Ti dages national fejring af Bangladeshs 50 år som selvstændig nation kulminerede fredag den 26. marts, men nok ikke på den måde, som premierminister Sheikh Hasina havde ønsket. Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politiet brød nemlig ud i hovedstaden Dhaka og spredte sig siden til flere dele af landet. Mindst fem mennesker mistede livet, da politiet skød med skarpt, mens adskillige blev såret.
Anledningen til protesterne var ikke landets runde dag, men en reaktion på gæstelisten. Narenda Modi, premierminister i nabolandet Indien, havde nemlig lagt vejen forbi i dagens anledning, og det satte sindene i kog.
Flertallet af de 168 millioner bangladeshere er muslimer, og demonstranterne viste deres utilfredshed med Modis hindunationalistiske politik, der fra mange sider kritiseres for at angribe Indiens muslimske mindretal.
Læs også: Et kys og anklager om “kærlighedsjihad” har bragt Netflix ud i hindunationalistisk shitstorm
En demokratisk nedtur …
Efter den tidligere kolonimagt, Storbritannien, forlod det indiske subkontinent, var Bangladesh besat af Pakistan indtil 1971, hvor landet vandt sin frihed efter en blodig selvstændighedskrig. Derpå fulgte adskillige år med politisk uro, før Bangladesh i 1990 igen indførte demokrati. Siden 2014 er det imidlertid gået tilbage for den demokratiske udvikling, og ngo’er og rettighedsorganisationer advarer om stigende autoritære tendenser.
Forsvindinger, udenomretslige henrettelser, tilfældige tilbageholdelser og sagsanlæg efter sagsanlæg mod oppositionspolitikere og aktivister er nogle af de tiltag, premierminister Hasinas regering beskyldes for at stå bag.
Det førende parti har ”konsolideret sin politiske magt gennem fortsat chikane af opposition og dens angiveligt allierede, samt af kritiske medier og civilsamfundet,” skriver Freedom House i sin 2020 opgørelse over globale frihedsrettigheder. Her ender Bangladesh på plads 39 ud af 100.
På Journalister uden Grænsers opgørelse over globale pressefrihed, ligger Bangladesh i 2020 på plads 151 ud af 180. Mediefrihedsorganisationen har observeret en ”bekymrende stigning” i indgreb i landets pressefrihed, hvor blandt andet en digital sikkerhedslov bruges til at lukke munden på journalister, der samtidig udsættes for trusler og fysiske overfald. Tilfældige arrestationer og lukning af nyhedssider er også udbredt, skriver Journalister uden Grænser.
I forbindelse med weekendens uro meldte Facebook ud, at det sociale medie inklusive dens messenger-app var blokeret – den bangladeshiske regering har ikke taget ansvar for nedlukningen, men har tidligere gjort brug af såkaldt internet blackouts som metode til at stoppe spredning af protester, skriver Al-Jazeera.
Men et økonomisk opsving
Den negative demokratiske udvikling i Bangladesh afholdt imidlertid ikke statsledere fra at lykønske nationen. Mens Narenda Modi var den eneste, der mødte op personligt, havde andre statsledere og statsoverhoveder i bedste coronastil sendt videohilsner.
Blandt andre den britiske kronprins Charles havde lavet en videohilsen, hvor han blandt andet sagde, at Storbritannien og Bangladesh har ”en fælles historie, en fælles forfatningsmæssig forpligtelse til frihed, retsstatsprincipper, ytringsfrihed og demokrati”.
Også præsidenterne i USA, Rusland, Frankrig, Tyrkiet samt premierministrene i Pakistan og Storbritannien sendte deres hilsner.
Den amerikanske præsident Joe Biden roste landet for at tage imod en million rohingya-flygtninge fra nabolandet Myanmar og kaldte det ”et eksempel på medmenneskelighed og gavmildhed for resten af verden”. Også FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, roste Bangladesh for at huse de mangle rohingyaer, før han italesatte landets store økonomiske og sociale udvikling igennem de 50 år.
”Befolkningen har gjort enorme fremskridt i de sidste fem årtier, især med hensyn til spørgsmål om social udvikling og katastrofeberedskab. Jeg lykønsker jer med disse fremskridt, herunder jeres oprykning fra kategorien af mindst udviklede lande,” lød fra generalsekretæren med henvisning til, at Bangladesh i 2015 forlod kategorien for mindst udviklede lande og blev et lavere middelindkomstland.
På tidspunktet for uafhængigheden var Bangladeshs BNP 6,2 milliarder dollars – i 2019 var det vokset til 305 milliarder, og nogle spår, at tallet vil være fordoblet i 2030. Samtidig er fattigdommen faldet, stort set alle børn gennemfører grundskolen – og flere piger end drenge fortsætter i overbygningen, og den forventede levealder er steget.
Danmark var et af de første lande til officielt at anderkende Bangladesh efter uafhængigheden, og landet har da også været en af de primære modtagere af dansk udviklingsbistand. Fra 2013 ændrede samarbejdet sig imidlertid fra et mere traditionelt donor-/modtagerforhold til et forhold, hvor Danmark også forfulgte egne interesser.
Ifølge tal fra Open Aid, modtog Bangladesh 185 millioner kroner i udviklingsstøtte fra Danmark i 2019.
