Året har været præget af markante udviklinger i den igangværende rohingya-flygtningekrise.
Og fem måneder senere, i august, anklagede den uafhængige internationale fact-finding mission Myanmar for at have haft ”hensigter om folkedrab” og for at have begået forbrydelser mod menneskeheden og øvrige krigsforbrydelser.
I oktober led Myanmar endnu et nederlag, da Den Internationale Straffedomstol besluttede, at den har beføjelser til at efterforske Myanmars overgreb mod rohingya-mindretallet og fordrivelsen af hundredtusinder af rohingyaer til flygtningelejre i Bangladesh.
Frygt og uro i lejrene
Disse konklusioner fra FN, Den Internationale Straffedomstol og andre internationale organer fik rohingyaerne og deres fortalere til at tro, at der var tegn på fremskridt.
Men pludselig var udsigterne for de omkring 1,1 millioner rohingya-flygtninge i Bangladesh forandret inden for blot en måned.
Ud af det blå – men måske ikke helt uventet i et valgår – besluttede regeringen i Bangladesh, at den aftale, som den i januar i år havde indgået med Myanmars regering om at sende rohingyaerne retur, skulle føres ud i livet.
Den oprindelige plan om at begynde at sende rohingyaerne tilbage til deres hjemland torsdag den 15. november blev angiveligt udsat efter protester fra flygtninge i en af lejrene nær grænsen mellem Bangladesh og Myanmar.
Men der har været udbredt frygt og uro i lejrene, fordi flygtningene risikerer at blive sendt tilbage til Myanmar med tvang. Der er talrige meldinger om, at Myanmar meget langt fra er klar til at modtage dem.
Læs hele artiklen hos Global Voices
