brændstof og gødning i nogle af verdens mest sårbare samfund fortsætter på kriseniveauer trods FN-meldinger om det modsatte. Det viser ny undersøgelse fra den internationale humanitære organisation ActionAid, der har interviewet mere end 1.000 mennesker, der bor i lokalsamfund i 14 lande i Afrika, Asien og Caribien.
Undersøgelsen viser, at priserne på pasta og gødning steg med mere end 115 procent i løbet af den overvågede periode, mens omkostningerne til benzin og menstruationsindlæg steg med 80 procent eller mere, hvilket fører til stigende børneægteskabsrater og forværret mental sundhed.
“Denne banebrydende forskning viser, at siden krigens begyndelse i Ukraine har de mest sårbare mennesker rundt omkring i verden båret hovedparten af de byrden for skyhøje priser på mad, brændstof og gødning, hvor kvinder og piger er hårdest ramt. De er uforholdsmæssigt meget ramt af flere kriser, der påvirker deres ernæring, uddannelse, deres ret til at leve frit fra børneægteskab og deres mentale sundhed og velvære,” siger Alberta Guerra, Global Policy Analyst for ActionAid.
Dette til trods for, at FN’s fødevare- og landbrugsorganisations seneste fødevareprisindeks viser et fald på 11,7 procent i de globale priser siden februar 2022.
Zimbabwe er ifølge ActionAids analyse særligt hårdt ramt. Her fortæller folk i nogle distrikter om benzinpriser, der er steget med mere end 900 procent, pastapriserne med op til 750 procent, og gødningsomkostningerne med mere end 700 procent.
1 år siden
-
21:05
Sierra Leones præsident genvinder magten i anfægtet valg
Lørdag gik befolkningen i Sierra Leone til valg, og nu er der ifølge den nationale valgkommission fundet en vinder, nemlig den siddende præsident, Julius Maada Bio, skriver nyhedsbureauet AP.
Bio fik ifølge valgkommissionen 56,17 procent af de afgivne stemmer og har altså sikret sig et snævert flertal allerede i første runde. Den vigtigste oppositionskandidat Samura Kamara fik 41,16 procent af stemmerne og han anfægtede straks resultatet blandt andet på Twitter.
“Det er et frontalangreb på vores begyndende demokrati. Disse resultater er IKKE troværdige, og jeg afviser kategorisk det resultat, som valgkommissionen har annonceret,” tweetede Kamara kort efter offentliggørelsen af resultatet.
Ved valget i 2018 besejrede Bio også Kamara blandt andet på et løfte om at stoppe den voldsomme korruption. Bio har investeret i uddannelse og har ifølge analytikere også taget skridt mod at bekæmpe korruption. I begyndelsen af 2023 underskrev han en skelsættende lov om kvinders rettigheder.
Læs også: Sierra Leone vil bruge 22 procent af statsbudgettet på uddannelse
Men den svage økonomi har også samlet store demonstrationer på gaden mod den udbredte fattigdom. Næsten 60 procent af Sierra Leones godt syv millioner mennesker lever i fattigdom, og ungdomsarbejdsløsheden er en af de højeste i Vestafrika.
-
18:58
Fødevareusikkerhed og klimaforandringer presser Caribien
I Caribien er der mindst 3,7 millioner mennesker, som ikke altid ved, hvor deres næste måltid skal komme fra. De er, hvad man i den humanitære jargon kalder fødevareusikre. Det skriver World Food Programme (WFP).
Tallet kommer fra en undersøgelse, som er udført af WFP og den regionale samarbejdsorganisation CARICOM.
Undersøgelsen, Caribbean Food Security and Livelihoods survey, er udført i regionens engelsktalende lande, og viser at 52 procent af disse landes indbyggere er fødevarerusikre. Og det svarer altså til 3,7 millioner mennesker.
Det er faktisk et fald siden 2022, men fortsat alvorligt, understreger WFP.
En af årsagerne til den usikre situation er, at befolkningerne i almindelighed er under stigende økonomisk pres, fordi leveomkostningerne er steget markant efter pandemien.
