5 måneder siden
-
12:07
Kinesisk #MeToo-aktivist får fem års fængsel
En regional domstol i Kina har idømt journalisten og #MeToo-aktivisten Sophia Huang Xueqin fem års fængsel for at “opildne til statsfjendtlig virksomhed”. Arbejdsretsforkæmperen Wang Jianbing, der blev anholdt sammen med Xueqin i 2021, fik en fængselsstraf på 3,5 år for samme forbrydelse, skriver Al-Jazeera.
Inden deres anholdelse i september 2021 deltog Sophia Huang Xueqin i adskillige meget omtalte #MeToo-kampagner, ligesom hun tilbød hjælp til ofre for seksuel vold og chikane. Jianbing udtrykte også offentligt sin støtte til #MeToo, mens han kæmpede for arbejdsrettigheder for mennesker med handicap.
I en pressemeddelelse fra gruppen Free Huang Xueqin and Wang Jianbing fremgår det, at Xueqin vil anke dommen, mens det endnu ikke vides, om Jianbing vil gøre det samme.
“Straffen var meget længere, end vi havde regnet med,” udtaler en anonym talsperson fra solidaritetsgruppen. “Jeg mener ikke, den burde være så streng, og det er fuldstændigt unødvendigt. Så vi støtter Huang Xueqins beslutning om at appellere.”
-
11:10
FNs Sikkerhedsråd: Ophæv belejringen af Darfurs hovedstad
De seneste måneder er situationen ved El Fasher, hovedstaden i Sudans delstat Norddarfur, blevet mere og mere tilspidset for de omkring 1,5 millioner civile, der har søgt tilflugt der. Det har nu fået FN’s Sikkerhedsråd til at vedtage en resolution, der beordrer de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) til at indstille deres belejring af byen.
Resolution 2736 (2024) blev fremsat af Storbritannien og enstemmigt vedtaget torsdag med 14 stemmer for og ingen imod. Rusland undlod at stemme.
Forslaget sigter mod at indføre en “lokal våbenhvile” rundt om El Fasher, hvor hundredetusindvis af fordrevne er ankommet til flygtningelejre fra andre dele af Sudan, efter en borgerkrig brød ud i april 2023 mellem to dele af landets militær. Og aftalen “kunne ikke falde på et mere usikkert tidspunkt”, lød det fra USA’s repræsentant i FN’s mest magtfulde organ.
Læs også: Fire tal fortæller om et lands kurs mod afgrunden
De seneste uger er kamphandlingerne mellem RSF og Sudans regulære militær (SAF) taget til i og omkring El Fasher, der er hærens eneste tilbageværende garnison i Sudans vestlige Darfur-region. RSF har angiveligt angrebet byens eneste større hospital og sat ild på telte i flygtningelejre, mens civile sidder fanget uden adgang til nødhjælp eller mulighed for at slippe væk fra den belejrede by.
-
10:38
Milei vinder opbakning til kontroversiel lovpakke i Argentina
Javier Milei har vundet sin første større sejr i Argentinas parlament, efter at han i december tiltrådte som præsident. Torsdag godkendte det øvre kammer i parlamentet et lovforslag, der skærer i de offentlige budgetter, udvider præsidentens økonomiske beføjelser, tager et skridt mod at privatisere offentlige virksomheder og giver større fordele til udenlandske investorer. Det skriver AP.
53-årige Milei, der under valgkampen fik tilnavnet ‘den argentinske Trump’, har lovet at bringe det sydamerikanske lands skrantende økonomi tilbage på ret køl, bl.a. ved at sætte statslige institutioner på skrumpekur. Nu er lovforslaget til behandling i parlamentets nedre kammer, hvor det forventes at blive vedtaget.
“Det er en triumf for det argentinske folk og det første skridt på vejen tilbage mod storhed,” lød det fra præsidentens talsperson, efter lovforslaget blev godkendt.
Triumfen kom dog først i hus efter lange forhandlinger, hvor præsidenten bl.a. måtte opgive stort anlagte planer om at privatisere luftfartsselskabet Aerolíneas Argentinas, postvæsenet og nationale radio- og tv-udbydere.
Mens de folkevalgte politikere debatterede lovforslaget i parlamentet, demonstrerede vrede folkemængder rundt i landet, hvor de bl.a. satte ild på flere biler. Ved flere lejligheder tog kampklædte betjente tåregas og gummikugler i brug mod demonstranterne, som er utilfredse med de økonomiske reformer.
5 måneder siden
-
14:00
FN-undersøgelser: Både Israel og Hamas har begået krigsforbrydelser
I Gaza-krigens første dage begik både Hamas og Israel krigsforbrydelser, mens Israel siden har begået forbrydelser mod menneskeheden også. Sådan lyder nogle af konklusionerne i to sideløbende rapporter fra FN’s uafhængige undersøgelseskommision, COI, af de to parter bag Gaza-krigen.
