Afghanistan: Kvinde tæsket, stenet, kørt over og brændt levende

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En usædvanlig brutal lynchning af en ung afghansk kvinde udløste demonstrationer i hovedstaden Kabul. 27-årige Farkhunda blev lynchet af en ophidset gruppe mænd, som hævdede, at hun havde brændt et eksemplar af muslimernes hellige bog, Koranen, skriver JP online mandag. 

Hun blev tæsket, stenet, kastet ud fra et tag og kørt over af en bil inden den ophidsede mængde brændte hende levende og kastede liget i en flod.

Farkhundas familie siger, at hun kunne recitere hele Koranen og netop havde fuldført en akademisk uddannelse i koran-studier. Nu ventede hun på at blive lærer på en koranskole.

Angiveligt var det en strid med nogle amulet-sælgere foran Shah-Do Shamshira moskeen i det centrale Kabul, der førte til anklagen.

Farkhunda skosede sælgerne for at være parasitter og opfordrede kvinder til ikke at spilde penge på amuletter.

Det fik ifølge familien de rasende sælgere til at opdigte anklagen om koran-afbrænding, der resulterede i lynchningen.

Afghanistan er af FN rubriceret som “verdens værste land” for kvinder.