Indbyggerne – især de fattige – lever desuden konstant under truslen fra klimaforandringer, som i Caribien tager form af voldsommere orkaner. Undersøgelsen viser, at 42 procent af husholdningerne har oplevet klima-relaterede udfordringer i de seneste 12 måneder.
1 år siden
-
23:38
USA stopper støtte israelske universiteter på besatte områder
Den amerikanske regering har meddelt, at den ikke længere vil finansiere videnskabligt arbejde, som foregår på israelske universiteter i de besatte områder på Vestbredden. Det skriver France24.
Beslutningen er et opgør med tidligere præsident Donald Trumps politik og høster hård kritik fra det republikanske parti i den amerikanske kongres.
En tidligere amerikansk ambassadør til Israel, udpeget af præsident Trump, anklager nuværende præsident Joe Biden for at støtte den aktivistbevægelse, som arbejder for en total boykot af Israel. Det afviser Biden-regeringen dog.
Under præsident Trump begyndte USA så småt at anse de israelske bosættelser i de besatte områder som en del af Israel, og tillod produkter derfra at bære mærkatet ’Made in Israel’.
Biden-regeringens beslutning ligger i tråd med mange års amerikansk politik, som går på, at der skal oprettes en palæstinensisk stat ved siden af den israelske stat – den såkaldte to-statsløsning.
-
11:40
Mindst ni civile dræbt i russisk luftangreb i Syrien
Mindst ni civile er blevet dræbt og mere end 34 såret, efter russiske kampfly søndag udførte luftangreb Idlib-regionen i det nordvestlige Syrien, herunder et marked fyldt med mennesker, fortæller Syrian Observatory for Human Rights (SOHR).
Angrebet er ifølge SOHR de dødeligste i år. Og ifølge hjælpeorganisationen Syrias Civile Defence, også kendt som “de hvide hjelme”, var det rettet mod et grøntsagsmarked i byen Jisr al-Shughour i det østlige Idlib.
“Generelt har det syriske regime og russiske angreb på regionen eskaleret i de sidste par dage, hvilket lægger en enorm byrde på vores arbejde, fordi både Assad og Rusland er kendt for at fordoble deres angrebsområder, der hvor vi er til stede,” siger Ahmed Yazji, der sidder i Syriens Civilforsvars bestyrelse til Al Jazeera.
Syriens forsvarsministerium sagde i en erklæring søndag aften, at dets væbnede styrker samarbejdede med det russiske luftvåben for at gengælde angreb, der har krævet civile liv i provinserne Hama og Latakia i løbet af de seneste par dage. Operationen var efter sigende rettet mod “terrorpositioner” i Idlib.
Det nordvestlige Syrien er stort set kontrolleret af oprørere fra gruppen Hayat Tahrir al Sham, samt tyrkisk-støttede oprørere.
1 år siden
-
13:37
Somalia lancerer nyt kontantløst betalingssystem
Somalias regering har annonceret et nyt, nationalt og kontaktløst betalingssystem, der vil “revolutionere erhvervslivet” i landet, fortæller direktøren for Somalias Centralbank til BBC Somalia, Abdirahman Mohamed Abdullahi.
Det nye betalingssystem, SOMQR, vil gøre det muligt for købere og sælgere at betale eller modtage transaktioner under ét samlet system. Det vil både skabe mere sikkerhed hos brugerne og øge samarbejdet mellem landets 13 banker, fortalte Abdullahi under lanceringen i tirsdags.
“SOMQR vil revolutionere betalingslandskabet i Somalia som en billig, skalerbar og sikker løsning i retning mod et kontantløst samfund,” sagde direktøren.
Lanceringen af det kontaktløse betalingssystem er det seneste tegn på Somalias intentioner om at genopbygge landets finansielle infrastruktur, som årelange konflikter har forhindret, skriver mediet DigWatch. I marts 2023 annoncerede Somalias Centralbank også vedtagelsen af internationale bankkontonumre (IBAN).