Israels regering har affejet konklusionerne som et udtryk for anti-israelsk bias, skriver Reuters. Hamas har endnu ikke kommenteret på undersøgelsen.
Den 7. oktober trængte bevæbnede Hamas-krigere ind i Israel, hvor de slog 1.200 israelere ihjel og tog 250 gidsler. Den efterfølgende israelske invasion af Gaza har siden kostet 37.000 palæstinensere livet. Det er den store andel af civile tab, som anklagerne om forbrydelser mod menneskeheden særligt er baseret på, fremgår det af rapporten.
Israels begrænsninger på adgangen til nødhjælp og angreb mod flere hospitaler har forværret situationen betragteligt for Gazas 2,3 millioner indbyggere. Israels regering har bl.a. forsvaret angrebene med, at Hamas-krigere skulle gemme sig under hospitalerne.
-
13:45
Hvert fjerde barn under fem får for lidt eller dårlig mad
Ét ud af fire børn under fem år får ikke den optimale diæt for deres udvikling, fordi de lever i områder med mangel på mad. Hele 181 millioner børn drejer det sig om på verdensplan, viser en ny rapport af UNICEF.
Dårlig eller manglende mad i barndommen kan få livslange konsekvenser for de under- eller fejlernærede børn. Det kan blandt andet hæmme væksten og gøre børnene mere moddtagelige for en bred vifte af sygdomme.
Ifølge UNICEF er der tre store årsager til problemet: mangel på indkomst, mangel på viden om sund kost og en overflod af usundt og billigt forarbejdet mad.
Forskerne hæfter sig også ved, at konflikter rammer børns mulighed for at spise en sund og nærende kost. I det krigshærgede Gaza er ni ud af ti børn ramt af akut fødevaremangel, fordi Israel har begrænset adgangen for nødhjælp drastisk.
5 måneder siden
-
12:48
Nyt studie: Afrikanske elefanter giver hinanden unikke navne
Hvad har mennesker, hunde, delfiner, måske papegøjer og nu også afrikanske elefanter til fælles? De ellers meget forskellige arter bruger og responderer alle på unikke navne, og nu har en ny undersøgelse netop tilføjet den afrikanske elefant til listen over dyr med individuelle kaldetegn.
Forskerne har fodret en kunstig intelligens optagelser af kenyanske elefanters rumlen, der er på en lav frekvens, som det menneskelige øre ikke kan opfange. Computeren har analyseret sig frem til de sammensætninger af lyde, der var unikke, og dem har forskerne så krydsrefereret med observationer af, hvornår forskellige elefanter i gruppen kommunikerede med hinanden.
Når den kunstige intelligens kun blev fodret med optagelser af elefanterne, kunne den præcist forudsige i 28 procent af tilfældene, hvornår en særlig elefant blev kaldt på. Hvis forskerne også fodrede maskinen tilfældige lyde, faldt succesraten til bare otte procent. Forskerne afspillede også de formodede navne-lyde for de storørede hovedpersoner, og når de hørte deres kaldetegn, responderede de mere energisk bl.a. med at blafre med ørerne og løfte snabelen.
“Præcis ligesom mennesker bruger elefanter også navne, men formentlig ikke i størstedelen af deres kommunikation, så vi forventede ikke 100 procent,” forklarer undersøgelsens hovedforfatter Mickey Pardo, der erbiolog ved Cornell University, til AP.
5 måneder siden
-
14:43
Sidste fungerende hospital i Dafur er blevet angrebet
I Sudan har den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) angrebet det sidste fungerende hospital i Darfur-regionen, skriver Al-Jazeera.
Læger uden Grænser, kendt under sine franske initialer MSF, rapporterede sent søndag, at RSF havde angrebet South Hospital i el-Fasher, hovedstaden i North Darfur-provinsen, dagen før. Den væbnede gruppe åbnede ild mod medicinsk personale og patienter, da den plyndrede stedet og tvang anlægget til at lukke.
“Det er oprørende, at RSF åbnede ild inde på hospitalet. Dette er ikke en isoleret hændelse, da personale og patienter har udstået angreb på anlægget i ugevis fra alle sider, men at åbne af ild inde på selve hospital krydser en grænse,” sagde Michel Lacharite, chef for beredskabsoperationer hos Læger uden Grænser.
Krigen i Sudan brød ud 15. april 2023, da regeringshæren (SAF) og RSF, der tidligere havde samarbejdet om at afsætte landets mangeårige diktator, begyndte at bekrige hinanden. Det har ifølge skøn fra FN skabt en af verdens største humanitære kriser og dræbt mindst 15.500 mennesker.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
-
12:05
Oppositionsleder udelukket fra at stille op i Rwanda
En af de mest fremtrædende modstandere af den rwandiske præsident, Paul Kagame, er blevet udelukket fra at stille op ved næste måneds valg for at udfordre Kagames tre årtier lange styre. Det skriver The Guardian.
