Bevarelse af Amazonas er en central del af bestræbelserne på at tackle klimaforandringerne, og forud for topmødet havde værten, den brasilianske præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, opfordret til et fælles mål om at stoppe skovrydningen inden 2030.
Det mål har Lula da Silva på vegne af Brasilien allerede vedtaget, for han har gjort det til sin mærkesag at beskytte Amazonas. Som skrevet i Globalnyt oplever Brasilien, der er hjem for omkring 60 procent af regnskoven, lige nu det mest drastiske fald i afskovningen af landets del af Amazonas siden 2005, så det ser ud til, det går i den rigtige retning.
Men det lykkedes ikke Lula da Silva at overtale de andre Amazonas-lande, der er medlem af Amazon Cooperation Treaty Organisation (ACTO), til en fælles forpligtelse til at stoppe skovrydningen i dette årti.
Det blev derfor ikke en del af den fælles Belém-erklæring, der blev præsenteret på det regionale topmøde i den brasilianske by Belém.
Ingen plan, men de mødtes
Ifølge Marcio Astrini fra Climate Observatory Group er det “et første skridt,” at landene mødtes.
“Det var vigtigt for landenes ledere at mødes, men der er ikke meget konkret i det,” siger han ifølge The Guardian, og stiller spørgsmålstegn ved ledernes ambitioner:
“Vi lever i en verden, der smelter. Vi sætter nye temperaturrekorder hele tiden. Hvordan kan det være, at præsidenterne for otte Amazonas-lande i en 22-siders erklæring ikke klart kan sige, at skovrydningen skal stoppe?”
Det overrasker egentlig ikke Marie Kolling, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) at der ikke kom mere ud af mødet. Men hun understreger – ligesom Marcio Astrini – at det er positivt, at det lykkedes landene at mødes.
“Det i sig selv er en nyhed. Det er godt for klimaet og helt sikkert en fjer i hatten for Lula, for det er en vigtig dagsorden for ham at få landene i Sydamerika til at samarbejde for klimaet. Samarbejdet har været svækket de seneste år, så bare det at de mødes, er en lille sejr i sig selv,” siger hun.
400 milliarder træer
Amazonas er verdens største regnskov – dobbelt så stor som Indien. Amazonas strækker sig over otte lande, der alle var med til topmødet: Colombia, Bolivia, Peru, Ecuador, Venezuela, Guyana og Surinam.
Regnskoven er hjemsted for omkring 400 milliarder træer, titusindvis af plantearter og 20 procent af verdens ferskvandsressourcer. Træerne optager kuldioxid og frigiver ilt, og derfor bliver regnskoven også betegnet som “planetens lunger”.
Foruden at huse verdens største biodiversitet er regnskoven også vigtig for både det lokale og globale klima. Skovrydning er med til at accelerere klimaforandringerne.
Og formålet med Amazonas-topmødet har da også været at forhindre Sydamerikas største økosystem i at ramme et katastrofalt tipping point. Ifølge forskere vil nedbøren falde dramatisk, når 20-25 procent af skoven ødelægges, hvilket vil omdanne mere end halvdelen af regnskoven til tropisk savanne med et enormt tab af biodiversitet. Og sker det, vil det være et point of no return.
Amazonas’ økosystem har allerede mistet mere end 85.000 kvadratkilometer – eller omkring 13 procent af dets oprindelige areal, skriver Al Jazeera.
Udfasning af olieudvinding?
Udover Brasilien har Colombia sat sig et mål om at stoppe al skovrydning inden 2030.
Og på Amazonas-topmødet var det da også Colombias venstreorienterede præsident, Gustavo Petro, der opfordrerede til at udfase olieudvindingen i regnskoven, fordi det er den primære drivkraft i global opvarmning.
“En regnskov, der udvinder olie – er det muligt at fastholde en politisk linje på det niveau? Sats på døden og ødelæg livet?” spurgte Gustavo Petro på mødet og hentydede til, at Amazonas-landene langt fra er enige om udvindingsindustriens rolle i regionen.
Ifølge Reuters sammenligner han venstrefløjens ønske om at blive ved med at bore efter olie med den højreorienterede benægtelse af klimavidenskaben.
Lula da Silva har på vegne af Brasilien ikke taget stilling til olieudvinding i Amazonas, og Brasiliens statsdrevne Petrobras søger i øjeblikket tilladelse til at udforske olie nær Amazonflodens udmunding.
“Det, vi diskuterer i Brasilien i dag, er efterforskning i et omfattende og stort område – i min vision måske den sidste grænse for olie og gas før … energiomstillingen,” sagde Brasiliens energiminister Alexandre Silveira efter Gustavo Petros tale.
