Klemt inde mellem bjerge i Aserbajdsjan ligger den armenske ekslave Nagorno-Karabakh. En ’eksklave’ er et område, som tilhører én stat, men ligger omsluttet af en anden. Området har juridisk tilhørt Aserbajdsjan, siden Sovjetunionens daværende leder, Josef Stalin afgav området til landet fra Armenien, men de omkring 120.000 nuværende indbyggere er stadigvæk etnisk armenere. Derfor mener både Armenien og Aserbajdsjan, at området tilhører dem, og det har ført til mange krige og konflikter i området. Senest i 2020 kæmpede landene i 44 dage, før Rusland gik ind i krigen og landede en fredsaftale.
”En del af fredsaftalen blev, at Armenien skulle have én korridor til deres eksklave. Det er den, der bliver kaldt Latjin. En del af aftalen var også, at Rusland sendte cirka 2.000 fredsbevarende styrker til området for at sikre, at Armenien havde fri passage til at tilgå eksklaven. Men den opgave har Rusland altså ikke levet op til,” siger Claus Mathiesen, som er lektor ved Forsvarsakademiet og har fulgt situation i Sydkaukasus i mange år.
Det skyldes, at Aserbajdsjan har blokeret korridoren siden december sidste år, fordi det anklager Armenien for at bruge ruten til våbensmugling. Borgerne i den armenske eksklave Nagorno-Karabakh har derfor været afskåret for adgang til mad og medicin i mere end et halvt år, og det har fået flere internationale organisationer og lande, heriblandt Røde Kors og USA, til at råbe op om den kritiske situation i området, som de kalder for en humanitær nødsituation.
I weekenden skulle den aserbajdsjanske regering og armenske separatister fra Nagorno-Karabakh angiveligt have indgået en aftale om at åbne korridoren igen, skriver den britiske avis The Guardian. Derudover har russiske lastbiler fået lov til at køre ind til området fra Aserbajdsjan med nødvendig fødevarer og medicin, og ifølge den russiske avis Moscow Time ankom en lastbil med medicin og mad i tirsdags. Det sker efter, at den armenske regering har været ude at kritisere Ruslands manglende kontrol af området.
”Situationen har fået dele af det politiske establishment i Armenien til at sige, at Rusland simpelthen ikke længere dur som landets sikkerhedsgarant. De er derfor begyndt at flirte mere åbenlyst med andre blandt andet EU og USA,” siger Claus Mathiesen.
Armeniens nye venner
Historisk set har Aserbajdsjan kigget mod Tyrkiet for hjælp, mens Armenien altid haft et godt samarbejde med Rusland. Selvom Røde Kors i Rusland angiveligt nu skulle have leveret humanitære forsyninger til Nagorno-Karabakh har Ruslands manglende kontrol med passagen, fået armenske politikere til at kritisere Rusland.
”Situationen har fået dele af det politiske establishment i Armenien til at sige, at Rusland simpelthen ikke længere dur som landets sikkerhedsgarant. De er derfor begyndt at flirte mere åbenlyst med andre blandt andet EU og USA,” siger Claus Mathiesen og understreger, at det er interessant at holde øje med Armeniens fremtidige samarbejde med andre lande. USA har hele tiden ligget i baggrunden ved blandt andet at afholde en fælles militærøvelse med Armenien på rumænsk jord.
”Nu har USA og Armenien så afholdt en ny fælles militærøvelse, men denne gang på armensk jord. Det har fået Rusland til at rynke brynene, fordi de opfatter Armenien som dets vigtigste holdepunkt i Sydkaukasus og dets vigtigste allieret. Det viser netop også, at Armenien er begyndt at sondere terrænet for andre samarbejdspartnere end Rusland,” siger Claus Mathiesen.
Ifølge flere internationale medier har USA også blandet sig i den nuværende konflikt. Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, har i weekenden talt med Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, mens Aserbajdsjans udenrigsminister har talt med en topembedsmand fra det amerikanske udenrigsministerium. USA har ligeledes udsendt en pressemeddelelse, hvor udenrigsministeriet ytrer bekymring for situationen i Nagorno-Karabakh og samtidig opfordrer til, at konflikten bliver løst med fred, dialog og et normaliseret forhold mellem Armenien og Aserbajdsjan. Ifølge Claus Mathiesen er der en klar årsag til, at USA går ind i sagen.
”USA ønsker at presse Rusland i Sydkaukasus. De så gerne, at russerne kom helt ud af området,” siger han.
Hvad bliver det næste?
I både Armeniens og Aserbajdsjans hovedstæder er borgerne bekymret for, om denne konflikt kan eskalere i sammen grad som sidst, skriver The Guardian. Ifølge Claus Mathiesen er der en risiko for det, fordi der bliver spillet med de militære muskler, men han tror i højere grad, at det drejer sig om afpresning og ikke en reel trussel.
”Jeg tror dog, at den humanitære krise vil fortsætte, hvis ikke aserbajdsjanerne får det, som de vil have det. Altså at Nagorno-Karabakh igen overgår til dem. Det er ekstremt svært for internationale aktører at få Aserbajdsjan til at åbne op, fordi de jo rent faktisk har retten på deres side, da området er juridisk set er deres territorium,” siger Claus Mathiesen.
Han mener derfor også, at det er vigtigt at holde øje med, om Armenien ender med at vælge den løsning, der hedder at anerkende Nagorno-Karabakh som aserbajdsjansk og dermed bruge det som en mulighed til at friste sig fri fra russisk indflydelse. Det er en rigtig lang vej, men de seneste dages udmelding fra den armenske regering tyder på, at det er skridt på vej væk fra Rusland.