Den 43-årige forretningskvinde og leder af People Salvation Movement, Diane Rwigara, lancerede ellers sit forsøg på at blive opstillet i maj, men hendes navn manglede altså på den den foreløbige liste over opstillingsberettigede kandidater, der blev offentliggjort af valgkommissionen torsdag.
“Efter al den tid, det arbejde og den indsats, jeg har lagt, er jeg meget skuffet over at høre, at jeg ikke er på listen over præsidentkandidater,” skriver Rwigara på det sociale medie X.
“Paul Kagame, hvorfor vil du ikke lade mig stille op?”
Valgkommissionen udtaler, at Rwigara ikke har fremlagt en straffeattest som påkrævet, og at hun ikke havde nået tærsklen på 600 støtteunderskrifter. Diane Rwigara blev også udelukket fra at stille op i 2019.
-
11:55
Rekordhøjt antal væbnede konflikter siden 1946
Sidste år var der det højeste antal statsbaserede konflikter siden 1946. Derudover var de seneste tre år de mest voldelige i de sidste tre årtier, viser ny rapport fra det norske fredsforskningsinstitut PRIO.
Ifølge rapporten PRIOs Conflict Trends: A Global Oversights er 59 konflikter blev registreret. Der er dog også gode nyheder, da antallet af lande, der oplevede konflikt i 2023, faldt fra 39 til 34.
“Volden i verden er på et rekordhøjt niveau siden afslutningen på den kolde krig. Tallene tyder på, at konfliktlandskabet er blevet mere og mere komplekst, hvor flere konfliktaktører opererer i samme land,” siger Siri Aas Rustad, forskningsprofessor ved PRIO og hovedforfatter på rapporten .
Antallet af døde i konflikterne er drevet af primært tre konflikter, nemlig Tigray-regionen i Etiopien, den russiske invasion af Ukraine og Israls bombninger af Gaza.
Rapporten er baseret på data indsamlet årligt af Uppsala Conflict Data Program ved Uppsala Universitet.
6 måneder siden
-
18:11
Danmark opnår valg til FN’s Sikkerhedsråd
Danmark er med 184 stemmer ud af 193 mulige valgt til FN’s Sikkerhedsråd sammen med Somalia, Pakistan, Panama og Grækenland. Danmark skal dermed sidde i Sikkerhedsrådet fra 1. januar 2025 til 31. december 2026.
“I en tid, hvor forholdet mellem stormagterne i Sikkerhedsrådet er udfordret, vil Danmark arbejde for den fælles samtale og de fælles beslutninger. Og for at være bindeled mellem de store og små lande i Sikkerhedsrådet,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
FN’s Sikkerhedsråd har 15 medlemmer. Fem permanente medlemmer i form af Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA samt ti roterende medlemmer, som i 2025 vil bestå af Algeriet, Danmark, Grækenland, Guyana, Pakistan, Panama, Sierra Leone, Slovenien, Somalia og Sydkorea.
Det bliver femte gang, at Danmark indtager en plads om det ikoniske hesteskoformede bord i sikkerhedsrådssalen, hvor vi sidst sad for tyve år siden.
Læs også: Kan småstater som Danmark få noget ud af plads i FN’s Sikkerhedsråd: Ja, siger norsk forsker
-
15:21
Tidligere chef i Røde Kors efterforskes i korruptionssag
En tidligere regionschef for den danske afdeling af Røde Kors i det sydlige Afrika efterforskes for korruption i en sag, der angiveligt trækker tråde mere end ti år år tilbage, skriver flere afrikanske medier.
Det er ugandiske Robert Kwesiga, som mellem 2007 og 2013 var ansat under Dansk Røde Kors i Zimbabwe. I dag er Kwesiga chef for Uganda Røde Kors.
Sagen vedrører to huse, han købte med sin kone i Zimbabwe i 2012 for 300.000 dollars (eller omkring to millioner kroner), hvor han altså var ansat som chef i Dansk Røde Kors. Myndighederne i Zimbabwe mistænker Robert Kwesiga for, at husene er købt med penge, der stammer fra korruption og kriminelle aktiviteter.
Der er dog ikke kommet noget frem, om hvilken form for korruption, nødhjælpschefen er mistænkt for. Parret har fået 30 dage til at forklare, hvordan de har kunne købe husene.
Dansk Røde Kors afviser i et skriftligt svar til DR både, at organisationen har mistet midler, og at man havde en mistanke mod ham under hans ansættelse.
6 måneder siden
-
16:48
Afrikansk land har igen verdens mest oversete flygtningekrise
Traditionen tro udgiver Norwegian Refugee Council igen top-10 listen over de mest oversete flygtnigekriser i verden for det forgangne år. I 2023 toppede Burkina Faso den tragiske top-10 for andet år i træk, viser opgørelsen.
Listen udarbejdes på baggrund af, hvor meget medieomtale, finansiering til nødhjælp og politiske initiativer, en krise afføder. De tre parametre sammenholdes med, hvor mange mennesker krisen driver på flugt, både internt i landet og over grænserne.
