Det er aften den 25. juni, da en konvoj af hvide firehjulstrækkere med svært bevæbnede militssoldater rykker ind i den bevogtede zone i Baghdad. De er dermed trængt ind i det sikreste område af den irakiske hovedstad, der huser de irakiske regeringsfaciliteter.
Blot få timer før havde irakiske sikkerhedsstyrker gennemført en razzia mod den Iran-støttede, shiitiske milits Kataeb Hezbollah og arresteret 14 af militsens medlemmer. Men nu står medlemmer af selvsamme milits ved regeringskontorerne med løftede våben og kræver, at regeringen omgående overgiver de arresterede militsmedlemmer i deres varetægt.
Hvad der tidligere på aftenen havde været en magtdemonstration fra regeringens side, er nu vendt på hovedet.
Læs også: ‘At regere det uregerlige: Al-Kadhimis første 100 dage som Iraks premierminister‘
Det er et kæmpe chok for alle – ikke mindst for den nyindsatte irakiske premierminister Mustafa al-Kadhimi, der gav ordre til razziaen. Al-Kadhimi og hans regering har intet andet valg end at give efter for militsens krav. Da konvojen forlader den bevogtede zone, står regeringen svækket og ydmyget tilbage.
Det er tydeligt, at al-Kadhimi er blevet forrådt – spørgsmålet er, hvem der lukkede militserne ind i den bevogtede zone til at starte med?
Efterforskning med chokerende resultater
Det gjorde selveste sikkerhedschefen for den bevogtede zone, Shihab al-Khiqani. Det rapporterede Reuters forleden, knap fire måneder efter begivenheden, efter at have talt med anonyme sikkerhedskilder.
Ifølge kilderne iværksatte al-Kadhimi straks efter den 25. juni en intens efterforskning, for at komme til bunds i hvem der havde spillet hvilken rolle. Irakiske sikkerhedstjenester havde opsnappet telefonopkald ind og ud af zonen den dag, og af dem fremgik det, at Shihab al-Khiqani havde modtaget et opkald, netop som militskonvojen ankom til den bevogtede zones stærkt beskyttede indgang. Opkaldet kom, ifølge Reuters, fra en unavngiven højtstående irakisk leder med tætte forbindelse til Iran, som instruerede den sikkerhedsansvarlige al-Khiqani i at lukke konvojen ind, medmindre han ønskede, at helvede skulle bryde løs. Al-Khiqani parerede ordre.
Regeringskilderne har fortalt Reuters, at premierminister al-Kadhimi blev dybt rystet over afsløringen og over, hvor langt ind i statsapparatet udefrakommende kræfter og militser har haft mulighed for at udøve indflydelse.
Al-Kadhimi fyrede omgående Shihab al-Khiqani og igangsatte en udrensning i toppen af sit sikkerheds- og regeringsapparat. Den hovedrengøring er fortsat frem til i dag.
Mast mellem de pro-iranske bevægelser og amerikanerne
På trods af al-Kadhimis strategi om at besætte vigtige positioner med folk, der ikke er loyale over for de pro-iranske kræfter, har han alligevel ansat en sikkerhedsrådgiver og en viceindenrigsminister med tætte forbindelser til de shiitiske og pro-iranske bevægelser i landet.
Ifølge en anonym vestlig diplomat, som Reuters har været i kontakt med, skyldes det, at al-Kadhimi er nødt til at gå en svær balancegang, da han heller ikke kan udstøde de pro-iranske elementer fuldstændig fra sin regering, fordi de har en enorm magt og indflydelse i landet.
Det er dog netop sådanne forsøg på at imødekomme den pro-iranske fraktion, der har mødt kritik fra Trump-administrationen i USA. Amerikanerne mener, at al-Kadhimis regering mangler både evne og vilje til at tøjle Iran-støttede militser i landet.
Den opfattelse har fået ekstra vind i sejlene efter pro-iranske militser har udført flere missilangreb på amerikanske mål i Irak. Det er sket som gengældelse for det amerikanske droneangreb, der den 3. januar 2020 dræbte den kendte iranske general Qassem Soleimani og den irakiske militsleder Abu Mahdi al-Muhandis.
Angrebene på amerikanske mål fik i slutningen af september den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo til at advare al-Kadhimi om, at USA kraftigt overvejer at lukke sin ambassade i Irak og snarest muligt trække de mere end 5.000 amerikanske soldater, der i øjeblikket befinder sig i Irak, ud af landet.
Den trussel fik antallet af missilangreb til at falde markant.
Det skyldes, ifølge mellemøstanalytiker og ekspert i irakiske shiamilitser Hamdi Malik, at de shiitiske bevægelser frygter, at en tvungen amerikansk tilbagetrækning vil føre til amerikanske luftangreb mod pro-iranske militser, da amerikanerne i så fald hverken ville have mænd eller nævneværdig indflydelse at miste ved at sætte hårdt ind over for militserne.
I stedet har militserne vendt sig mod al-Kadhimi og truet med at genoptage missilangrebene, hvis han ikke af diplomatiske veje kan få amerikanerne til at forlade landet. Det ønsker den irakiske regering imidlertid ikke. Tværtimod har den irakiske udenrigsminister sagt, at en fuldstændig amerikansk tilbagetrækning i den nærmeste fremtid vil være ”farligt”.
I stedet forsøger al-Kadhimi med udrensningen i toppen at styrke regeringens kontrol over staten og landet. Det er en proces, der går for langsomt for amerikanerne og i den gale retning for flere af de pro-iranske grupper.
