Vi nærmer os rejsens mål: Odessa ved Sortehavet, men inden tager vi en afstikker til Ukraines naboland Moldova for at besøge TRANSNISTRIEN, ’udbryderrepublikken’, hvor russiske ’fredsbevarende styrker’ de sidste 30 år ’har passet på’ de russisktalende.
Russerne rykkede ind, da Sovjet gik i opløsning, og har ikke siden forladt Moldova.
Eller – som en, vi møder, udtrykker det:
”Russerne har skabt en mafiastat på Moldovas territorium, som har forhindret Moldova i at udvikle sig. Det, der sker i Ukraine nu, er det, der skete med os for 30 år siden.”
Lenin for turisterne
Nu er Transnistrien blevet højaktuelt – som et potentielt brohoved for russiske styrker, hvis det skulle lykkes russerne at erobre endnu mere af det sydlige Ukraine og nå helt til Moldova.
Vi finder en erfaren chauffør, der kan køre os ind i Transnistrien. Vi præsenterer os som turister hos den mistroisk udseende vagt ved den svært bevogtede grænse, hvor de russiske ’fredsbevarende’ soldater er posteret.
(Foto: Anne Haubek og Thomas Ubbesen)
Vi får vores endagsvisum og aftaler med vores moldoviske ven, der er med, at holde lav profil. Transnistrisk og russisk TV advarer om, at udlændinge kan være spioner – udsendt af Vesten – pga. krigen i Ukraine.
Vi har en aftale med to, som gerne vil tale med os under fuld anonymitet. Mødet foregår i et baghus, bag en låst port og for nedrullede gardiner.
Hvordan er livet så her i Transnistrien? Vi er kørt forbi adskillige Leninstatuer, hammer og segl, T-34-tanks, røde stjerner og anden gammel sovjetisk ikonografi.
”Haha, alt det er kun til for turisterne. Der er intet kommunistisk over det her sted mere. Det er nærmere som et stykke Rusland. Mange af vores love er ren copy-paste fra russisk lov. Her er ingen reel ytringsfrihed.”
”Man må ikke sige noget negativt om de russiske fredsbevarende tropper. Hvis man kalder dem ’besættere’, får man enten 6 års fængsel eller en kæmpestor bøde. Ingen vil sige noget her, ingen tør lege med ilden.”
Sheriff ejer alt
Der er en ’præsident’ og et ’parlament’, men i realiteten er det SHERIFF-koncernen, der ejer alt – fra tankstationer, hoteller, alkoholproducenter, mobilselskaber, supermarkeder, fodboldstadioner og fodboldklubben FC Tiraspol Sheriff – til politikere og andre.
Sheriff blev grundlagt i 1990 af to tidligere russiske KGB-agenter.
”Her er ingen politisk opposition. Det regerende parti støttes af Sheriff, alle medlemmer af vores ‘parlament’ støttes af Sheriff.”
Ukraines grænse ligger så tæt på, at de begge hørte eksplosionerne den 24. februar om morgenen. De troede, krigen var kommet hertil.
Er der nogen, der tør tale åbent om krigen her?
”Den russiske propaganda er meget effektiv her. Det er svært at tale om, fordi folk her ikke kan tænke kritisk, det har de aldrig lært. Så de fleste følger den russiske tankegang, de bliver præsenteret for på TV. Jeg forsøger selv at undgå at tale om det, for det fører ikke til noget.”
”Vi troede, de ville tage Kyiv på et par dage, og at Ukraine ville tabe hurtigt, men nu, hvor der er gået så lang tid, frygter jeg, at Ukraine og Rusland vil kæmpe med hinanden i mange år.”
Hvad med jeres fremtid her i Transnistrien?
”Det ville være bedst for Transnistrien at blive genforenet med Moldova, men det vil Rusland ALDRIG tillade.”
Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.
POV – POINT of VIEW International – er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.
Anne Haubek og Thomas Ubbesen er på rejse langs grænsen mellem Rusland og Europa – fra det nordligste Norge til det sønderskudte Ukraine. De mange møder med mennesker og optegnelser undervejs bliver efter planen til en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret.