I Burkina Faso kontrollerer islamistiske terrorgrupper store dele af landets territorium, særligt i nord, på grænsen til Sahara-ørkenen. På trods af to militærkup de seneste år, hvor de nye ledere har lovet at prioritere landets sikkerhed til første prioritet, er det stadig ikke lykkedes. Omkring to millioner mennesker er internt fordrevne i landet, og flere steder gør blokader det umuligt at få nødhjælp frem til lejrene.
Hele top-10’en over mest oversete flygtningekriser i 2023 ser sådan her ud:
- Burkina Faso
- Cameroun
- Den Demokratiske Republik Congo
- Mali
- Niger
- Honduras
- Sydsudan
- Den Centralafrikanske Republik
- Tchad
- Sudan
-
16:30
ANC forsøger at danne ny regering i Sydafrika efter choknederlag
I Sydafrika er det tidligere så mægtige parti ANC i fuld gang med at finde en partner at danne regering med.
Skal man vælge det forretningsorienterede Democratic Alliance, eller skal man forsøge at danne regering med et venstrefløjsparti såsom Economic Freedom Figthers, der argumenterer for, at staten skal nationalisere jord fra den besidende klasse for at afhjælpe landets massive fattigdom?Forhandlingerne er nødvendige, fordi ANC ved valget den 29. maj kun fik cirka 40 procent af stemmerne, hvilket gør, at partiet for første gang siden afskaffelsen af det racistiske apartheidstyre har mistet sit flertal. Som Globalnyt tidligere har beskrevet, er der i Sydafrika stor utilfredhed med ANC. Derfor skal man nu for første gang i 30 år danne regering med andre partier.
Det skriver Al Jazeera. 6 måneder siden
-
7:28
Nigeria lyn-vedtager ny nationalsang, skrevet af brite
Det nigerianske parlament har vedtaget at udskifte nationalsangen Arise, O Compatriots med hymnen Nigeria We Hail Thee, der tidligere var det store lands nationalsang fra selvstændigheden i 1960 og indtil 1978.
Præsident Bola Tinubu, hvis parti har absolut flertal i parlamentet, godkendte lovændringen onsdag, hvor den nye nationalsang også blev spillet ved fejringen af hans et års-jubilæum som præsident, skriver africanews.
Beslutningen om at genindføre Nigeria We Hail Thee som nationalsang får kritik fra både almindelige nigerianere og offentlige meningsdannere på sociale medier. En af dem er tidligere undervisningsminister og præsidentkandidat Oby Ezekwesili, der kritiserer Tinubus regering for at være ligeglad med den gængse nigerianers syn på sagen.
“I det 21. århundredes Nigeria synes landets politiske klasse, at en kolonialistisk nationalsang med nedsættende ord som ‘Native Land‘ og ‘Tribes‘ er beundringsværdig nok til at påtvinge vores borgere uden deres samtykke,” skriver Ezekwesili på det sociale medie X.
Fortalere for at genindføre den tidligere nationalsang peger modsat på, at Arise, O Compatriots blev gjort til nationalsang af den militærjunta, der regerede Nigeria fra 1966 til 1999. De mener, at sangen derfor viser tilbage til en problematisk del af landets historie.
6 måneder siden
-
12:04
Klima-løfte indfriet: Nu over 100 mia. dollars til fattige lande
I 2022 indfriede verdens rige lande løftet om årligt at give 100 milliarder amerikanske dollars i klimafinansiering til verdens fattige lande. Faktisk nåede det samlede beløb helt op på 115,9 milliarder. Det rapporterer den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som holder regnskab og nu har det endelige overblik over tallene fra 2022.
Målet om, at de rige lande skal stille med 100 milliarder dollars i klimafinansiering om året, blev aftalt på klimakonferencen COP15 i København i 2009, og det skulle have været nået i 2020. At det først skete to år senere, opvejes til dels af, at målet er blevet overgået med næsten 16 procent, lyder det fra OECD’s generalsekretær, den australske Mathias Cormann.
-
10:05
UNICEF-direktør er ny premierminister i Haiti
Garry Conille er Haitis nye premierminister, valgt af landets overgangsråd til at lede regeringen i det kriseramte caribiske land. I sin første erklæring onsdag lover han at samle nationen, skriver nyhedsbureauet AP.
Conille, som også var premierminister fra 2011 til 2012, takkede civilsamfundsgrupperne, politiske partier og medlemmer af den haitiske diaspora, som foreslog ham som kandidat, og sagde, at han var “meget beæret” over at være blevet valgt.
Garry Conille var indtil tirsdag UNICEFs regionale direktør for Latinamerika og Caribien, en post han har haft siden januar 2023. Han har tidligere været chef for Bill Clintons team i den amerikanske ekspræsidents rolle som FN’s særlige udsending til Haiti.
Haiti befinder sig i en krise, da store dele af landet er belejret af bander, der blandt andet kontrollerer omkring 80 procent af hovedstaden Port-au-Prince. Haiti afventer lige nu den FN-støttede politistyrke fra Kenya og andre lande.
6 måneder siden
-
13:47
Papua Ny Guinea: Stor usikkerhed om antallet af døde i jordskred
Der cirkulerer flere forskellige og meget varierende tal på omfanget af katastrofen, hvor et jordskred den 24. maj begravede dele af en landsby i Enga-provinsen i den centrale del af Papua Ny Guinea, som ligger nord for Australien.
I begyndelsen forlød det, at ’mindst 100’ var omkommet. Men i dagene efter voksede tallet. FN anslog at omkring 670 mennesker var omkommet mens myndighederne i hovedstaden, Port Moresby, satte det til 2.000.
Men som det ser ud nu, er det korrekte tal 162. Det siger lokale ledere ifølge australske ABC News. De baserer tallet på optællinger blandt indbyggerne i området. Syv døde er fundet, mens 155 fortsat ligger begravet under jordmasserne.
Rednings- og oprydningsarbejdet er meget vanskeligt af flere årsager. For det første er hovedvejen til området blevet spærret af jordskredet, og en bro er angiveligt også blevet ødelagt eller beskadiget. Dertil kommer, at der er flere vandløb under de nedskredne jordmasser, og det betyder, at dele af det fortsat skrider – som vi her i Danmark kender det fra Nordic Waste-sagen ved Randers.
Der foreligger endnu ikke præcise oplysninger om årsagerne til jordskredet. Men den slags hændelser hænger ofte sammen med store mængder regn, som gennembløder jorden på skråninger, der er blevet ryddet for træer, så der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden.
Landets militær har sat ingeniørtropper ind i redningsarbejdet, og penge samt nødhjælp i forskellige former er på vej fra blandt andet Indien, New Zealand og Australien.
6 måneder siden
-
11:04
Danmark, Kenya og tre filantropiske fonde i nyt flygtningesamarbejde
Udenrigsministeriet, LEGO Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden har netop indgået et nyt samarbejde, som skal støtte op om Kenyas indsats for at skabe en ny og mere tidssvarende flygtningeindsats.
Initiativet løber over tre år og beløber sig til en halv milliard kroner, som blandt andet går til styrkelse af lokale kenyanske myndigheder og til indsatser for bedre sundhed og uddannelse til flygtninge og lokalbefolkning, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Håbet er at de forskellige partnere skal bidrage med hver deres ekspertise, nemlig LEGO Fondens erfaring med uddannelse, Novo Nordisk Fondens ekspertise inden for sundhed og Grundfos Fondens erfaring med vandprogrammer.
Kenya er før blevet kritiseret for de ringe muligheder beboere i flygtningelejre har for at bevæge sig ud i den kenyanske samfund. Men i 2021 blev der vedtaget en lov, som skulle øge muligheden for integration. Og nu er den kenyanske regering på vej med en ny plan, kaldet Shirika-planen, hvor filosofien er, at flygtningelejre skal ses som lokale byer, hvor skoler og sundhedsklinikker på sigt drives af den lokale kommune i stedet for FN eller NGO’er.
Kakuma-flygtningelejren, der blev etableret i 1992, er hjemsted for mere end 285.000 flygtninge og asylansøgere fra over 20 lande – hovedsageligt fra Sydsudan, Somalia, Den Demokratikse Republik Congo, Burundi, Uganda og Rwanda.
6 måneder siden
-
13:47
Kampe ved Darfurs hovedstad rammer hospital og flygtningelejr
I månedsvis er linjerne mellem parterne i Sudans borgerkrig, de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og den regulære hær Sudan Armed Forces (SAF), blevet trukket stadigt hårdere op rundt om El Fasher, hovedstaden i Darfur-regionen.
De seneste dage har bombardementer og angreb fra RSF angiveligt kostet flere end 130 mennesker livet på et hospital i byen og sendt mindst 50.000 mennesker på flugt fra flygtningelejren Abu Shouk, skriver BBC.
Læs også: Fire tal fortæller om et lands kurs mod afgrunden
Med hjælp fra lokale militser har SAF holdt kontrol over El Fasher i det meste af krigen, der startede i april 2023. Men hovedbyen i Darfur er både strategisk og symbolsk vigtigt for RSF. Den paramilitære enhed voksede frem af de arabiske janjaweed-militser, der primært rekrutterede soldater fra Darfur, og mange af soldaterne har familie i El Fasher. Byen er også SAF’s eneste større holdepunkt i Darfur i det vestlige Sudan.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
De seneste uger er tusindvis af RSF-tropper strømmet til området, rapporterer Sudan War Monitor, og kamphandlingerne tager til rundt om og i den omstridte by.
Senest har RSF beskudt et hospital i byen med artilleri, ligesom de paramilitære tropper angiveligt er gået ind i Abu Shouk-lejren for internt fordrevne, hvor de har angrebet civile og sat ild på deres hjem. Over halvdelen af lejrens omkring 100.000 beboere, hvoraf mange er flygtet fra krigen andre steder i landet, er angiveligt drevet på flugt igen.
6 måneder siden
-
15:36
Mindst 100 døde efter jordskred på Papua Ny Guinea
Et stort jordskred i en afsides landsby på Papua Ny Guinea har fredag kostet mindst 100 menneskeliv. En redningsaktion er ved at blive stablet på benene, oplyser landets myndigheder og lokale medier ifølge Australian Broadcasting Corporation.
Omkring kl. 03.00 lokal tid ramte et jordskred landsbyen Kaokalam, der ligger omkring 600 km nordvest for hovedstaden Port Moresby. Jordmasserne væltede træer og ødelagde bygningerne, og videoer på sociale medier viser, hvordan byens indbyggere flokkes til for at hive tilskadekomne ud fra murbrokker.
“Jeg udstrækker mine varmeste kondolencer til de pårørende, der har mistet familiemedlemmer i det katastrofale jordskred, der ramte i morges,” lyder det fra landets premierminister, James Marape, i en pressemeddelelse.
Også Papua Ny Guineas store nabo, Australien, der også er ønationens største donor af udviklingsbistand, lover at hjælpe med nødhjælp og redningsarbejde.
-
14:54
Ekstremt vejr gør Afrikas kolera-krise værre end nogensinde før
De sidste tre år har cykloner, oversvømmelser og ekstreme mængder nedbør ramt flere steder i Afrika. Naturkatastroferne trækker et ødelæggende spor efter sig, men vandmasserne får også kolera til at sprede sig med voldsom hast.
I det sydlige og østlige Afrika er 350.000 mennesker blevet smittet med den potentielt dødelige sygdom siden 2021, skriver AP.
Mindst 6.000 mennesker har mistet livet i den række af udbrud, som eksperter kalder en af de værste koleraepidemier i kontinentets historie. Både Malawi og Zambia har i løbet af de seneste tre år haft de værste udbrud af sygdommen nogensinde.
“Udbruddene bliver meget større, fordi tilfælde med ekstremt vejr bliver mere almindelige,” lyder det fra Tulio de Oliveria, professor i bioinformatik ved Stellenbosch Universitet i Sydafrika.
Forskeren fortæller, at cykloner og oversvømmelser bærer kolera-bakterierne til områder, sygdommen ellers ikke ville nå, og det får smitten til at brede sig hurtigere og til flere.
-
14:23
Kenya rykker militært tættere på USA
Under et tre dage langt besøg i USA har Kenyas præsident, William Ruto, indgået en aftale med USA, som indebærer, at landene indgår en militær alliance, og at det østafrikanske land får adgang til avancerede amerikanske våben, fortæller BBC.
Kenya slutter sig dermed til en gruppe på nu 19 lande, som er såkaldte ’større ikke-NATO-allierede’. Andre lande i gruppen er eksempelvis Australien, Brasilien og Taiwan. Kenya er det første land i Afrika syd for Sahara, som kommer med i gruppen.
De to lande har i flere år haft militært samarbejde – ikke mindst i forhold til at bekæmpe den militante Al-Shabaab-bevægelse i Somalia. USA har en militærbase i Kenyas nordøstlige county, Lamu.
USA og Kenya arbejder også tæt sammen om at få etableret en international sikkerhedsstyrke, som skal forsøge at skabe sikkerhed i Haiti. Her har William Rutos regering lovet at stille med 1.000 betjente fra landets paramilitære politistyrker, mens USA har lovet at stå for en stor del af logistikken og finansieringen af styrken.
6 måneder siden
-
11:41
2.500 angreb: 2023 var farligste år for sundhedspersonale nogensinde
Krigene i bl.a. Gaza, Ukraine og Sudan går også hårdt ud over de mennesker, der opholder sig der for at hjælpe andre. En ny rapport fra ngo-netværket Safeguarding Health in Conflict viser, at mindst 487 læger, sygeplejersker eller andre sundhedsmedarbejdere blev slået ihjel i konfliktzoner i 2023. Det er næsten dobbelt så mange som i 2022.
Rapporten dokumenterer hele 2.562 tilfælde med vold, kidnapninger eller anholdelser mod sundhedspersonale og angreb på sundhedsfaciliteter i 30 lande. Det er 500 angreb flere – eller en stigning på omkring 25 procent – end i 2022.
“Uanset om det skyldes hensynsløshed, ligegyldighed eller er gjort bevidst, har bevæbnede troppers krænkelser af loven medført katastrofale konsekvenser for de mennesker, der har brug for pleje, og de medarbejdere og systemer, der forsøger at hjælpe dem,” lyder det fra formanden for Safeguarding Health in Conflict, Leonard Rubenstein, i en pressemeddelelse.
Rapporten, der baserer sig på tal fra lægefaglige og nødhjælpsorganisationer i forskellige lande, fandt også elleve tilfælde, hvor adgangen til lægehjælp for børn var blevet ramt. Det gælder eksempelvis bombninger eller besættelser af børnehospitaler i Gaza, Khartoum og Kherson.