Ifølge DigWatch, er det endnu usikkert, hvor vellykket det nye betalingssystem vil være i forhold til at drive udviklingen af digitale overførsler i landet. Det er nemlig langt fra alle somaliere, der har adgang til internettet eller ejer en smartphone.
-
13:23
Malaysia vil tage retslige skridt mod Meta på grund af “skadeligt indhold”
Malaysias regering vil tage retslige skridt mod Facebooks moderselskab, Meta Platforms, for ikke at fjerne uønsket og skadeligt indhold fra deres sociale medieplatform, skriver nyhedsbureauet AP.
Den malaysiske Communication and Multimedia Commission mener, at Facebook for nylig har været plaget af en “betydelig mængde uønsket indhold” relateret til følsomme spørgsmål om race, religion og kongefamilien samt bagvaskelse, bedrageri, onlinespil og scam.
Kommissionen udtaler, at man gentagne gange har forsøgt at komme i dialog med Meta for at fjerne indholdet, men uden held.
“Da der ikke er tilstrækkeligt samarbejde fra Meta, har MCMC ingen anden mulighed end at tage definitive skridt eller retslige skridt mod Meta som en foranstaltning for at sikre, at folk er sikre og beskyttede i den fysiske sfære,”skriver kommissionen i en erklæring.
Ifølge Reuters er Facebook den mest populære sociale medie-platform i landet med 60 procent af befolkningen med en bruger. Reaktionen kommer få uger før regionale valg i seks stater, der forventes at blive tæt mellem premierminister Anwar Ibrahims multietniske koalition og en konservativ malaysisk muslimsk alliance.
-
13:00
Mali-oprørere advarer FN mod at trække fredsbevarende styrker ud
Oprørskoalitionen CSP-PSD, der repræsenterer flere Tuaregiske og Arabiske oprørs- grupper og bevægelser i det nordlige Mali, kalder en eventuel tilbagetrækning af FN’s fredsbevarende tropper ”dødsstødet” for Algiers-aftalen og dermed også en fredsaftale i det krigshærgede land, beretter Agenzia Nova.
Læs også: Mali vil have FN’s fredsbevarende styrker ud af landet
Reaktionen kommer efter, at Malis udenrigsminister, Abdoulaye Diop, 16. juni krævede, at FN trak tropperne fra MINUSMA-missionen ud af landet hurtigst muligt.
Algiers-aftalen fra 2014-15 førte til våbenhvile mellem de nordlige oprørsgrupper og de skiftende Bamako-regeringer, men aftalens punkter er aldrig fuldt ud blevet opfyldt. Forholdet mellem Bamako og CSP-PSD er derfor forblevet betændt, og oprørerne anerkender da heller ikke den nylige folkeafstemning om en ny forfatning for Mali.
Det vides endnu ikke om FN’s sikkerhedsråd vil forlænge MINUSMAs mandat, der udløber 30. juni, men lederen af den fredsbevarende mission, El Ghassim Wane, har offentligt sagt, at det stort set vil være umuligt at fortsætte en fredsbevarende mission, hvis Malis regering fortsat fuldt modsætter sig det.
Danmark har militært og finansielt været en del af både den franske operation Barkhane – som blev afsluttet i 2022 – og i en mindre grad MINUSMA, hvor Danmark, ifølge forsvarsministeriet, stadig har udsendte stabsmedlemmer.
-
11:04
Tørke begrænser indsejling fra store skibe i Panamakanalen
En af verdens travleste handelsruter, Panamakanalen, indfører nu begrænsninger for, hvor store skibe, der kan sejle igennem. Det skyldes, at vandstanden er faldet som følge af den senere tids tørkeforhold, skriver Quartz.
Fra på søndag den 25. juni skal de fragtskibe, der ønsker at krydse kanalen, hen over det næste stykke tid overholde en maksimal dybde på 13,3 meter mod de godt 15,2 meter, som kanalen normalt har.
De største skibe, der går gennem kanalen, er de såkaldte Panamax containerskibe, hvis dybgang normalt overskrider de nu tilladte 13,3 meter. De nye restriktioner vil derfor kræve, at skibene letter på deres last for dermed at flyde højere i kanalen.
