1 år siden
-
16:11
Våbenhvile i flodstrid mellem Paraguay og Argentina
Nabolandene Paraguay og Argentina i det sydlige Sydamerika har gennem længere tid ligget strid om betaling for at sejle gennem den argentinske del af den såkaldte Paraná-Paraguay hidrovía (vandvej). Det er et system af floder og kanaler, der begynder i det sydlige Brasilien, går gennem Paraguay og munder ud i Rio de la Plata, som ligger mellem Argentinas hovedstad, Buenos Aires, og Uruguays hovedstad, Montevideo.
I begyndelsen af 2023 lagde Argentina gebyr på fragt gennem sin del af vandvejen, hvilket i høj grad rammer virksomheder i Paraguay, som ikke har adgang til havet. Det er en ulempe, fordi landet er afhængig af nabolande til import og eksport, som for størstedelens vedkommende finder sted med skibe.
Beslutningen vækker vrede i Paraguay, fordi man her mener, at afgiften strider imod en aftale om fri adgang til vandvejen. Fra argentinsk side er argumentet, at man her har brugt mange penge på at udgravning og afmærkning af sejlrenderne, og at man vil have de udgifter dækket ind, fortæller Buenos Aires Herald.
I september kom de fire lande, der sammen med Argentina har aktier i vandvejen – Brasilien, Bolivia, Paraguay og Urguguay – med en fælles udtalelse, der kritiserer den argentinske beslutning.
I maj spidsede konflikten til, da et firma fra Paraguay nægtede at betale afgiften. Det fik de argentinske myndigheder til at beordre en lastpram holdt tilbage indtil den opsparede gæld blev betalt.
Men i den forløbne uge har Brasilien fået de to nabolande til at tale sammen og nedsætte en arbejdsgruppe, som skal finde en løsning på konflikten.
1 år siden
-
12:19
Militærleder i Burkina Faso: Valg er ikke en høj prioritet
Knap et år efter at være kommet til magten ved et kup, siger lederen af Burkina Faso, kaptajn Ibrahim Traore, at det er langt vigtigere at skabe sikkerhed i landet end at afholde demokratiske valg. Det skriver en række medier, herunder The East African.
Traore og resten af militærstyret har ellers lovet at afholde præsidentvalg i juli 2024 og at gøre landets forfatning mere demokratisk. Men sikkerhedssituationen er mere presserende end at afholde valg, lyder det nu fra militærlederen.
Det var netop sikkerhedssituationen, der var en af de erklærede årsager for militærkuppet. Men på trods af militærets indsats for at bekæmpe Al-Qaeda-inspirerede oprørsgrupper, er sikkerhedssituationen kun blevet værre.
Ifølge organisationen ACLED, som holder øje med væbnede konflikter verden over, er der blevet dræbt 6.000 mennesker i væbnede angreb alene i år.
Militærkuppet har mødt politisk afstandstagen i Vesten, hvilket har været med til at skubbe Burkina Faso yderligere mod Rusland, der sender forsyninger af våben.
1 år siden
-
12:56
Mindst 11 mennesker er omkommet efter voldsomt vejr i Sydafrika
Et kraftigt regn- og blæsevejr i Sydafrikas sydlige provins Western-cape har fået fatale konsekvenser. Indtil videre har 11 mennesker mistet livet under det voldsomme vejr, skriver BBC. Uvejret ramte i slutningen af sidste uge og stoppede i mandags den 25. september.
I provinsen, hvor millionbyen Cape Town ligger, er huse er blevet oversvømmet, tage revet af og mindst 15.000 hjem afskåret fra el-nettet. Flere steder er infrastrukturen også ødelagt for eksempel er mindst 80 veje lukket, lyder det fra Sydafrikas elektricitetsminister, Kgosientsho Ramokgopa.
Redningsarbejderne er stadig i gang med at søge efter overlevende, som frygtes at være fanget i deres hjem. Lokale myndigheder har derfor også advaret om, at dødstallet kan stige i takt med, at vandmasserne trækker sig tilbage.
Sidste år blev den østlige provins KwaZulu-Natal ramt af store oversvømmelser, hvor 430 mennesker omkom, mens kystbyen Ggeberha næsten løb tør for vand samme år.
1 år siden
-
14:38
Kinas lån til Afrika falder til rekordlavt niveau
Sidste år udstedte Kina kun ni lån til i alt otte afrikanske stater. De kinesiske lån til Afrika lød på mindre end én milliard dollar i alt – eller lidt over syv milliarder kroner, fremgår det af en opgørelse fra Global Development Policy Center ved Boston University.
Ifølge forskerne er det første gang i 20 år, kineserne udlåner så lidt til landene på det afrikanske kontinent. I 2016, da kinesiske myndigheder og virksomheder gav rekord-mange og -store lån til afrikanske lande, var puljen på hele 28 milliarder dollar – eller næsten 198 milliarder kroner – fordelt på 15 lande.
