Vand og ild. To elementer, der er vigtige for den store Amazonasregnskov. Lige nu viger førstnævnte, mens brandene breder sig hastigere end længe, og det er dårligt nyt for regnskoven og verden.
Sidste sommer var der meget fokus på skovbrandene i Brasilien, men brandene i år er faktisk endnu værre, skriver flere medier med baggrund i tal fra det brasilianske rumagentur, INPE.
Faktisk er det så grelt, at forskere nu advarer om, at skovbrandene, afskovningen og de reducerede regnmængder kan forvandle en stor del af regnskoven til savanne. Det fremgår af et nyt studie publiceret i det videnskabelige magasin “Nature Communications”.
Det er særligt den reducerede nedbør, der truer regnskoven.
”I omkring 40 procent af Amazonas er regnmængderne på et niveau, hvor skoven kan eksistere i begge tilstande – som regnskov eller som savanne,” siger Arie Staal, en af forfatterne på studiet, i en pressemeddelelse fra Stockholm Universitet.
Flyvende floder
Mængderne af nedbør er faldet i den store regnskov, og det altså til et niveau, hvor lidt under halvdelen af området ligeså godt kunne være savanne. Faldt i regnmænderne hænger sammen med afskovningen, da træerne selv er med til at skabe regn.
Det er et fænomen, der kaldes ”flyvende floder”. Træerne fungerer som en slags pumpe, der kan rense og ”genbruge” vand fra undergrunden. Damp fra træernes blade bliver til skyer, der kan drive omkring og skabe regnbyger.
”Når skovene vokser og spreder sig på tværs af en region, påvirker det regnmængderne. Skove skaber deres egen regn, fordi blade giver damp, og dette falder som regn længere væk. Regnskyl betyder færre skovbrande, hvilket fører til endnu mere skov,” fortæller Arie Staal, ifølge en artikel i The Guardian.
Derfor kan afskovning, herunder i form af skovbrande, have den omvendte effekt og dermed forstærkes savanne-tendensen. Samtidig forventer forskerne, at klimaforandringerne reducerer regnmængderne endnu mere i fremtiden.
Naturen har tilbøjelighed til at vokse tilbage, hvis den får lov, men det vil blive vanskeligere for den fremover. Den er ved at have nået et vendepunkt – et såkaldt ”tipping point” – understreger forskerne.
”Vi forstår nu, at regnskove på alle kontinenter er meget sensitive over for globale forandringer og hurtigt kan miste deres evne til at tilpasse sig. Når de først er borte, vil det tage mange århundreder, før de vender tilbage til deres oprindelige tilstand. Og da regnskove er værter for størstedelen af globale arter, vil alt dette være tabt for altid,” siger Ingo Fetzer, medforfatter på studiet.
Modstand mod handelsaftale
Sidste år var der stor opmærksomhed på skovbrandene i Amazonas. Særligt den franske præsident, Emanuel Macron, kritiserede sin brasilianske kollega Jair Bolsonaro for ikke at beskytte regnskoven.
Det gjorde han også ved dette års generalforsamling i FN. Det franske statsoverhoved udtrykte blandt andet modstand mod en EU-handelsaftale med Mercosur – en sammenslutning af fire sydamerikanske lande, herunder Brasilien.
Der er frygt for, at aftalen i sin nuværende form vil føre til mere afskovning, flere klimaskadelige udledninger samt yderligere forrigelser af klodens biodiversitet.
Læs også: “EU-handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet”
Bolsonaro nævnte i sin tale i FN, at Brasilien har gjort meget for at beskytte regnskoven, men han understregede, at det store land har ret til at udnytte de mange ressourcer i den naturrige region.
En ret, som Brasilien har tænkt sig at udnytte, tilføjede præsidenten.
