Bangladesh er en nation i krig med sin egen historie

Saiful Islam er BSc i Finans, De Montfort University-akkrediteret Niels Brock Copenhagen Business College, Danmark

Bushra Motin er BSc i Finans, University of Westminster, Storbritannien.

I over 15 år var den tidligere premierminister i Bangladesh, Sheikh Hasinas, styre kendetegnet ved stram kontrol over institutioner, undertrykkelse af dissens og et nøje konstrueret billede af økonomisk fremgang.

Over for omverdenen fremstod hun som en stabiliserende kraft, der sikrede Bangladeshs opstigning som en regional økonomisk stormagt.

Men internt i landet blev oppositionen systematisk gjort tavs, valg blev reduceret til formaliteter, og magten blev koncentreret i en politisk dynasti, der syntes urørligt.

Sheikh Hasinas regerings fald blev ikke orkestreret af udenlandsk intervention eller politiske eliter – det var folket selv, der nedbrød hendes styre

Men intet regime varer evigt. Hasinas regerings fald i 2024 var ikke blot en politisk begivenhed; det var kulminationen på års ulmende utilfredshed, uløste samfundsmæssige splittelser og et uhæmmet magtbegær.

Kvotereformbevægelsen, der oprindeligt krævede meritbaseret rekruttering til offentlige stillinger, afslørede råddenskaben i Bangladeshs styre og udviklede sig hurtigt til en revolution, der knuste illusionen om stabilitet.

Autokratiets kollaps

Sheikh Hasinas regerings fald blev ikke orkestreret af udenlandsk intervention eller politiske eliter – det var folket selv, der nedbrød hendes styre, sten for sten.

Hvad der startede som studenterledede sit-ins, bredte sig hurtigt til alle samfundslag. Da regeringen reagerede med magtanvendelse – herunder gummikugler, tåregas og skarpe skud – voksede bevægelsen i styrke i stedet for at bukke under af frygt.

Omfanget af statssponsoreret brutalitet var chokerende. I juli 2024 var over 1.400 mennesker blevet dræbt, heriblandt børn (OHCHR, 2025). Militæret, som historisk set havde været allieret med regeringen, fandt sig pludselig på kant med Hasinas stadig mere uforudsigelige beslutninger.

I en afgørende begivenhed under revolutionen den 4. august 2024 nægtede væsentlige militære fraktioner at adlyde ordren om at skyde på demonstranterne. Dermed mistede regeringen sin sidste støttende søjle, og inden for 24 timer flygtede Sheikh Hasina til Indien, hvilket markerede afslutningen på hendes 15 år lange styre.

Men det, der burde have været et øjeblik af triumf, udviklede sig hurtigt til kaos. Awami Leagues fald blotlagde dybt rodfæstede sekteriske spændinger, der i årevis havde ulmet under overfladen.

En splittet nation

Revolutioner mislykkes ofte ikke på grund af mangel på passion, men på grund af mangel på struktur. Mens den oprindelige bevægelse var forankret i krav om demokrati, eskalerede situationen hurtigt til voldelige opgør mellem samfundsgrupper.

I Chittagong og Sylhet blev hinduistiske familier, beskyldt for at sympatisere med Awami League, angrebet af folkemængder. Templer blev brændt ned, og butikker blev plyndret.

Dette var ikke første gang, religiøse minoriteter blev syndebukke under en politisk overgang. En lignende voldsbølge opstod efter valget i 2001, da BNP-støtter angreb hinduer, som de beskyldte for at stemme på Awami League.

Den samme cyklus gentog sig i 2024 og afslørede et dybt bekymrende mønster: I tider med ustabilitet betaler Bangladeshs minoriteter den højeste pris.

Volden var ikke begrænset til hinduer. Pro-Awami League-islamistiske grupper svarede igen ved at angribe buddhistiske og Ahmadiyya-muslimske samfund, hvilket førte til en række hævnangreb.