“Det er interessant, at Brasilien inviterer til mødet, men ikke selv er afklaret om sin position i forhold til udvinding af olie,” siger Marie Kolling.
Ifølge Marie Kolling blev et olieselskab, der fornyligt søgte om at udvinde i et område af Amazonas, dog afvist, fordi det ikke kunne bevise, det ikke ville skade skoven.
“Og miljøministeren (Marina Silva, red.) er da også imod olieudvinding i regnskoven. Hun kommer selv fra Amazonas. Men det er ikke en dagsorden, der er enighed om i Lulas regering,” siger Marie Kolling og henviser til, at kongressen stiller sig på tværs af mange af regeringens planer.
Hjælp fra det globale nord
Selvom Amazonas-landene ikke blev enige om meget, så blev de enige om at etablere et videnskabeligt organ, der skal mødes årligt og producere rapporter om videnskab relateret til Amazonas-regnskoven, inspireret af FNs klimapanel (IPCC).
Og de er da også enige om, at det globale nord skal hjælpe til med at redde regnskoven. “Naturen har brug for penge,” som Lula da Silva siger det, og derfor skal det globale nord støtte op om en plan i Marshall-stil.
“Det er sikkert helt fair at bede omverdenen om hjælp,” siger Marie Kolling.
“Brasilien står over for mange store opgaver, og det er ikke kun Brasiliens problem, men et internationalt problem. Så det giver god mening at appellere til verdenssamfundet.”
Hvis man ser på årsagerne til skovrydning, er det tydeligt, at den ikke bare skyldes lokale forhold, men også den globale efterspørgsel på de ressourcer, som regnskoven tilbyder.
Og derfor er det ikke kun en opgave for de otte Amazonas-landene, men et fælles ansvar.
Men landene er ikke tilfredse med EU’s tilgang.
Beskyldninger mod EU
I Belém-erklæringen udtrykker Amazonas-landene utilfredshed med en ny lov, der forbyder virksomheder at importere varer, der er forbundet med skovrydning. De “angriber” dermed EUs nye miljøregler i Mercosur-handelsaftalen, der har været under forhandling i mange år, og som Mercosur-landene og EU måske bliver færdige med i år.
I juni blev en lov vedtaget af europæiske regeringer, der kræver, at virksomheder skal bevise, at en række produkter – herunder kvæg, soja og palmeolie – ikke er blevet dyrket på områder med skovrydning.
Ifølge EU er reglerne vigtige i kampen mod klimaforandringer og tab af biodiversitet. Men i Belém-erklæringen afviser Amazonas-landene reglerne, fordi de er “protektionistiske” og “diskriminerende”. Det skriver Climate Home News.
Ifølge Marcio Astrini er Amazonas-landenes utilfredshed “en skændsel”, fortæller han til Climate Home News og tilføjer, at hvis Brasilien og Colombia var seriøse med at stoppe skovrydning, burde de have nedlagt veto mod paragraffen i erklæringen.
“Hvad er der galt med, at en kommerciel partner siger, at de ikke ønsker at købe produkter forbundet med skovrydning?” spørger Marcio Astrini.
Ifølge ham vil de nye regler ikke være et problem for flertallet af producenterne, hvilket gør kritikken af de europæiske regler “meningsløs” i Brasilien.
Også før mødet var Brasilien ude at kritisere EU-loven, fordi “den krænker globale handelsregler” og “truede” med at søge mod andre handelspartnere, hvis ikke EU anerkender Brasiliens indsats for at beskytte miljøet.
Norge og Tyskland, de største bidragere til Amazonas-fonden for bæredygtig udvikling, var inviteret med til Amazonas-topmødet. Det samme var Frankrig, som faktisk har en del af Amazonas via territoriet Fransk Guyana, som er en del af EU som et fransk oversøisk territorium.
Også Danmark støtter op om Amazonas-fonden, men var ikke med til Amazonas-topmødet, der bliver betragtet som en generalprøve for COP30, FNs klimakonference, i 2025, som Belém også vil være vært for.
“Skoven forener os. Det er tid til at se på hjertet af vores kontinent og tydeliggøre, én gang for alle, vores Amazon-identitet,” sagde Lula da Silva ifølge The Guardian.
“Amazonas er vores pas til et nyt forhold til verden, et mere symmetrisk forhold, hvor vores ressourcer ikke bliver udnyttet til gavn for få, men værdsat og til tjeneste for alle.”
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