I 2021 varslede Kinas leder Xi Jinping en ny kurs for udenlandske lån under Belt and Road Initiativet. Fremover skulle lånene følge strategien “små og smukke”. Ifølge eksperter fra Boston University betyder det, at lånene i højere grad sigter efter mindre projekter, der hurtigere kan færdiggøres og skabe en positiv, mærkbar forandring for modtagerlandenes befolkninger.
Den nye opgørelse viser også, at Kinas investeringsportefølje i 2022 lignede Verdensbankens mere end tidligere. Kineserne havde mindre fokus på store energi-projekter med fossile brændstoffer og investerede mere i forsvars-, uddannelses- og klima-projekter.
-
13:43
Saudi-Arabien udpeger første ambassadør til Palæstina
Tirsdag ankom Nayef al-Sudairi til Vestbredden som den første saudiarabiske ambassadør til Palæstina. Det palæstinensiske udenrigsministerium har kaldt al-Sudairis to dage lange besøg for “en historisk milepæl på vejen mod at etablere et broderskab mellem de to søsterlande,” skriver Al-Jazeera.
Den nyudpegede ambassadør, der også bestrider samme embede i Jordan, blev sidste år udnævnt som generalkonsul til Palæstina i Jerusalem. Men Israel modsatte sig et saudiarabisk konsulat i Jerusalem, som israelerne officielt anser for landets hovedstad – hvilket kun fire andre lande anerkender, herunder USA vedtaget af tidligere præsident Donald Trump.
Israel tillader derfor ikke palæstinenserne at bruge Jerusalem som base for diplomatisk arbejde. Nayef al-Sudairi skal ifølge planen heller ikke have fast bopæl i Palæstina, men være såkaldt “non-resident” ambassadør med base i nabolandet Jordan.
1 år siden
-
16:56
Augustinus Fonden støtter fem danske NGO’er med 75 millioner
Syv millioner om året i 2024-2026 eller i alt 21 millioner kroner. Læger uden Grænser får dermed den største pose penge i en ny aftale, som Augustinus Fonden har indgået med fem humanitære organisationer, fremgår det af en pressemeddelelse. DRC Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors Danmark og CARE Danmark også får også del i støttepuljen på samlet 75 millioner kroner.
Mens Læger uden Grænser er lovet støtte på syv millioner om året i tre år, får DRC, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors alle fem millioner om året i tre år, mens CARE Danmark støttes med tre millioner om året i samme periode.
Organisationerne må frit vælge, om pengene skal gå til uforudsete og nyopståede katastrofer, eller om de skal gå til at afhjælpe længerevarende og glemte kriser. De fem organisationer har inden for aftalen fuldt mandat til at disponere over midlerne og skal efterfølgende rapportere løbende tilbage til Augustinus Fonden om, hvordan midlerne bliver brugt.
Den treårige samarbejdsaftale er en ny måde for fonden at støtte på, og de mere frie rammer får ros med på vejen fra modtagerne:
“Rammeaftalen med Augustinus Fonden er fremsynet og giver os en høj grad af agilitet, så vi hurtigt og effektivt kan få den medicinske nødhjælp frem,” siger Malin Palmér, direktør i Læger uden Grænser.
-
16:09
Verdens bedst præsterende valuta er… Afghanistans
Afghanistan er et af verdens fattigste lande, og det er ikke mange positive nyheder, der er kommet ud af landet siden Talibans overtagelse for to år siden. Det er derfor også lidt af en overraskelse, at Afghanistans møntfod, afghani, med en stigning på ni procent i forhold til dollaren er den bedst præsterende valuta i verden i dette kvartal.
Den forbavsende konklusion stammer fra en analyse lavet af Bloomberg. Eksperterne peger på de mange milliarder, Afghanistan har modtaget i humanitær hjælp, samt regimets forbud mod brug af andre valutaer end den afghanske, som de primære årsager til afghaniens succes.
Man skal dog ikke se valutaens stigning som et tegn på reel forandring i Afghanistans økonomiske situation, mener Kamran Bokhari, der er Mellemøsten-ekspert ved det amerikanske New Lines Institute.
”De strenge valutaregler virker, men den økonomiske, sociale og politiske ustabilitet kommer til at betyde, at enhver valutastigning ikke vil være andet end et kortvarigt fænomen,” siger Bokhari til Bloomberg.
-
16:04
Kenya vil bygge sit første atomkraftværk
I 2027 vil Kenya påbegynde opførelsen af landets første atomkraftværk. Det fortæller direktøren i landets Atomkraft- og Energistyrelse, Justus Wabuyabo, til avisen The East African.
Ifølge avisen godkendte det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, Kenyas planer om et atomkraftværk tilbage i 2021, selvom det centralafrikanske land allerede er et foregangsland, når det kommer til at gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer.
Den seneste opgørelse fra maj i år viser ifølge Business Daily, at 45 procent af Kenyas elektricitet kommer fra geotermisk energi, mens 21 procent stammer fra vandkraft, 16 procent fra vindenergi og næsten fire procent fra solenergi.