Regeringens manglende evne til at kontrollere situationen øgede kun krisens omfang.

Det måske mest symbolske øjeblik i urolighederne fandt sted den 6. februar 2025, da demonstranter stormede Sheikh Mujibur Rahmans (landets første præsident red.) hjem – et sted, der historisk set blev anset som fødestedet for Bangladeshs uafhængighedsbevægelse.

Det, der engang var et nationalt monument, blev reduceret til aske, da vrede folkemængder plyndrede og satte ild til bygningen.

Ødelæggelsen af Mujibs hjem var mere end blot et angreb på historien – det var en erklæring: Folket ønskede at udslette de sidste rester af det dynasti, der havde kontrolleret dem i årtier.

Men i deres desperate forsøg på at bryde med fortiden, var de måske kommet til at brænde selve nationens identitet væk?

Den ufuldendte revolution

Hasinas fald skabte flere spørgsmål, end det gav svar. I det magtvakuum, der fulgte, blev nobelprismodtageren Muhammad Yunus udpeget til at lede en overgangsregering.

Hans lederskab skulle signalere en ny begyndelse, men at styre et dybt splittet land har vist sig langt vanskeligere end forventet.

Økonomisk set er Bangladesh fortsat på usikker grund. Inflationen forbliver over 9 procent, og selvom eksporten er steget med 13 procent, er investorernes tillid fortsat lav. Afdækningen af 240 milliarder dollars i ulovlige finansielle transaktioner under Hasinas regeringstid har kun forværret offentlighedens mistillid til institutionerne.

Hvis Yunus’ regering ikke formår at kontrollere den sekteriske vold, vil drømmen om demokrati dø, før den overhovedet begynder

Politisk set er situationen endnu mere kompleks. BNP, der længe har været ekskluderet fra magten, har genvundet indflydelse, men det samme har det nystiftede National Citizen’s Party (NCP) – en ungdomsdrevet bevægelse født ud af protesterne.

Samtidig har den kontroversielle beslutning om at tillade partiet Jamaat-e-Islami, der tidligere var forbudt for sin rolle i krigsforbrydelser og religiøs ekstremisme, vækket frygt for, at Bangladesh kan bevæge sig i retning af politisk islamisme.

Vejen frem er usikker. Hvis Yunus’ regering ikke formår at kontrollere den sekteriske vold, vil drømmen om demokrati dø, før den overhovedet begynder. Hvis de nye magthavere fokuserer mere på hævn end på reformer, vil autokratiet vende tilbage – blot med nye ansigter.

Ingen garanti for demokrati

Det, der skete i Bangladesh, var ikke blot en regerings fald. Det var kollapset af et system, der havde styret landet i generationer. Det var et opgør med dynastisk politik, korruption og uindskrænket magt.

Men én leders fald garanterer ikke demokrati – det garanterer kun ustabilitet, hvis de rigtige skridt ikke tages.

Den største trussel nu er hævnens fristelse. Hvis de nye magthavere fokuserer mere på at udrense tidligere Awami League-folk end på at genopbygge landets institutioner, vil de selv blive det, de engang kæmpede imod. Genkomsten af islamistiske partier, genopblusningen af sekterisk vold og den økonomiske usikkerhed indikerer alle, at denne revolution langt fra er overstået.

Bangladesh står ved en skillevej. Det kan enten bygge et reelt demokrati – eller gentage den samme cyklus af autoritært styre og gengældelse

Bangladesh står ved en skillevej. Det kan enten bygge et reelt demokrati – eller gentage den samme cyklus af autoritært styre og gengældelse. Hvis landet vælger det sidste, vil Hasinas fald ikke være begyndelsen på en ny æra – det vil blot være optakten til en ny stærk mands fremkomst.

Verden kigger med. De næste to år vil afgøre, om dette var en revolution for demokratiet – eller blot endnu en magtkamp.

Indlægget er oversat fra engelsk af Sven Johannesen. Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.

Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv endelig til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk.