På LGBT+ Danmarks sekretariat er der blandt mange planter og regnbueflag skabt en hyggelig og afslappet atmosfære. Jeg får en kaffe hældt op inden vi sætter os på kontorets lille mødelokale, hvor Lea Lybecker fortæller mig om sit arbejde som international chef i foreningen.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
”Noget der fylder meget er, at Danmark skal have en ny udviklingspolitisk strategi. Den vil vi gerne have indflydelse på, fordi vi er i et kritisk tidspunkt for LGBT+ rettighedsbevægelsen globalt. Det sidste år har den ene krise efterfulgt den anden.”
“Vi har blandt andet partnere i Uganda, hvor der i 2023 blev vedtaget en ny anti-homoseksualitetslov. På grund af loven kan man risikere at komme i fængsel på livstid for at være LGBT+ person, og venner, familie og arbejdsgiver er forpligtede til at anmelde LGBT-personer til politiet. Det er fuldstændig forfærdeligt.”
Læs mere: Sådan er det at være homoseksuel i Uganda, hvor det kan give dødsstraf
”Loven har haft en stor effekt på vores partnere i Uganda, og vi kan desværre se lignende lovgivning rulle frem andre steder. Ghana er ved at behandle et lovforslag, som i hovedtræk ligner loven fra Uganda, og Irak har for nyligt vedtaget en lov, som giver 15 års fængsel for at være LGBT+-person.2
“Vi oplever en generel tendens til formindskelse af plads til civilsamfundet. Udrulningen af anti-LGBT+ lovgivning er koordineret og velfinansieret, og det er noget, vi skal tale mere om.”
“Derfor har vi et ønske om, at Danmark vil træde et skridt frem og øge den politiske støtte til LGBT+-organisationer og aktivister, som er i krydsilden. Især fordi vi kan se, at andre tidligere foregangslande som Holland og Sverige er begyndt at ændre politik væk fra støtte til menneskerettighedsområdet og LGBT+-bevægelser. Hvis Trump vinder til november, bliver det endnu værre.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
”Det er simpelthen de aktivister, som vi har den kæmpe ære at arbejde med. Det kan nogle gange være svært at forstå, hvordan de har modet og energien til at gøre deres arbejde. Man kan til tider blive lidt modløs, og her minder de os om, at vi ikke må miste håbet. For hvis de bliver ved med at arbejde og stadig har håb, så skal vi også blive ved med at bakke op.”
”Jeg ville ønske, at det var sikkert for de LGBT+-aktivister, vi kender, at stille sig frem, så vi kunne fortælle deres historier. Det ville gøre et stort indtryk, hvis folk mødte dem og forstod, hvor imponerende og farligt deres arbejde er.”
”Jeg talte med en aktivist fra et land, hvor det er svært at arbejde med LGBT+-rettigheder. Jeg spurgte hende, hvordan hun har modet og motivationen til at arbejde i så svære omstændigheder.”
Hun sagde, at hun gør det fordi de fleste LGBT+-personer i hendes land ikke er født endnu. Det er et vigtigt perspektiv, for selvom man udsætter sig selv for fare og problemer, er det, at man kan gøre en forskel for dem der kommer efter én, enormt inspirerende.”
Hvad irriterer dig mest i din branche?
”Den måde international udvikling er sat op kan gøre det svært at arbejde helt ligeværdigt med partnerorganisationer. Vi er begyndt at tale mere om at der er nogle ulige magtstrukturer, som man skal være opmærksom på ikke at reproducere. Det er svært at undgå helt i den branche vi er i, men vi skal fokusere på at lave mere ligeværdige partnerskaber.”
”Fordi organisationer i norden har adgang til magt og midler, kan vi åbne en masse døre og hjælpe med at finde midler til lokale organisationers arbejde. Det er en magtposition, som vi skal være opmærksomme på.”
”Vi hører sommetider, at nogle internationale partnere kommer ind med deres egne agendaer eller tematikker, hvilket kan gøre den lokale organisation til underleverandør på et større program. Det er selvfølgelig ikke alle, men det er en udfordring, selvom der er mange gode aktører i branchen. Vi arbejder i stedet med udgangspunkt i, at det er partnerorganisationen, som definerer, hvad der er vigtigst for den.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
”Jeg ville ønske at vi talte mere om den koordinerede anti-kønsbevægelse. Der er begyndt at komme mere opmærksomhed på anti-LGBT+ bevægelsen, men ikke nok i forhold til hvor massiv den er. Der er kommet noget forskning om det, eksempelvis rapporten Tip of the Iceberg, der undersøger pengestrømmene til anti-kønsbevægelsen.”
“Vi skal tale mere om, hvordan bevægelsen er koordineret og finansieret, og hvor den kommer fra. For den har helt konkrete konsekvenser for ægte menneskers liv, for eksempel når der bliver vedtaget drakoniske love. Vi ved, at noget af støtten til lovgivningen i Uganda ikke kun kom fra lokale aktører, men også fra den globale anti-kønsbevægelse.”
“Det kan helt konkret gøre det svært at implementere simple projekter som støtte til mentalt helbred eller trygge væresteder for LGBT+ personer. De projekter burde ikke være politiserede, men bliver det fordi LGBT+ emner mange steder er blevet en rød klud.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge tip?
Vi bliver enige om, at Lea Lybecker sender sine forslag via e-mail efter interviewet. De er kommet her.
Læs: Klassikeren ’Stone Butch Blues.’ Bogen er hård læsning om et liv, som formes af homofobi, transfobi, social ulighed og vold i 1940’ernes USA. Den skal læses, fordi den samtidig på smukkeste vis portrætterer den helende kræft i kærlighed, venskab og fællesskab.
Lyt: Lige nu binger jeg DR podcasten ’Tyran.’ Den giver et indblik i, hvordan diktatorer er kommet til magten og er faldet igen, i forskellige geografiske og historiske kontekster. De ender heldigvis næsten alle sammen med at falde, selvom deres magt nok har syntes uknækkelig i deres samtid. Og selvom deres tid på magten har haft uoverskuelige menneskelige konsekvenser.
Se: Filmen Pride. Jeg henviser helt reelt ofte til den film, fordi jeg synes historien er så fin – og så er den en ægte historie. Om en gruppe LGBT+ personer i London, som i 1980’erne engagerer sig i minearbejdernes strejke – og om det venskab og den solidaritet, som opstår mellem de to grupper på trods af indledende modstand fra minearbejderne. Jeg tror den slags solidaritet og udstrakte hænder mellem undertrykte grupper imellem, er det, vi har allermest brug for i verden i dag.