The East African skriver, at Kenya forventer en stigning i efterspørgslen på elektricitet, og ifølge landets 2030 plan har de også en ambition om at blive et mellemindkomstland inden næste årti. For at imødekomme den stigende efterspørgsel vil landet nu også fokusere på atomkraft.
Justus Wabuyabo udtaler, at landets første atomkraftværk tidligst vil stå færdigt om ti år, og det er endnu ikke fastlagt, hvor i landet, det skal placeres.
-
13:50
Mindst 26 døde efter nye kampe i Syriens omstridte område
Mandag blev tre baser for oprørshæren Syrian Democratic Forces (SDF) angrebet i det kurdisk-kontrollerede østlige Syrien. Kampene fortsatte indtil tirsdag morgen og kostede mindst 26 liv, mens yderligere 42 blev såret, skriver Syrian Observatory For Human Rights (SOHR).
Angiveligt var 21 af de dræbte på angribernes side, mens fire var fra de kurdiske SDF-tropper, og én civil kvinde blev dræbt. Oprørerne skriver, at det var arabisktalende “lejesoldater for Assad-regimet”, der stod bag angrebet, ligesom SOHR også skriver.
Deir Ez-Zor-regionen i det østlige Syrien er base for særligt de kurdiske oprørere i SDF, og siden slutningen af august har væbnede sammenstød i regionen kostet mindst 90 mennesker livet. Området ligger på grænsen til Irak og har store olie-depoter, hvilket gør det eftertragtet blandt flere af aktørerne i den Syriske Borgerkrig.
Både amerikanske soldater, Assads regeringstropper, arabiske stammekrigere og iransk-sindede militser er tilstede i Deir Ez-Zor, der er en del af den selvstændige enklave Rojava under kurdisk kontrol.
1 år siden
-
16:03
Taliban vil opsætte overvågning i flere afghanske byer
Taliban vil sætte tusinder af overvågningskameraer op flere steder i landet, fortæller en talsperson for det afghanske indenrigsministerium til Reuters. Ifølge talspersonen har Taliban været i dialog med det kinesiske mobilselskab Huawei om et muligt samarbejde.
Officielt er masseovervågningens formål at forebygge angreb fra internationale, militante grupper. Taliban har tidligere været ude at sige, at de fokuserer på at genoprette sikkerheden i landet og slå ned på Islamisk Stat, der har taget ansvar for flere store angreb på afghanske byer.
Menneskerettighedsforkæmpere og modstandere af regimet er dog kritiske over for Talibans plan om masseovervågning i gaderne, fordi de er bekymrede for, at en øget overvågning kan bruges mod civilsamfundet og demonstranter.
“Masseovervågning under dække af national sikkerhed giver Taliban mulighed for at fortsætte deres politikker, som krænker grundlæggende rettigheder,” siger Matt Mahmoudi fra Amnesty International til Reuters.
-
15:09
To UNICEF-medarbejdere dræbt i Sydsudan
Lørdag blev to UNICEF-lastbiler, der havde været ude for at levere forsyninger til byen Yei i Sydsudan, angrebet på vej tilbage til hovedstaden, Juba. To chauffører blev dræbt, mens en tredje blev såret og de to lastbiler ødelagt, skriver UNICEF i en pressemeddelelse.
UNICEF har nu sat alle nødhjælpsleveringer i området på pause, og organisationens repræsentant i Sydsudan, Hamida Lasseko, opfordrer landets regering til at finde de ansvarlige bag angrebet og stille dem til ansvar.
”Vores dybeste medfølelse og kondolencer går til familierne til de dræbte chauffører, der så ofte er i skudlinjen for disse meningsløse angreb. Hændelser som denne truer leveringen af nødhjælp i hele landet af alle humanitære aktører og må stoppes,” siger hun.
Ifølge CARE International er Sydsudan det farligste område for humanitære hjælpeorganisationer at arbejde i, og med de seneste to dødsfald er i alt 24 nødhjælpsarbejdere blevet dræbt i Sydsudan i 2023.
-
10:28
Pædagogernes Pension investerer i Sydøstasiens kvindelige iværksættere
Pædagogernes Pension (PBU) har investeret omkring 100 mio. kr. i den sydøstasiatiske fond SWEEF Capital, der har base i Singapore. Fonden investerer med fokus på styrke kvinders muligheder i hele Sydøstasien.
“SWEEF Capital investerer i en del af verden, hvor kvindelige iværksættere er langt dårligere stillet, end hvad vi er vant til herhjemme. Det skyldes især, at de ikke har samme muligheder for at rejse risikovillig kapital, som mændene har. Så vi håber selvfølgelig også, at vi med denne investering kan være med til at forbedre de vilkår,” siger Rasmus Juhl Pedersen, ESG-ansvarlig i PBU.
