Indiens kendteste filmmiljø fylder rundt i 2013, og jubilæet fejres naturligvis i landets biografer. Nettet giver mulighed for forsmag uden rejseomkostninger.
Nogle taler om Pundalik fra 1912 som den film, der blev produceret i Mumbai. Andre siger 1913 og peger på Dadasaheb Phalkes Raja Harishchandra som den første rigtige indiske spillefilm. Hvorom alting er, så fejrer en af verdens mest dynamiske filmindustrier sin 100-årsdag i år.
Bollywood, det populære navn på den hindi-sprogede filmindustri, er de sidste årtier blevet verdenseje – efterhånden som flere og flere film fra studierne i Mumbai, får premiere uden for Sydasien.
Naturligvis lader selvsamme filmindustri og Indiens medier ikke muligheden gå forbi sig for at markere jubilæet.
Det kan enhver, der støder på indiske medier forvisse sig om. Med internettet kan man også få en bid af fejringen hjem på computeren.
To bud på Bollywood 100 år
Bollywood er blandt meget andet kendt for show, fantastiske scenografier og filmstjerner med en kendisfaktor, som er svær at overdrive.
Alt det kan opleves, når Bombay Talkies får premiere på fredag den 3. maj. Det er en hyldest til Bollywoods 100 år i form af fire kortfilm instrueret af Anurag Kashyap, Dibakar Banerjee, Zoya Akhtar og Karan Johar. Listen over de medvirkende filmstjerner er lang, og med en kommende visning på årets Cannes Film Festival har den muligvis sikret sig en løbetid i europæiske biografer.
Indtil da er det muligt at nyde den stjernespækkede titelsang på nettet:
[video: http://www.youtube.com/watch?v=VByWs3tTyGk]En anden måske indgang til fænomenet Bollywood præsenterer kulturarvsprojektet India Video. På deres site leveres et udvalg på 365 klip fra karakteristiske film, som repræsenterer de indtil nu tusindvis af film, der er blevet produceret i Mumbai de sidste 100 år.
Alle klippene er tilgængelige, så det er ikke nødvendigt at nøjes med ét om dagen.
http://www.indiavideo.org/100-years-bollywood/