Den på én gang saglige og gemytlige irer, Barry Andrews, slår en tør latter op på spørgsmålet om de vigtigste begivenheder i de kommende år for EU:
”Oven i enhver plan skal vi jo altid lægge det ukendte,” siger han.
“Hvis du havde spurgt mig i 2019, og jeg havde nævnt, at en mystisk sygdom ville trænge igennem overalt, at vi alle ville blive spærret inde i to år, og at der så ville komme en krig og invasion på det europæiske territorium, så havde du nok syntes, at jeg burde fanges og køres væk i en ambulance.”
Selvom Andrews er ny på formandsposten i Europa-Parlamentets udvalg for udviklingspolitik, har han godt styr på området allerede. Derfor tør han trods alt godt spå om nogle ting. Først og fremmest bliver forberedelsen af EU’s næste syvårige budget, som går fra 2028 til 2035, meget vigtig:
“Arbejdet med budgettet begynder allerede nu. Her har vi virkelig en rolle at spille med at beskytte finansieringen af udviklingshjælpen mod nedskæringer. Der vil fortsat være et fokus på Sahel-området og dets skrøbelige stater, der allerede er ramt af kriser, kup og store befolkningsbevægelser.”
“En anden ting bliver FN-konferencen om international finansiering af udviklingshjælpen i Sevilla i 2025, som vi også arbejder meget på. Oven i det kommer selvfølgelig konflikten i Mellemøsten, der fortsat vil være et meget vanskeligt område for parlamentets forskellige grupper at finde en fælles stemme om.”
Hvad vil den liberale Renew-gruppes hovedfokus være, når det kommer til at forsøge at forme EU’s udviklingspolitik, og hvordan vil den adskille sig fra de andre politiske grupper i Europa-Parlamentet?”
”Vi vil sikre, at EU’s Global Gateway-projekt også fastholder fokus på menneskelig udvikling og på bæredygtighedsmålene i FN’s agenda 2030, og vi vil også fokusere på gældslettelse. Andre politiske grupper i parlamentet bekymrer sig mere om at beskytte EU’s økonomiske interesser og migration og andre spørgsmål, som jeg ikke nødvendigvis mener er i overensstemmelse med vores traktatforpligtelser i forhold til fattigdomsbekæmpelse.”
vi kan ikke lade os forføre af denne konkurrence med Kina om adgang til kritiske råvarer.
Barry Andrews
“Vi vil også være uenige i, at målene i udviklingspolitikken kan forenes med diverse handelspolitiske og geopolitiske instrumenter, som nogle ser ud til at mene. I sidste ende tror jeg, at hele udviklingsudvalget vil være meget opsat på at sikre vores rolle med at føre tilsyn med Kommissionens implementering af de forskellige flagskibsprojekter i Global Gateway.”
Kritikere i ngo-verdenen mener ikke, at EU-Parlamentets udvalg får nok information fra EU-Kommissionen og medlemslandene, og at det ofte bliver gjort magtesløst. Holder den kritik?
”Ja. For nylig hørte vi for eksempel kun via en lækage i EU-systemet om meget dramatiske nedskæringer fra 43 millioner til 12 millioner euro i perioden 2025-27 til skrøbelige lande som den Centralafrikanske Republik.”
Basal menneskelig udvikling er i EU’s helt massive strategiske interesse
Barry Andrews
“Det sker på trods af løfter tilbage i 2019, da den nye kommission blev nedsat, hvor det blev meget stærkt understreget, at parlamentet skal konsulteres. Men det sker bare ikke. Det er ikke respektfuldt og meget kortsigtet. Der tales en del om Team Europe som en udenrigspolitisk kraft i EU. Her ønsker vi ikke specielt at skabe et navn og position for os selv; vi ønsker bare at blive informeret, så de rigtige beslutninger bliver taget.”
“Lige nu er der ikke en god informationsstrøm, der giver os mulighed for ordentligt kontroltilsyn. Mangel på tillid er i sidste ende ikke godt for forholdet mellem EU’s institutioner.”
De senere år har budt på øget international konkurrence om råstoffer. Kina har blandt andet presset EU til en mere transaktionspræget politisk tilgang til udviklingspolitikken, hvor man ser mere på EU’s egne interesser. Hvor meget vil det betyde fremover?