Pædagogernes Pension (PBU) er et medlemsejet pensionsselskab, der blev etableret af BUPL og Kommunernes Landsforening (KL) i 1976 og i dag har over 120.000 medlemmer og knap 50 ansatte.
1 år siden
-
15:12
Frankrig trækker ambassadør ud af Niger
Efter militærkuppet i Niger i slutningen af juli er forholdet mellem Frankrig og det vestafrikanske land blevet værre dag for dag. Kupmagerne har begrundet kuppet mod præsident Mohamed Bazoum med Frankrigs militære tilstedeværelse og landets koloniale fortid. Franskmændene holder til gengæld fast i, at den afsatte præsident bliver holdt som gidsel og bør genindsættes.
Søndag meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at regeringen øjeblikkeligt trækker den franske ambassadør ud af Niger. Forinden havde militærjuntaen forbudt franske fly i Nigers luftrum.
Over de næste måneder vil Frankrigs militær også trække sig ud af Niger, og til nytår vil alle tropper være ude af landet, fortalte Macron i et tv-interview med de franske kanaler TF1 og France 2. Han tilføjede ifølge France24, at Nigers nye lederskab “ikke længere ønsker at bekæmpe terrorismen”.
Nigers militærjunta svarede hurtigt igen:
“Denne søndag fejrer vi, at et nyt skridt er taget mod Nigers suverænitet. Det er et historisk øjeblik, der vidner om det nigerske folks beslutsomhed,” lød det i en officiel udtalelse, der blev læst op på Nigers nationale TV-kanal, Télé Sahel.
-
12:55
Brasiliens oprindelige folk sejrer i højesteret
Torsdag vandt en sammenslutning af Brasiliens oprindelige folk en afgørende sejr ved landets højesteret. Højesteret har nemlig vurderet, at de brasilianske delstaters brug af reglen om “tidsbegrænsning” til at fjerne oprindelige folk fra deres historiske landområder er ulovlig, skriver The Guardian.
Kort sagt går reglen ud på, at oprindelige folk skal kunne bevise, de var bosat i deres områder før 5. oktober 1988 – dagen, hvor Brasiliens grundlov trådte i kraft efter årtier med militærdiktatur. Hvis ikke de kan bevise deres tilhørsforhold før det moderne Brasiliens fødsel, har delstaternes regeringer lov til at fjerne dem fra arealerne og sælge landet til for eksempel landbrug eller skovhugst.
Men torsdag den 21. september stemte ni ud af 11 højesteretsdommere for at fjerne tidsbegrænsningen og dermed sikre de oprindelige folks ret til deres land. Kun to højesteretsdommere, der begge blev udpeget af tidligere præsident Jair Bolsonaro, stemte for at opretholde reglen.
Udenfor højesteretten i hovedstaden Brasília blev afgørelsen mødt med jubeldans, tårer og glædesråb af de fremmødte, der fulgte med på tv-skærme. Også flere aktivister og landets minister for oprindelige folk, Sônia Guajajara, hyldede “den store sejr” for landets omkring 1,7 millioner oprindelige folk.
-
12:51
Ghanesere demonstrerer mod stigende priser og høj arbejdsløshed
I lørdags fortsatte den tre dage lange protest i Ghanas hovedstad, Accra, hvor flere hundrede demonstranter gik på gaden i utilfredshed over det vestafrikanske lands økonomiske situation. Det er særligt de høje leveomkostninger og manglen på arbejde, som har fået ghaneserne på gaden, skriver Reuters.
”En gennemsnitlig ghaneser har ikke råd til tre måltider om dagen… Regeringen er ligeglad,” siger en 24-årig arbejdsløs til Reuters under lørdagens protester. Formålet ved protesterne var at besætte præsidentpalæet i hovedstaden, og torsdag tilbageholdte politiet omkring 50 demonstranter for ulovlig forsamling og gadeuorden. Der er i skrivende stund ikke foretaget yderligere anholdelser, men politiet blokerer fortsat vejen til præsidentpalæet.
Landet befinder sig i sin værste økonomiske krise i mange år, bl.a. på grund af høj offentlig gæld. Ifølge Aljazeera er Ghana det land i Afrika, som har den højeste gæld til Den Internationale Valutafund, IMF. I maj indgik landets regering under præsident Nana Akufo-Addo et treårigt låne-program på tre millarder dollar, svarende til omkring 21 milliarder danske kroner, med netop IMF.
Aktivister har siden beskyldt regeringen for dårlig forvaltning af de offentlige finanser. De mener bl.a., at der kunne være gjort mere for at skabe flere arbejdspladser i et land, hvor både arbejdsløsheden og inflationen er tårnhøje. Ifølge New York Times koster en måneds indkøb af dagligvarer nu tre gange så meget som i september sidste år.
1 år siden
-
9:20
AI-genererede nøgenbilleder af purunge piger chokerer i lille spansk by
Indbyggerne i en lille søvnig by i det sydlige Spanien, Almendralejo, har fået en grim opvågning. Der har cirkuleret nøgenbilleder af lokale piger på de sociale medier, skriver BBC.
