Efter et amerikansk besøg i Taiwan i 2022 og en kinesisk spionballon over USA i 2023 var der frygt for, at nye provokationer i 2024 kunne få det noget anspændte forhold mellem verdens to stormagter til at eskalere ud af kontrol. Men så galt er det slet ikke gået.
“Det har ikke været helt oppe på de samme nagler,” kridter Andreas Bøje Forsby banen op.
Han er seniorforsker ved Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) og forsker særligt i stormagtsrivaliseringen mellem USA og Kina samt sikkerhedsforholdene i Stillehavet.
“2024 har været et nogenlunde tilforladeligt år for det amerikansk-kinesiske forhold. Vi har set et behjertet forsøg på at få de diplomatiske kanaler til at fungere, og de her højniveau-kommunikationskanaler har faktisk fungeret. Det er succeshistorien for 2024,” siger seniorforskeren til Globalnyt.
Selvom det er positivt at de to stormagter igen taler med hinanden på flere forskellige niveauer – også militær til militær – er det stadig meget få og begrænsede områder, Kina og USA samarbejder om, påpeger Andreas Bøje Forsby. Så selvom Xi Jinping var med på APEC-topmødet i San Francisco i slutningen af 2023 og stillede op til billeder med Joe Biden, skal man ikke gøre sig nogle forestillinger om, at de to lande er stoppet med at være indædte rivaler.
I amerikanernes sikkerhedsstrategi fra 2022 står, at Kina er den eneste stormagt med både intention og kapacitet til at udfordre den internationale orden, og i forbindelse med Kinas Folkekongres i 2023 sagde Xi Jinping offentligt, at USA undertrykker og inddæmmer Kina, påpeger Andreas Bøje Forsby.
10 konflikter vi holdt øje med i 2024
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med i det nye år. Så det gør vi på Globalnyt.
Hen over årsskiftet tager vi en statusrapport og samler op på, hvordan det rent faktisk gik i de 10 brændpunkter.
“Samtidig har du en amerikansk kongres, hvor det eneste emne – og det er sådan helt bogstaveligt talt – der ikke polariserer, er Kina. Det er jo hverken Ukraine, Mellemøsten eller andre af tidens store udenrigspolitiske emner, hvor republikanere og demokrater kunne finde fælles fodslag. Det er kun udfordringen fra Kina, der forener de to partier i Kongressen,” understreger Bøje Forsby.
Ifølge seniorforskeren er de fine diplomatiske takter ikke meget andet end “gode miner til slet spil”, for begge lande indstiller sig sideløbende på en langstrakt og intens rivalisering med hinanden.
Også i år er den rivalisering særligt kommet til syne omkring Ukraine-krigen, Taiwan, Filippinerne og det Sydkinesiske Hav og ikke mindst i en stadigt eskalerende handelskrig.
Årelang handelskrig er “temmelig intens”
Handelskrigen mellem USA og Kina blev indledt under Donald Trumps første periode som præsident. Men den er på ingen måde taget af under Joe Biden. For nyligt indførte Bidens regering for tredje gang restriktioner på, hvilke slags mikrochips amerikanske virksomheder må eksportere til Kina.
Svaret kom prompte fra kineserne, der dagen efter forbød eksport af flere sjældne jordarter som gallium og germanium til USA, der blandt andet bruges i produktionen af mikrochips.
De seneste år er der også flere gange indført straftold på varer fra rivalen. For eksempel har Bidens regering hæftet en 100 procent told på kinesiske elbiler, 50 procent på solceller 25 procent på batterier til elbiler.
“Det er gået hen og blevet temmelig intenst på den front,” medgiver Andreas Bøje Forsby.
Han påpeger dog, at der stadig bliver handlet en masse mellem de to lande, og at de slet ikke er et sted, hvor de kan skære hinandens varer helt ud af ligningen.
“Men begge parter forsøger at gøre sig uafhængige af hinanden på områder, som de mener, kan få en strategisk eller sikkerhedspolitisk betydning,” påpeger seniorforskeren.
Med til historien hører også, at kinesernes økonomi ikke buldrer så hurtigt fremad, som den har gjort de seneste årtier.
“Kineserne er indstillet på, at de i hvert fald skal have nogenlunde velfungerende forbindelser til europæerne. Hvis de ikke længere har adgang til nogle af de vestlige markeder, så bliver det meget svært for dem at holde fuld damp på kedlerne i deres eneste velfungerende sektor, nemlig eksportsektoren,” lyder det fra Andreas Bøje Forsby.
Kinas økonomiske “afmatning” kan ifølge seniorforskeren også være en del af årsagen til, at kineserne i år har været mindre konfrontatoriske og selvhævdende.
“Samtidig har Biden-administrationen også forsøgt at holde sig i tøjret nu, hvor man man har gjort store diplomatiske anstrengelser for at finde en modus vivendi med kineserne. Og så har man opskriften på et 2024, der har budt på færre direkte konfrontationer end de seneste fem eller seks år,” forklarer Bøje Forsby til Globalnyt.
Fronterne bliver stadig trukket skarpere op i Stillehavet
Det nok bedste eksempel på, at kineserne trods alt stadig går hårdt til stålet i nogle tilfælde – i hvert fald set med amerikanske briller – finder vi ifølge Andreas Bøje Forsby i det Sydkinesiske Hav. Her har kinesiske og filippinske fartøjer kollideret adskillige gange i løbet af året, ofte når filippinerne kom for tæt på en af de omstridte sandbanker, som begge lande gør krav på.