”Nogle gange kan man få det indtryk, at EU’s klassiske udviklingsbistand ingen fremskridt har skabt i løbet af de sidste 25 år. Men faktisk er mødres sundhed forbedret dramatisk, børnedødelighed er næsten kollapset, og vaccinationsniveauet på tværs af udviklingslandene over for forebyggelige sygdomme er vokset markant.”
“Der er utrolige resultater for livskvaliteten og sundhed. Det er ikke alt, der kan tilskrives udviklingsbistand, men meget af det skyldes den professionelle indsats, der er lagt fra de folk, der arbejder med området. Men alt det ser ud til at være glemt, og nu ser vi, at kurven for den oversøiske udviklingsbistand flader ud, og det påvirker de udviklingspolitiske resultater. Så vi er nødt til at vinde diskussionen om, at basal menneskelig udvikling er i vores helt massive strategiske interesse i EU.”
Læs også: EU’s udviklingspolitik ved en korsvej
“Når EU for eksempel laver en migrationsaftale med Tunesien, men ikke insisterer på de demokratiske værdier, så giver unge mennesker i Tunesien op og begynder at migrere i enorme tal, fordi de er utilfredse og mister håbet. Så jeg er ikke vild med ordet ‘transaktionel’, fordi det kan virke mod hensigten.”
“EU skal være strategisk, men samtidig acceptere, at vores demokratiske værdier faktisk kan være i vores strategiske interesse. Og EU-traktaten forpligter os på målet om udryddelse af fattigdom, men når man ser på de nedskæringer, der sker lige nu, kan jeg ikke se logikken. De gamle principper er på en eller anden måde ved at gå tabt.”
Der er et voksende EU-fokus på Afrika, ikke kun omkring migrationsproblemet, men også på nye fælles muligheder. Hvordan vil EU’s forhold til afrikanske nationer udvikle sig?
De gamle principper er på en eller anden måde ved at gå tabt
Barry Andrews
”Vi ser enorme muligheder for europæiske virksomheder og for afrikanske virksomheder i et øget samarbejde og gennem handelsaftaler, der kan spille en afgørende rolle for en mere bæredygtig udvikling. Men vi kan ikke lade os forføre af denne konkurrence med Kina om adgang til kritiske råvarer.”
“Jeg mener, at vi fra EU’s side skal vælge en anden tilgang, der sikrer, at de lande, der producerer disse primære produkter og råstoffer, også er i stand til at tilføje værdi for deres egne hjemlande. Ellers er vi i endnu en omgang af kolonitidens store rov i Afrika, denne gang blot i det 21. århundrede.”
Den herskende stemning rundt omkring i EU lige nu er at fokusere på business og geostrategiske aspekter, mens man glemmer alt om kernen
Barry Andrews
Men EU kan vel ikke bare ignorere, at der faktisk finder en meget hård konkurrence sted om adgang til råstoffer?
EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra det Globale Syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
”Vi kan ikke konkurrere på hastighed med Kina, så hvordan kan vi komme med et tilbud, der er anderledes? Det kan kun være vores værdier; hvad kan vi ellers konkurrere på? Vi skal heller ikke glemme, at der har været meget store protester i visse afrikanske lande over den store gældsætning til Kina, der har resulteret i nedskæringer i landes investeringer i uddannelse, sundhedsvæsen og infrastruktur.” “
Protesterne har skabt et tilbageslag for Kinas omdømme. Det er kineserne klar over; de er ikke dumme. Så de begynder at ændre tilgangen til deres investeringer i Afrika. Alt i alt giver det EU en mulighed for at sige: OK, det handler ikke kun om omkostninger. Derfor skal EU insistere på de basale indikatorer for demokrati og menneskelig udvikling som en del af EU’s Global Gateway-projekter.”
“Den herskende stemning rundt omkring i EU lige nu er at fokusere på business og geostrategiske aspekter, mens man glemmer alt om kernen – det, vi selv tager for givet, friheden til at leve vores liv, som vi vil. Demokrati er på papiret en del af den nye Kommissions mandat, men det gør mig bekymret, at vi tager så let på demokratiet. Alle taler om klimakrisen, men der er også en global demokratikrise. Kun syv procent af verdens befolkninger lever i dag i frihed i åbne demokratier.”