Ifølge myndighederne skal de kommende restriktioner forhindre, at skibe går på grund og skaber en lignende situation, som da containerskibet Ever Given ramte bunden af Suezkanalen i 2021. Det 400 meter lange skib blokerede for trafikken i seks dage og satte en stopper for vigtige handels- og forsyningskæder.
1 år siden
-
14:38
Belize er som tredje nation i år erklæret fri for malaria
Who erklæret Belize for malariafrit efter tre år uden tilfælde af den smitsomme sygdom blandt landets indfødte, skriver BBC.
Det lille mellemamerikanske land har efter en målrettet indsats “opnået en dramatisk reduktion” i malariatilfælde fra 10.000 i 1994 til nul tilfælde blandt indfødte i 2019.
Den præstation vil ifølge WHO tjene som inspiration for andre lande i Amerika, hvor malaria er endemisk. WHO roser landet for at distribuere myggenet behandlet med myggegift og tilskynde til sprøjtning af det insektdræbende middel indendørs. Derudover har uddannede sundhedspersonale “spillet en afgørende rolle i rettidig diagnose og behandling” af sygdommen.
WHO certificerer en nation som malariafri, når den “med strenge, troværdige beviser” har bevist, at der ikke har været nogen overførsel af malaria i landet i mindst tre på hinanden følgende år.
Belize er det tredje land i verden, der hidtil er blevet certificeret i år, efter Aserbajdsjan og Tadsjikistan.
-
9:00
Kenya lancerer det største måltidsprogram for skoler i Afrika
Det største skolemåltidsprogram i Afrika begynder i Nairobi til august i et forsøg på at komme den omfattende sult blandt børn i landet til livs, skriver The Guardian.
Ti nye industrikøkkener, som nu er under opførelse, vil ifølge myndighederne give 400.000 daglige frokoster til børn i 225 grundskoler og såkaldte child development centres (pasning til børn op til 6 år) i den kenyanske hovedstad. Programmet starter den 28. august, og køkkenerne vil beskæftige 3.500 medarbejdere.
Ved lanceringen af programmet tirsdag sagde Kenyas præsident William Ruto:
“Vi skal fjerne skammen ved sult i vores land. Vi vil være bevidste og fokuserede på at sikre en vellykket implementering af skolefodringsprogrammet. Den største fornærmelse er, at vores børn går i skole og faster på grund af mangel på mad.”
Initiativet på 8,6 millioner dollars (knap 60 millioner kroner) er et samarbejde mellem Nairobi-administrationen og den kenyanske non-profit organisation Food4Education, der allerede leverer måltider til 150.000 folkeskolebørn i byen.
Ifølge Red Barnet lever 26 procent af børnene i Kenya med væksthæmmet på grund af underernæring.
1 år siden
-
14:02
Laser-teknologi afslører hidtil ukendt Maya-by i Mexico
Ruinerne af en hidtil ukendt Maya by i den sydlige del af Mexicos Yucatan-halvø er netop blevet fundet proklamerer Mexicos antropologiske institut (INAH), skriver Reuters.
Ruinerne blev fundet i forbindelse med en større udforskning af et jungleområde på størrelse med Luxemburg, hvori forskerne benyttede LiDAR-teknologien, som kan beskrives som radar med lasere.
Byen hed, ifølge INAH-forskerne, Ocomtun, som betyder stensøjle på det gamle Maya-sprog. Det antages, at byen var et vigtigt politisk og økonomisk centrum i perioden mellem år 250 og år 1000.
Ocomtun har en næsten koncentrisk byplan med et centrum og mange større pladser, pyramide-lignende bygninger, templer og sportsarenaer er blevet identificeret.
Forskerne mener, at byen begyndte at gå i forfald i perioden mellem år 800 og 1000, sammen med resten af den urbane Maya-civilisation.