“Amerikanerne har flere gange været ude og gøre det klart, at den amerikansk-filippinske sikkerhedstraktat også omfatter filippinske fartøjer til kystbevogtning. Så her står vi med en betydelig risiko for, at tingene kan eskalere. Men indtil videre er det ikke kommet så vidt, at amerikanerne har følt sig hidkaldt til at gribe ind,” lyder det fra DIIS-forskeren.
Samtidig har amerikanerne sidste år fået adgang til nye militærbaser i Filippinerne og er for alvor begyndt at flytte materiel til dem, der ligger tættest på det Sydkinesiske Hav og Taiwan. De har for eksempel opsat et missilsystem, og det har virkelig gjort kineserne vrede, påpeger Andreas Bøje Forsby. Fra kinesisk side opfattes den voksende amerikanske militarisering af Kinas nærområde som et udtryk for netop den inddæmning og undertrykkelse, som Xi Jinping i 2023 harcelerede over.
Kineserne er indstillet på, at de i hvert fald skal have nogenlunde velfungerende forbindelser til europæerne. Hvis de ikke længere har adgang til nogle af de vestlige markeder, så bliver det meget svært for dem at holde fuld damp på kedlerne i deres eneste velfungerende sektor, nemlig eksportsektoren
Andreas Bøje Forsby
“Det har tilmed en rækkevidde, der gør, at det ville kunne spille en rolle i en eventuel Taiwan-konflikt,” forklarer han.
Og selvom der ikke har været højtprofilerede amerikanske besøg, som da den daværende formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, i 2023 besøgte øen 180 km fra det kinesiske fastland, så har Taiwan også i år været en øm tå i forholdet mellem USA og Kina.
Kineserne, der anser Taiwan for en del af Kina, bryder sig meget lidt om den nye præsident Lai Ching-te, der blev valgt i starten af året. Da han skulle indsættes i maj, iværksatte Kommunistpartiets ledelse i Beijing en række storstilede militærøvelser.
“Der var flere fartøjer involveret end tidligere, jeg tror, de var oppe på omkring 150,” forklarer Andreas Bøje Forsby.
“Og så foretog de nogle blokerende omringningsøvelser, hvor man brugte kystbevogtningsfartøjer til at simulere myndighedsudøvelse. Det er nemlig et af de scenarier, man frygter. Hvad sker der, hvis Kina beslutter sig for at kontrollere skibsfarten omkring Taiwan og begynder at tiltvinge sig adgang til andre landes skibe på vej til Taiwan? Hvordan vil taiwanerne reagere? Og hvad med amerikanerne?”
Så vidt har kineserne dog ikke drevet det endnu, og seniorforskeren vurderer, at konflikten hverken er blevet værre eller bedre i løbet af 2024. Ude i kulissen, på behørig afstand af topmødernes høflighedsfraser forbereder begge stormagter sig på en langstrakt kappestrid.
Trump kan gøre forholdet “koldkrigerisk fjendtligt”
Andreas Bøje Forsby er også forsigtig med at slå to streger under, hvad valget af Donald Trump får af betydning for rivaliseringen mellem USA og Kina. Som udgangspunkt har han dog svært ved at forestille sig, at forholdet mellem de to stormagter på hver sin side af Stillehavet “pludseligt skulle blive bare den mindste smule bedre”.
En af de mange ubekendte går på, at Trumps til tider hårdhændede behandling af allierede, som ikke lever op til hans forventninger, kan føre til vaklen i geledderne. Han har eksempelvis allerede truet med 20 procent højere told på canadiske varer, ligesom han under sin første periode bragede mod NATO-partnere, som ikke levede op til kravet om at bruge to procent af deres BNP på militærbudget.
“Men jeg forventer så afgjort, at stormagtsrivaliseringen fortsat vil udspille sig mellem en vestlig alliance og så et modstykke, der involverer Kina, Rusland og formentlig også Iran, Nordkorea samt andre autokratiske stater,” understreger seniorforskeren.
Jeg forventer så afgjort, at stormagtsrivaliseringen fortsat vil udspille sig mellem en vestlig alliance og så et modstykke, der involverer Kina, Rusland og formentlig også Iran, Nordkorea samt andre autokratiske stater,
Andreas Bøje Forsby
Foreløbigt ser det ud til, at de amerikanske relationer til Kina bliver endnu køligere under Trump. Med de to republikanere Marco Rubio som udenrigsminister og Mike Waltz som national sikkerhedsrådgiver har Trump peget på to “velkendte Kina-høge”, påpeger Andreas Bøje Forsby.
“Og der kommer til at sidde mange andre med samme sindelag på vigtige positioner, så forholdet mellem USA og Kina vil fortsat være anstrengt, måske endda koldkrigerisk fjendtligt.”
Der er dog én aber dabei, som måske kan bringe de to stærkeste slagsbrødre i skolegården lidt tættere på hinanden, mener Kina-eksperten.
“Der er en vis usikkerhed omkring Trumps egen rolle. Han har det her transaktionelle instinkt, hvor han gerne vil forsøge at lave en god aftale med en modpart, også med Kina. Han har endda en vis benovelse over for Xi Jinping. Så hvis han kan lave en eller anden stor forkromet handelsaftale med kineserne, vil han måske undlade at slippe Kina-høgene løs, som han gjorde i anden halvdel af sin første præsidentperiode,” vurderer Bøje Forsby.
Han understreger dog også, at det er et spinkelt håb. For kineserne har højst sandsynligt ikke længere det økonomiske råderum til give Trump den forpligtende handelsaftale, som han nok drømmer om.
“Så når han på et tidspunkt løber panden mod den kinesiske mur, vil han sandsynligvis give Kina-høgene frit lejde, måske allerede efter et halvt års tid,” spår Andreas Bøje Forsby.