Forskerne bag rapporten gør opmærksom på, at virkeligheden højst sandsynligt ser endnu værre ud end de historisk høje tal. I mange af de konfliktramte lande har journalister og andre observatører meget svært ved at få adgang til at dokumentere angreb.
-
9:28
Ecuadors præsident erklærer ny undtagelsestilstand
Ecuadors præsident Daniel Noboa erklærede onsdag en ny undtagelsestilstand på 60 dage i syv af landets 24 provinser samt dele af i en ottende provins, skriver Reuters.
Beslutningen er taget med henvisning til en stigning i antallet af voldelige dødsfald og forbrydelser. Det sker efter, at Noboa i januar, erklærede at Ecuador er i krig, efter at bevæbnede mænd invaderede en tv-station midt i sendetid samt gidseltagning af et stort antal fangevogtere. Han har udpeget 22 kriminelle bander som terrorgrupper.
Landets forfatningsdomstol skal nu tage stilling til dekretet. Domstolen afgjorde tidligere på måneden en undtagelsestilstand i fem provinser for ugyldig, da domstolen ikke mente, at den var tilstrækkeligt begrundet.
Ifølge dekretet vil sikkerhedsstyrker blive bemyndiget til at trænge ind i beboernes hjem og aflytte korrespondance i de berørte provinser uden forudgående tilladelse.
De berørte regioner er Guayas, El Oro, Santa Elena, Manabi, Sucumbios, Orellana og Los Rios samt et område i Azuay-provinsen.
6 måneder siden
-
8:46
Norge anerkender Palæstina som stat
“Regeringen har besluttet, at Norge skal anerkende staten Palæstina.”
Sådan lyder det i dag fra den norske statsminister Jonas Gahr Støre ved et pressemøde, hvor landets udenrigsminister også var med.
Landegrænserne for den – i norske øjne – nye stat skal tage udgangspunkt i grænserne før 1967, skriver det norske medie VG.
“Palæstina har en grundlæggende ret til en selvstændig stat. Der kan ikke blive fred i Mellemøsten uden den.”
Statsministeren mener, at den eneste løsning på fred er en rigtig to-statsløsning, og han benyttede pressemødet til at opfordre andre lande til at følge i Norges fodspor og anerkende Palæstina.
143 af FNs 193 medlemslande har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat, flere EU-lande har meddelt, at de om kort tid vil gøre det samme. Det gælder Irland, Spanien, Slovenien og Malta.
Den danske statsminister Mette Frederiksen har udtalt, at Danmark støtter en to-statsløsning, men at regeringen ikke vil anerkende Palæstina for nuværende, blandt andet fordi terrororganisationen Hamas, som kontrollerer Gaza, ikke anerkender Israel.
i dag
-
14:22
Den congolesiske hær hævder at have afværget kupforsøg
Hæren i den Demokratiske Republik Congo (DRC) fortæller, at den i søndags har afværget et kupforsøg. Adskillige gerningsmænd er blevet anholdt, og i den forbindelse er oppositionspolitiker Christian Malanga blevet dræbt.
Først rapporterede lokale medier, at de væbnede mænd var congolesiske soldater. Derefter meldte de ud, at mændene var forbundet til oppositionsfiguren, Christian Malanga. Senere lagde Malanga en video op på Facebook, hvor han truede landets præsident, Felix Thisekedi.
Ifølge talsmanden for den congolesiske hær, Sylvain Ekenge, blev Malanga dræbt i præsidentpaladset, efter han modsatte sig anholdelse. Det skriver AP News.
Thisekedi blev genvalgt som præsident i december efter en kaotisk valgafstemning. Oppositionen krævede en ny afstemning på grund af påstået mangel på gennemsigtighed. Det er ikke første gang, at det kriseramte centralafrikanske land har oplevet valgkaos.
Læs også: DR Congo går til valg: Når demokratiet ikke er den fulde fortælling
Læs også: #FreeCongo: Verdens største virksomheder kapitaliserer på elendighed i DR Congo -
13:19
Irans præsident er død efter helikopterstyrt
Irans præsident, Ebrahim Raisi, og udenrigsminister, Hossein Amirabdollahian, er omkommet i en helikopterulykke i søndags.
Præsidenten, udenrigsministeren og seks andre passagerer blev fundet mandag morgen. Ali Khamenei, som er Irans øverste leder, har meldt ud, at vicepræsident Mohammad Mokhber vil overtage embedet som midlertidig præsident. Det skriver Reuters.
Raisi, er generelt blevet set som en hardliner, og flere anså ham som Ali Khameneis arvtager. Siden sin tiltræden har Raisi skærpet de såkaldte ‘morallove’ og overværet den brutale nedkæmpelse af udbredte protester mod styret. Desuden har han stået i spidsen for forhandlinger om Irans atomprogram.