Billederne er skabt med kunstig intelligens ud fra originale fotos af pigerne, ofte høstet fra deres egne opslag på sociale medier. Der er brugt en app, som skaber et billede af, hvordan den pågældende person kan se ud uden tøj på. Næsten 30 piger i alderen fra 11 til 17 år er stået frem, og forældrene har dannet en støttegruppe.
Politiet har foreløbigt identificeret 11 drenge i alderen mellem 12 og 14, der på en eller anden måde er involveret i sagen.
Så alle forældre i Almendralejo er dybt bekymrede. Enten for at der cirkulerer fake nøgenbilleder af deres døtre, eller for at deres sønner er med til at gøre det.
-
8:57
Det siger du bare ikke igen
Polens ministerpræsident har givet Ukraines præsident besked om, at Volodymyr Zelenskyy aldrig skal fornærme det polske folk igen, skriver al Jazeera.
Tonen mellem de to nabolande og tætte allierede i forhold til Rusland er blevet barskere efter, at Zelenskyy i sin tale til FN’s Generalforsamling sagde, at Ukraine arbejder på at sikre ruter over land for sin korneksport. Men at det politiske teater omkring Ukraines korneksport gavner Ruslands sag.
Globalnyt bragte historien om problemerne med det ukrainske korns vej ind i EU tidligere på ugen.
Læs: Polsk solidaritet på deltid
Det er meningen, at Ukraines korn skal kunne eksporteres ud i verden gennem nabolandene i EU, men især Polens regering klager over, at det billige korn dumper priserne på det polske marked. Derfor har den blokeret for importen til Polen.
Polens præsident, Andrzej Duda, har prøvet at dæmpe gemytterne med ord om, at den uenighed ikke kommer til at påvirke det gode forhold mellem Polen og Ukraine i nævneværdig grad. Mens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, har varslet, at det er slut med at sende våben fra Polen til Ukraine.
Der skal være parlamentsvalg i Polen 15. oktober.
1 år siden
-
17:21
Næsten en halv million mennesker fra Venezuela får lovligt ophold i USA
USA’s regering vil tilbyde flere end 470.000 migranter fra Venezuela, der er ankommet til USA før 31. juli, midlertidig beskyttelse. Det giver dem lov til at leve og arbejde legalt i 18 måneder, skriver New York Times.
Grunden til, at så mange pludselig får en opholdstilladelse, hænger sammen med stor utilfredshed i det demokratiske bagland i større byer, som har svært ved at klare udgifterne til husly og sociale ydelser til de mange migranter og asylansøgere.
Med en midlertidig opholdstilladelse vil de nyankomne hurtigere blive i stand til at klare sig selv, er håbet.
Men ifølge magasinet World Politics Review, så er det en hastig og ikke så gennemtænkt beslutning, først og fremmest fordi den styrker republikanernes kritik af Joe Bidens grænsepolitik, fordi det kan lokke endnu flere til at prøve at krydse grænsen til USA.
Derudover gælder tilbudet ikke for andre nationaliteter end venezuelanere, og kun dem, der er kommet til USA inden udgangen af juli. Kort sagt, beslutningen løser ikke problemerne på lidt længere sigt.
1 år siden
-
12:03
Paul Kagame går efter en fjerde præsidentperiode
Siden Paul Kagame kom til magten som præsident i Rwanda i 2000, har han vundet genvalg tre gange – senest ved valget i 2017, som han kun kunne stille op til efter en kontroversiel forfatningsændring. Nu har Kagame så annonceret, at han går efter at blive genvalgt til en femårig periode ved valget næste år.
Ifølge BBC siger Kagame i et interview med det fransksprogede magasin Jeune Afrique, at han er glad for den tillid, Rwandas befolkning viser ham, og at han i øvrigt ikke interesserer sig for, hvad Vesten mener om hans beslutning om at genopstille.
”Personligt ved jeg ikke længere, hvad vestlige værdier er. Hvad er demokrati? At Vesten dikterer, hvad andre skal gøre? Men hvis Vesten bryder med sine egne principper, hvorfor lytter vi så til dem?” siger Kagame i interviewet.
Oppositionsleder Frank Habineza, der regnes for Kagames eneste reelle udfordrer, er ikke overrasket over præsidentens udmelding.
“Vi er ikke bange for ham, vi er i gang med at organisere os, så vi kan lave en bedre kampagne, end vi gjorde i 2017,” siger Frank Habineza ifølge Al-Jazeera.
”Demokrati er en konstant kamp, og vi vil fortsætte med at kæmpe på demokratisk vis for politisk rum, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Rwanda.”
1 år siden
-
18:07
Syriens præsident besøger Kina
Den syriske præsident Bashar al-Assad ankom torsdag til Kina på sit første besøg siden borgerkrigen i Syrien begyndte for 12 år siden, skriver nyhedsbureauet AP.
