Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Det er alvorligt. Alle gadehandlere, der sælger fødevarer, er lukket, og alle offentlige skoler for de mindste er lukket på ubestemt tid.
Kolera er en sygdom, som blandt andet spredes igennem vand. Den lange regntid, som i år er særlig kraftig, er med til at sprede sygdommen, for mange steder flyder hele husholdninger over, og kloaksystemerne kan ikke følge med.
Der er ellers stille om sygdommen, og den britiske presse skriver stort set ikke om det, om end en artikel i det amerikanske Washington Post har skabt nogen røre.
Zanzibar er også stille og næsten apatisk over for den politiske situation efter valget den 25. marts, som oppositionen boykottede, og hvor regeringspartiet CCM ifølge valgkommissionen fik næsten 92 procent af stemmerne.
CUF hævder, at det vandt valget i oktober 2015 og fandt derfor ikke nogen grund til at stille op igen. Partiet har valgt en linje med civil ulydighed og afvisning af regeringspartiets repræsentanter. Man vil ikke mødes med dem, eller have noget som helst at gøre med dem. I det klima har en enhedsregering, som grundloven ellers lægger op, ikke været mulig. Der er også kun CCM partikollegaer i det lokale parlamentet.
Da unionen i 1964 mellem Zanzibar og det daværende Tanganika blev fejret den 26. april, var der også uden nogen højtideligholdelse. Den nye præsident, Magufuli, havde bestemt, at de mange penge, som var afsat til festen, i stedet skulle gå til at reparere en vej i Mwanza. Det er på mange måder en fornuftig brug af pengene, men det uheldige er, at dels er Mwanza hans eget bagland, dels har Mwanza intet som helst med unionen at gøre. Det kunne også have været svært at skabe begejstring for unionen i denne tid, hvor unionsprojektet lider under den politiske splittelse.
I Gabriel G. Marquez roman om koleraens tid, er det kærligheden, der holder i over 50 år uden at blive gengældt, men som til sidst vinder. Det er århundredets kærlighedshistorie, men et sted i baggrunden hærger urolighederne i det fordærvede land.
På Zanzibar er overfladen pæn. Vi har haft et roligt valg og alt synes godt. Men neden under er der sygdom, apati og modløshed, og det som man kan frygte er, at hvis ikke der gøres noget i forhold til alle disse dårligdomme, så vil det påvirke den ro og stabilitet, som ellers råder.