Tue Magnussen
Tue Magnussen (født 1955) er cand.phil. i historie fra Københavns Universitet 1981 og tillige cand.mag med fagene geografi og internationale udviklingsstudier fra Roskilde Universitetscenter (RUC) 1983.
Udover kortvarig undervisning i gymnasieskolen underviste han i årene 1983-99 bl.a. på geografi, internationale udviklingsstudier og den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC, Institut for Statskundskab (international politik) og Østeuropa-instituttet, KU, og Østasien-studier, Århus Universitet.
Fra 1999-2011 har han været ansat på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Fra 1999-2002 som international programkoordinator med ansvar for Balkan og Mellemøsten, og siden som kommunikations- og advocacy-koordinator.
Han har i en årrække arbejdet med globalisering, udenrigspolitik, udvikling, menneskerettigheder og sociale forhold.
Udover Balkan har han et mangeårigt engagement i u-lands- og solidaritetsarbejde samt på venstrefløjen.
Han er eller har været bestyrelsesmedlem i FN-forbundet, Rådet for Mellemfolkeligt Samvirke og den Danske Helsinki-komité.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var 17.-18. december på officielt besøg i Indien, som tidligere var modtager af dansk udviklingshjælp. Udover åbning af den nye danske ambassade i New Delhi var målet at fremme samhandlen og forbindelserne mellem Indien og Danmark. Men under sin rejse til Indien synes Anders Samuelsen helt at have glemt arbejdet mod tortur og Danmarks for-pligtigelse til at fremme en universel ratifikation af FN’s konvention mod tortur.
Danmark var tidligere foregangsland i arbejdet mod tortur og da FN i 1984 vedtog anti-torturkonventionen en aktiv fødselshjælper. Derfor var det også naturligt, da den danske regering for fire år siden – for at markere 30 året for konventionens vedtagelse – sammen med en håndfuld andre lande tog initiativ til en koalition for universel ratifikation af FN’s konvention mod tortur.
FN’s konvention mod tortur, som har været en afgørende milepæl i arbejdet mod tortur, er i dag ratificeret af 165 lande, mens 30 lande fortsat ikke har ratificeret konventionen. Blandt de 30 lande er Indien det største og måske mest afgørende land. Som initiativtager til koalitionen har Danmark påtaget sig en forpligtelse til at opfordre bl.a. Indien til at ratificere FN’s konvention mod tortur.
At Indien ikke har ratificeret og tilsluttet sig det absolutte forbud mod tortur og dermed forbuddet mod udvisning, hvis der er fare for tortur, er tillige blandt grundene til, at Danmark naturligvis ikke bør udvise nogen til tortur i Indien, som de danske domstole slog fast i sagen om Niels Holck.
Men Anders Samuelsen synes – i lighed med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) da han i april 2018 i Stockholm mødte den indiske premierminister – bevidst at have undladt at opfordre Indien til at få ratificeret FN’s konvention mod tortur. Hverken under sine samtaler med den indiske udenrigsminister eller ved åbningen af den nye danske ambassade eller i sin tale ved genoplivningen af den dansk-indiske fælleskommission blev Indien opfordret til at ratificere FN’s konvention mod tortur.
Den rungende tavshed er i åben modstrid med Danmarks initiativ for at fremme universel ratifikation af FN’s konvention mod tortur og i klar modsætning til de internationale forventninger når Danmark fra nytår bliver medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.
Indlægget blev 24. december 2018 i en kortere udgave bragt som debatindlæg af Inge Genefke og Tue Magnussen i Politiken.