Det kinesiske udenrigsministerium har meddelt, at Bashar al-Assad nu besøger Kina for sammen med andre udenlandske ledere at deltage i åbningen af Asian Games, en stor idrætsbegivenhed.
Kina udvider ifølge AP sin indflydelse i Mellemøsten, hvor det har mæglet en aftale mellem Saudi Arabien og Iran, og hvor det fortsat støtter Bashar al-Assad i den syriske konflikt, som menes at have kostet en halv million mennesker livet og lagt store dele af landet i ruiner.
-
15:49
Nyt partnerskab skal sikre insulinproduktionen i Afrika
Novo Nordisk har løftet sløret for et nyt partnerskab med den sydafrikanske medicinalvirksomhed Aspen Pharmacare, der på vegne af det danske selskab skal producere insulin til diabetespatienter i Afrika. Allerede næste år skal der produceres nok insulin til at behandle 1,1 millioner patienter.
Det er et tiltag, der ifølge AP bliver budt velkommen af Den Afrikanske Unions centre for sygdomsforebyggelse, der siger, at initiativet vil ”have stor indflydelse på kampen mod diabetes” i Afrika. WHO estimerer, at 24 millioner voksne afrikanere lider af diabetes, og kun halvdelen af dem har adgang til den insulin, de har brug for.
Ifølge Novo Nordisk skal den afrikansk producerede insulin distribueres via både ngo’er og forskellige sundhedsmyndigheder. Samtidig vil der blive indført et prisloft på 3 amerikanske dollars, hvilket svarer til cirka 21 kroner. Det skriver Reuters. Der er generelt mangel på lokal produceret medicin i Afrika, hvor 95 procent af alle lægemidler importeres.
-
13:27
USA ledende eksportør af hvid højre-ekstremisme
Efter USA i årtier har ført krig mod terror og anklaget lande som Iran, Pakistan og Saudi Arabien for at eksportere yderligtgående ideologier og vold, ja så er USA selv blevet et sådant land, skriver det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs.
Hjemmedyrkede konspirationsteorier, tro på racemæssig overlegenhed, ekstreme anti-regerings-bevægelser og andre udgaver af had og intolerance er blevet spredt i en grad, at nogle af USA’s nærmeste allierede, Canada, Australien og Storbritannien, alle har udpeget grupper og borgere fra USA som udenlandske terrorister. Og der er mange eksempler på, at lokale har ladet sig inspirere af ideerne fra USA.
Drabene på to mennesker i en homo-bar i Bratislava i Slovakiet sidste år, blev af gerningsmanden knyttet direkte til den voksende racistiske, ekstreme højrefløj i USA. Gerningsmanden skrev i et manifest, at han var inspireret af et angreb i USA, hvor “antallet af ikke-hvide indtrængere vil blive ved med at vokse, hvis ikke der bliver gjort noget.”
Meget af den ekstreme ideologi bliver næret af en dødelig kombination af ideologi og strategi, som bliver importeret til andre lande fra USA, skriver Foreign Affairs.
“Den store befolkningsudskiftning.“ Ikke-hvide mennesker bliver hentet til vestlige lande for at underminere hvides politiske magt. En ideologi, der senest blev genoplivet i Frankrig, men som har dybe rødder i Ku-Klux-Klan bevægelsen i USA. Hvorfra den igen bliver spredt.
-
12:51
Demonstranter går på gaden i frygt for kupforsøg i Gautemala
For en måned siden vandt den progressive Bernardo Arévalo noget overraskende præsidentvalget i Guatemala, blandt andet med valgløfter om at bekæmpe korruption. Siden da er valgsejrens eufori dog blevet forvandlet til bekymring over, hvorvidt han får lov til at overtage magten, eller om valgresultatet vil blive forkastet.
Guatemalas statsanklager, María Consuelo Porras, har nemlig igangsat en undersøgelse af Arévalos parti, Seed Movement, under påskud af mulig valgsvindel. Ifølge neutrale observatører er der dog ikke fundet bevis for, at Arévalo skulle have snydt, skriver AP.
Bernardo Arévalo her derfor opfordret sine støtter til at gå på gaden i protest mod statsanklageren, og det har i denne uge resulteret i protester og vejblokader i hovedstaden Guatemala City. Demonstranterne, der blandt andet tæller repræsentanter for Guatemalas indfødte folk, bærer skilte, der beskylder statsanklageren for at forsøge at begå et kup.
Også Brasiliens præsident, Lula da Silva, advarede tirsdag under sin tale til FN’s generalforsamling mod risikoen for et kup i Guatemala. Det afviste Guatemalas nuværende præsident, Alejandro Giammattei, dog.
1 år siden
-
15:21
Aserbajdsjan iværksætter anti-terroroperation i Nagorno-Karabakh
Aserbajdsjan har sat en ”anti-terroroperation” i gang i Nagorno-Karabakh, skriver AP. Nyhedstjenesten har kun få oplysninger om operationen, der er målrettet armenske militære stillinger i området og tilsyneladende hænger sammen med, at fire soldater og to civile er døde som følge af en landmineeksplosion.
