Det var overraskende for de fleste ikke-pakistanere, da landets tidligere premierminister Imran Khan trods sit fængselsophold tonede frem på en video og udråbte sig selv som sejrherre i det netop overståede valg 8. februar.
“Jeg havde fuld tillid til, at I alle ville komme ud og stemme. I opfyldte min tro på jer, og jeres enorme fremmøde har forbløffet alle,” sagde en rolig, let robotagtige udgave af Khans stemme, mens han kiggede stift i kameraet og gestikulerede med hænderne. Videoen deklarerede i øvrigt sin oprindelse: Den var lavet med kunstig intelligens.
Videoen bidrog i høj grad til det politiske kaos, som valget i Pakistan efterlod sig, og som man på sin vis stadig står i. Intet parti har flertal til at forme en regering, selvom Khans primære modkandidat Nawaz Sharif, der er vendt tilbage efter fire år i eksil, også havde travlt med at udråbe sig selv som vinder.
Tirsdag har Sharif og hans parti Pakistans Muslimske Liga-Nawaz (PML-N) fundet sammen i en overraskende koalition med Pakistansk Folkeparti (PPP) i en fælles vision om at holde Khans folk fra magten. En koalition, som Pakistans ellers så magtfulde militær bestemt ikke støtter. De havde helst set Sharifs parti danne regering alene, mener den pakistansk-britiske samfundsforsker ved The Institute of Development Studies, Shandana Mohmand.
Hele situationen er pænt ydmygende for militæret, og det er svært at sige, hvordan de vil reagere på det
Shandana Mohmand, forsker, The Institute of Development Studies
”Hele situationen er pænt ydmygende for militæret, og det er svært at sige, hvordan de vil reagere på det. Det åbenlyse svar er, at de ikke vil tolerere, at PML-N danner regering med PPP. Men der er ikke så meget, de kan stille op. Valgresultatet har været et stort chok for dem, fordi de ikke har været i stand til at manipulere det så meget, som de havde ønsket,” siger hun.
En fuckfinger til militæret – men hvad nu?
Khans selvdeklarerede valgsejr er således ikke uden klangbund i virkeligheden. Hans tidligere parti, som blev opløst inden valget og derfor består af en samling af løsgængere, scorede 92 ud af parlamentets 264 sæder. De har nu meldt sig ind i det store sunnimuslimske parti, Sunni Ittehad Council (SIC) og Majlis Wahdat-e-Muslimeen (MWM), hvilket ikke just giver arbejdsro til den nye koalition, mener Shandana Mohmand.
”Det bliver interessant at se, hvor længe en koalitionsregering overhovedet kan holde. De to partier har altid været rivaler, så det er et rimelig ustabilt udgangspunkt. Det næste spørgsmål er, hvor længe militæret kan tolerere en alliance, som det egentlig ikke bryder sig om. Så kunne det jo være, at de lige pludselig blev glade for Imran Khan igen,” siger hun.
Enten hader man ham, eller også elsker man ham
Hvis koalitionen kan blive enige om at dele regeringskontorerne op mellem sig, er første punkt på dagsordenen den alvorlige økonomiske situation i landet, der er præget af høj inflation og arbejdsløshed. Det mener Ayesha Jalal, en pakistansk-amerikansk historiker og professor i sydasiatiske studier ved Tufts University i USA.
Men den måske største årsag til uro i Pakistan, der er en af verdens ni atommagter og med sine 264 millioner indbyggere og huser verdens femte største befolkning, forbliver Imran Khan, der står til mere end 10 års fængsel. Han har formået at samle sine mange vælgere gang på gang, ind i mellem med voldelige sammenstød til følge, og der har både før og efter hans fængsling været enorme pro-Khan demonstrationer i landet.
Ifølge Jalal er Imran Khan ekstremt populær blandt de unge, som han har været dygtig til at henvende sig til på sociale medier med memes og flere AI-generede videoer af samme skuffe, som førnævnte.
Mange af Khans vælgere frydede sig over, at det lykkedes ham at føre valgkampagne fra fængslet. De føler, at militærets undertrykkelse af hans parti PTI er uretfærdig, forklarer Jalal. Et eksempel er bandlysningen af partiets officielle symbol, et cricketbat, der refererer til Khans fortid som nationalikon i landets mest populære sportsgren.
Mange pakistanere er egentlig bare lettede over, at valget ikke har været præget af så meget vold og uro, som det kunne have været
Ayesha Jalal, professor, Tufts University i USA
“At Khans tidligere partimedlemmer har valgt at slå sig sammen med de to mindre partier SIC og MWM, er ikke i håb om at danne regering. Det har partierne ikke mandater nok til. Formålet er at udvise en form for disciplin og sørge for, at løsgængerne ikke melder sig ind i de partier, som Khan har nægtet at samarbejde med,” konstaterer hun.
Efter valget har PTI-vælgere afholdt demonstrationer på grund af anklager om valgfusk. Optøjer i gaderne i forbindelse med parlamentsvalg er ikke noget nyt i Pakistan, og det er beskyldninger om valgsvindel i forbindelse med stemmeoptælling heller ikke, fortæller Jalal.
“Men mange pakistanere er egentlig bare lettede over, at valget ikke har været præget af så meget vold og uro, som det kunne have været,” tilføjer hun.
Om volden og uroen blusser op igen, afhænger af, om den nye regering får styr på Imran Khan, som stadig spøger bag kulisserne – for om han er i fængsel eller ej, betyder åbenbart ikke det store for hans evne til at mobilisere sine mange tilhængere.
Imran Khan har endnu ikke udtalt sig offentligt siden valget, da myndighederne har nægtet både partimedlemmer og hans egen familie at se ham.