-
10:11
Mere end en tredjedel af Amazonas kæmper med tørke
Mere end en tredjedel af Amazonas-regnskoven kæmper med at komme sig efter tørke, viser et ny studie, der advarer om, at regnskoven kan nærme sig et punkt, hvor den ikke kan genoprettes.
Studiet fremhæver, at fire alvorlige tørkeperioder på mindre end 20 år har belastet skoven, hvor mange træer og planter dør på grund af manglende vand. Tidligere kunne regnskoven genoprette sig selv i takt med de årlige sæsoner, men nu er genopretningen langsommere på grund af hyppigere og mere intense tørker.
Forskerne bag studiet, der er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences, har analyseret satellitbilleder af vegetation fra 2001 til 2019. Resultaterne viste, at 37 procent af den modne vegetation udviste en langsommere genopretning, især i det sydøstlige Amazonas.
Hovedforfatter Johanna Van Passel er på baggrund af studiet bekymret for Amazonas fremtid og advarer om, at tilstanden i underskoven kan være værre, da træer er de sidste til at vise tegn på at nå et tipping point.
“Hvis vi allerede ser et tipping point nærme sig på dette makro skovniveau, så må det blive værre på mikroniveau,” siger han til The Guardian.
6 måneder siden
-
10:51
Sudans junta hæver efterretningstjeneste over retsforfølgelse
Sidste uge vedtog Sudans midlertidige militære overgangsregering og ministerråd et lovforslag, der udvider landets efterretningstjenestes manøvrerum og giver myndigheden mulighed for selv at retsforfølge sine agenter. Den nye lov får demokratiforkæmpere og menneskerettighedsaktivister i det krigshærgede land til at sammenligne militærregeringen under general Abdel Fattah al-Burhan med den tidligere autoritære leder Omar al-Bashir, skriver mediet Sudan War Monitor.
Loven giver efterretningstjenesten mulighed for at foretage overvågning og razziaer, indkalde personer til afhøringer, anholde dem og konfiskere materiel uden indblanding fra højere retsinstanser. Loven siger også, at enhver handling, som er foretaget i god tro af efterretningstjenestens agenter, ikke kan retsforfølges. Den giver desuden efterretningstjenestens ledelse mulighed for at oprette en særlig domstol til at høre anklager og udmåle straf i eventuelle sager, der alligevel måtte opstå.
“Loven giver efterretningsagenter uindskrænket magt og immunitet, som de ikke engang havde under Bashir-regimet. Under den nye lov kan de ikke blive retsforfulgt, hverken i civilretten eller kriminalretten. Og hvis de alligevel bliver anklaget eller dømt i en retssag med dødsstraf, bliver de ikke henrettet, medmindre general Abdel Fattah al-Burhan godkender det,” siger menneskeretsadvokaten Moaz Hadra til Sudan War Monitor.
Læs også: Opportunistisk kamelsælger og officerskolens mønsterelev: Her er de to generaler, der udpiner Sudan
Abdel Fattah al-Burhan er det sudanesiske militærs øverste chef og har de seneste år også været landets de facto leder. Men siden april 2023 har hæren ligget i en ødelæggende krig med de paramilitære Rapid Support Forces under general Mohamed ‘Hemedti’ Dagalo, der få år forinden var med til at give al-Burhan magten efter et kup mod Omar al-Bashir.
6 måneder siden
-
13:49
Tre døde efter voldsomme protester mod Macron i Ny Kaledonien
Siden mandag har uro og voldelige demonstrationer hærget på øgruppen Ny Kaledonien, der er et fransk territorium i Stillehavet. Fra Paris vil Emmanuel Macron give folk, der har boet på øerne i ti år lov til at stemme ved lokalvalg, og det har fået store grupper af indfødte, som ønsker selvstændighed fra Frankrig, på gaderne.
Mindst tre er døde i urolighederne, hundredvis er kommet til skade, og 130 personer er blevet arresterede, oplyser de lokale myndigheder ifølge The Guardian. Myndighederne har indtil videre forlænget det udgangsforbud, de indførte mandag, efter demonstrationerne blev voldelige, til torsdag.
Demonstrationerne startede på foranledning af lokalpolitikere, der ønsker selvstændighed for Ny Kaledonien. Men i løbet af mandag begyndte store forsamlinger af særligt unge mennesker at sætte ild på bygninger og overfalde politifolk med både skydevåben og kasteskyts.
Læs også: Ny Kaledonien hænger fast i kolonitiden
Frygten er, at de nye valgreformer vil udvande de indfødte kanak-folks indflydelse ved lokalvalgene, da franskmænd med anden etnisk oprindelse er flyttet til øgruppen i stort antal i løbet af de sidste årtier.
Aktivister og politikere, der støtter løsrivelse fra Frankrig, anerkender ikke de tre folkeafstemninger om spørgsmålet, der blev afholdt mellem 2018 og 2021. I de første to afgjorde snævre flertal, at Ny Kaledonien skulle forblive fransk, mens hele 96,5 procent stemte imod selvstændighed i det sidste valg, der blev boykottet af løsrivelsesfløjen.
