Forfatterne serverer for sine læsere et bredt og meget detaljeret udsnit af egyptiske kvinders personlige opfattelse af deres liv, deres muligheder og deres drømme, som har rødder i deres kultur og kulturelle værdier.
Bogen er specielt rettet til feminister, primært i Europa, for at nuancere deres opfattelse af, hvad frihed og fri vilje er for kvinder i andre dele af verden.
Gennem sin data-dokumentation viser forfatterne, hvor let velment støtte kan blive til patroniserende etnocentrisme, der er belærende og ikke parat til at lære.
Ikke overraskende hører egyptiske mænd også til målgruppen, da de spiller en afgørende rolle, når det gælder kvindernes position og muligheder i det egyptiske samfund.
Forfatterne håber, at læsning af bogen vil give forståelse for den diversitet, der eksisterer blandt egyptiske kvinder, og give os i Vesten lyst til vide mere.
Forandringens proces
Det vil sige, at nok har revolutionen måske haft en positiv, om ikke overvældende betydning for egyptiske kvinder, men slet ikke for alle kvinder. For som i andre samfund er Egyptens kvinderne ikke en homogen gruppe. Som det siges, ”jo højere oppe på den sociale rangstige, jo flere muligheder”.
Folket fik stemme
Revolutionen skabte ikke som håbet de store forbedringer i landet – økonomien er ikke forbedret, der er fortsat problemer med sikkerhed og de grundlæggende strukturer er uændret.
Og alligevel har revolutionen været skelsættende for mange kvinder. De fortæller, at de følte de fik magt under de revolutionære begivenheder.
”…It is kind of success for me that you can do whatever you want, you are really able enough to do whatever you want” citeres Mona for at sige.
Også for de kvinder, der ikke var aktive i den revolutionære proces, har den haft betydning, idet man er begyndt at anmelde seksuelle overgreb.
Gruppe-solidaritet
Det egyptiske samfund er baseret på værdier med rod i kollektivisme. Ens sociale gruppe spiller en afgørende rolle for at identificere, hvem man er, og om man befinder sig godt. Gruppesolidaritet er af afgørende betydning for egne værdier.
Egyptiske kvinder er villige til at gøre alt for deres familier og dem, de holder af, også på bekostning af egne ønsker og behov.
En kvinde fortæller, at hun gerne vil gerne bo alene. Men hun flytter ikke fra familien, fordi hun ikke vil såre sine forældre eller omgivelserne.
Hun kan vælge, men spørgsmålet er, om valget også er et frit valg.
Egyptisk kultur
De fleste interviewede understreger, at deres værdier har rod i deres religion og egyptisk kultur. Revolutionen har fremmet øget fokus på individualistiske værdier, men det skal ses som et supplement til værdierne af kollektiv art. Der er således ikke tale om et begyndende opgør med religionen, selvom mange taler for en verdslig, egyptisk stat.
Menna citeres for, at vi skal holde op med at være bange for Islam of Sharia og sige, at det er imod menneskerettighederne og kvinders rettigheder, for det er de ikke.
De fleste af de interviewede kvinder ønsker, at Egypten skal udvikles. Med udvikling forstår de en udvikling, der respekterer eksisterende værdier og bygger på de færdigheder, folket har, som ser folket som ligeværdige enkeltpersoner og som anerkender deres erfaring og kunnen.
Kvinderne ønsker ikke at fjerne de eksisterende strukturer, men at reorganisere dem i en mindre patriarkalsk udgave.
Respekt og dialog
Opsummerende siger bogens forfattere, i forkortet form:
Women in post-revolutionary Egypt. Can Behaviour Be Controlled? Af Mette Toft Nielsen og Peter Hervik. Political and Social Change, volume 5. Peter Lang Edition. 256 sider. Enkelte illustrationer. Pris USD 50,95.