Området Nagorno-Karabakh er internationalt anerkendt som aserbajdsjansk, men befolkningen er armensk ligesom myndighederne i Nagorno-Karabakh er armensk støttet. Der har siden Sovjetunionens sammenbrud været åbne spændinger og stridigheder mellem Armenien og Aserbajdsjan om området.
Embedsmænd i området melder, at der har været kraftig beskydning omkring hovedstaden Stepanakert. Den aserbajdsjanske regering udtaler, at både frontlinjepositioner, kritiske militærpositioner, samt militærfaciliteter er blevet ramt og sat ud af funktion. Aserbajdsjans regering understreger, at kun legitime, militære positioner er mål for anti-terroroperationen.
-
12:56
Livsfarlig aktivisme i Colombia
Livsfarlig aktivisme i Colombia
Det er meget farligere at være klimaaktivist i Colombia, end det er i andre lande. I 2022 oplevede Colombia en fordobling af aktivismerelaterede mord, skriver Global Witness i en rapport. Organisationen har siden 2012 dokumenteret angreb og trusler mod forsvarere af land- og miljømærkesager, der endte med dødelige udfald. I rapporten udgives nu nye tal, der viser, at der er sket en fordobling af aktivismerelaterede mord i Colombia, fra 33 mord i 2021, til 60 mord i 2022. Det er det højeste antal i verden af netop denne type vold.
Overalt i Latinamerika anses dette dog som et stort problem og selv om Colombia lige nu har det højeste antal mord, er vold og trusler mod klimaaktivister et gentagende fænomen, der i 2022 var årsag til 177 relaterede mord. Siden 2012 har Global Witness dokumenteret i alt 1910 mord, hvoraf minimum 1390 af disse fandt sted efter indgåelsen af Parisaftalen i 2015. De fem lande med flest mord på samvittigheden er Colombia, Brasilien, Mexico, Honduras og Phillippinerne.
Colombias egen vicepræsident, Francia Marquez, der i 2018 vandt ”The Goldman Environmental Prize”, har modtaget voldelige trusler og overlevede i 2019 et attentat, der blev sat i værk pga. hendes arbejde for at beskytte sin hjembys vandressourcer mod mineindustrien. I gruppen af klimaaktivister ses derudover oprindelige folk, småskalabønder, naturområdernes opsynsfolk, statslige embedsmænd, journalister, samt alle andre, der går i brechen for at forsvare kloden offentligt.
1 år siden
-
15:48
Vikingeborge får selskab af afrikansk regnskov og palæstinensiske ruiner
Unescos Verdensarvskomité er i disse dage samlet i Riyadh i Saudi-Arabien for at finde ud af, hvilke kultur- og naturhistoriske fænomener, der fortjener en plads på den præstigefulde liste. I Danmark kan vi gælde os over, at fem danske vikingeringborge er blevet anerkendt som verdensarv, men det er langt fra det eneste nye bidrag på listen.
En bid af den vigtige Congo-regnskov, som Globalnyt for nyligt har bragt en longread om, er også blevet anerkendt som verdensarv. Arealet på cirka 11.800 kvadratkilometer, hvilket nogenlunde svarer til Sjælland, Fyn, Lolland og Falster lagt sammen, er dog kun en brøkdel af den 1,78 millioner kvadratkilometer store regnskov.
Også en gruppe præhistoriske ruiner nær det antikke Jericho i Palæstina er blevet tilføjet til listen, til trods for israelske protester. Ifølge Al-Jazeera skriver Israels udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at landet anser optagelsen for at være ”endnu et tegn på palæstinensernes kyniske brug af Unesco og organisationens politisering.”
I alt er 19 områder blevet optaget på listen i denne omgang.
-
14:50
Dansk spiralkampagne mod grønlandske kvinder skal nu undersøges og udredes
Efter udgivelsen af DR’s podcastserie ”Spiralkampagnen” fra 2022 har der været særdeles stor opmærksomhed på Danmarks behandling af det grønlandske folk fra 1950’erne og frem, både i danske og grønlandske medier.
De grønlandske kvinder blev udsat for det overgreb, at de mod deres vilje fik sat spiraler op som led i forebyggelsen af grønlandsk befolkningstilvækst. Derudover døjer de med svære senfølger både psykisk og fysisk, som følge af behandlingerne. Spiralsagen skal nu udredes og et kommissorium og forskerhold er sat på opgaven. De grønlandske kvinders egne historier skal spille en afgørende rolle i forskningen, melder KNR.
Kommissoriet har dog været længe undervejs og møder kritik fra Múte B. Egede, formand for Nalakkersuisut, da der i maj 2023 stadig ikke var valgt et forskningshold, på trods af at arbejdet skal begynde allerede i september 2023. Han mener, at den danske regering forhaler udredningen, hvilket sundhedsminister Sophie Løhde dog afviser overfor Sermitsiaq, med begrundelsen at folketingsvalget i november 2022 har forsinket processen.