-
13:21
Danmark giver milliardbeløb til opstart af brintproduktion i Sydafrika
Danmark, Sydafrika og Nederlandene har etableret en fælles fond, der skal skubbe til produktionen af brint i Sydafrika. Det er et af resultaterne af statsminister Mette Frederiksen (S) og den nederlandske statsminister Mark Ruttes fælles besøg i Sydafrika. Fonden får en milliard dollars – godt 6,8 milliarder kroner – i kapital. Det skriver Africa News.
Sydafrika er blandt verdens største producenter af kul og har traditionelt brugt kul i energiproduktionen. Landets regering ønsker – ligesom mange andre af verdens lande – at overgå til mere bæredygtige energiformer, for eksempel brint, som produceres af vindmøller. Og så vil det gerne eksportere brint til landene i EU.
Den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, mener, at besøget og aftalen giver et glimt af, hvad Sydafrika har at tilbyde resten af verden, skriver mediet.
Fra Mette Frederiksen lyder det:
“Danmark er naturligvis meget stolt over at være partner i Sydafrikas energiomstilling. Vi vil bidrage med omkring 3,2 milliarder rand (lidt over én milliard danske kroner, red.) til at forbedre forsyningen af grøn energi og styrke færdigheder, beskæftigelsen og den lokale udvikling,” siger hun.
2 år siden
-
14:21
Himalayas gletsjere kan miste 75 procent af isen inden 2100
Foto: Ma Mingyan/China News Service/VCG via Getty ImagesFoto: Ma Mingyan/China News Service/VCG via Getty Images En ny rapport, fra det International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD), kommer med en faretruende forudsigelse. Isen i Himalaya-bjergene smelter, og det udgør en alvorlig trussel mod næsten to milliarder mennesker, skriver Al-Jazeera.
Gletsjerne i Himalaya-bjergene smelter med en foruroligende hastighed, fastslår rapporten, hvori det anslås at næsten 75 procent af al isen fanget i gletsjerne kan være borte inden 2100. Rapportens forfattere fremhæver, at det vil få meget alvorlige konsekvenser for regionens beboere, som kun i minimal grad selv har bidraget til de globale klimaforandringer.
De 240 millioner mennesker, der bor i Himalaya-regionen, vil i udpræget grad miste adgang til ferskvand, hvis tendensen fortsætter, men også udenfor bjergkæden vil det få store menneskelige konsekvenser, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige.
Der udspringer 12 store floder i Himalaya regionen, som forskerne mener at omkring 1,65 milliarder mennesker i en eller anden grad er afhængige af.
Det har taget meget længere tid at estimere betydningen af de globale klimaforandringer på Himalayas gletsjere, end det har i andre bjergområder på det jorden. Det skyldes at gletsjerne i Himalaya, ikke er blevet målt og studeret i så lang tid som gletsjerne i Alperne og i de amerikanske Rocky Mountains.
-
12:18
EU og Kenya indgår handelsaftale: “Attraktivt for danske virksomheder”
Mandag indgik EU og Kenya en længe ventet handelsaftale, skriver EU Kommissionen på deres hjemmeside.
Aftalen tillader toldfri handel mellem de to parter, der i forvejen handler meget med hinanden.
Det er i første omgang det europæiske marked, som åbnes fuldt, mens Kenya bibeholder restriktioner for nogle industrier.
Ifølge Dansk Industris Klaus Lehn Christensen, regional manager i Østafrika, gør aftalen det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i og handle med Kenya.
“Men det er vigtigt, at både Danmark og EU følger implementeringen tæt, så europæiske virksomheder rent faktisk får nemmere adgang til det kenyanske marked. Jeg håber, at det vil føre til, at flere danske virksomheder har fokus på mulighederne i Kenya, hvor danske produkter kan bidrage med at løse udfordringer inden for f.eks. energi, vand og fødevareproduktion,” siger han.
Ifølge Danmarks Statistik har danske virksomheder 26 datterselskaber i Kenya, og de har tilsammen lidt over 700 ansatte. Dertil er der, ifølge den danske ambassade i Nairobi, 81 danske virksomheder, der pt. er aktive i Kenya på anden vis.