Senest i udviklingen har over 140 grønlandske kvinder allieret sig med Ehmer Pramming Advokater for at opnå både undskyldning og erstatning fra den danske stat, siden det nedsatte kommissorium ikke kan dømme i sagen, men blot klarlægge handlingsforløbet. Forskningen fortsætter frem til 2025, hvor udredningen skal ligge klar.
-
11:43
FN’s Generalforsamling: Hverken Xi, Putin, Sunak eller Macron dukker op
Verdens ledere valfarter i disse dage til New York, til åbningen af den 78. udgave af FN’s Generalforsamling.
Særligt to nationers ledere glimrer dog ved deres fravær. Hverken Frankrigs præsident Emmanuel Macron eller Storbritanniens premierminister Rishi Sunak vil være tilstede på Manhattan til årets generalforsamling. De to lande deltager stort set altid på statschef-niveau.
Af de fem sværvægtere, der er permanente medlemmer og har veto i FN’s magtfulde Sikkerhedsråd, er det kun værtslandet USA, der stiller med den øverste regeringsleder.
Rusland og Kina sender ikke henholdsvis Vladimir Putin eller Xi Jinping, der begge er sjældne gæster til det årlige møde for alle FN’s 193 medlemslande. Russerne sender i stedet udenrigsminister Sergei Lavrov, mens kineserne sender vicepræsident Han Zheng i stedet for udenrigsminister Wang Yi, der har deltaget de seneste år.
Ifølge kommentatorer peger det på, at Kina ikke forventer det store af årets Generalforsamling, da Kinas vicepræsident typisk er mere kransekagefigur end beslutningstager.
Hvorfor de to europæiske ledere ikke dukker op, er der ingen officiel forklaring på. Kilder i den franske og britiske regering siger til Politico, at Macron bliver hjemme for at være vært for først den britiske konge og så paven, mens Rishi Sunak går glip af sin første Generalforsamling som britisk premierminister, efter hans konservative parti – og premierministeren selv – er kommet i modvind i de seneste meningsmålinger.
Det norske medie Panorama spekulerer i, at Macron ikke vil møde de afrikanske lande, der er grundigt trætte af Frankrig, og at Sunak ikke vil klandres for den britiske miljøpolitik.
1 år siden
-
15:05
Den Dominikanske Republik lukker grænsen til Haiti over strid om flodkanal
Torsdag annoncerede præsidenten for den dominikanske republik, Luis Abinader, at landet fredag morgen, den 15. september, vil lukke grænsen til nabolandet Haiti. Det skyldes en strid om et haitiansk kanalprojekt, der vil trække vand fra den fælles Dajabón-flod, der også er kendt som Massakre-floden.
Det er en gruppe bønder, der selvstændigt har genoptaget kanalprojektet, som gik i stå efter mordet på Haitis præsident Jovenel Moïse i 2021. Det fortæller konsulent Diego Da Rin fra The International Crisis Group til AP. Bønderne har brug for vandet til deres afgrøder, fordi landet – ud over en række alvorlige problemer med bandevold, fattigdom og et politisk system, der reelt er brudt sammen – også er plaget af tørke.
Præsident Abinader mener, at kanalen vil trække vand væk fra floden til skade for dominikanske bønder, og forhandlinger mellem de to lande har foreløbigt ikke ført til resultater. Præsidenten så sig derfor nødsaget til at tage ”drastiske værktøjer i brug”, udtalte han på et pressemøde torsdag.
Grænselukningen kommer til at skade begge lande økonomisk, men især Haiti, da mange haitianere arbejder eller sælger deres varer i Den Dominikanske Republik.
-
12:10
Første dom er faldet efter stormen på Brasiliens kongres
I går, torsdag den 14. september, faldt den første dom i det retslige efterspil efter stormen på Brasiliens kongres, højesteret og præsidentpalads, som tilhængere af den tidligere præsident Jair Bolsonaro stod bag den 8. januar i år.
En 57-årig mand, der filmede sig selv bryde ind i kongressen, er af Brasiliens højesteret blevet idømt 17 års fængsel for sin deltagelse i stormen, der af retten bliver anset som et kupforsøg. Ifølge The Guardian skal flere hundrede lignende sager for retten i løbet af de næste par måneder.
Det var dog ikke et enigt dommerpanel, der stod bag dommen. To dommere, udnævnt af Jair Bolsonaro, argumenterede for en mildere dom, og én af dem, dommer André Mendonça, antydede endda, at præsident Lula da Silvas administration bevidst havde slækket på sikkerheden for at lade stormen finde sted.
”Du sidder i den højesteret, der blev ødelagt den dag, og siger, at der var en regeringskonspiration imod regeringen selv. Spar os,” svarede dommer Alexandre de Moraes igen ifølge nyhedsbureauet AP.
