(BEIRUT, Globalnyt) Søndage er som regel fredelige i Beirut, Libanons hovedstad, med færre taxichauffører med dyttende horn på gaderne og mange lukkede butikker. Men søndag steg en sort sky af røg op fra centrum af byen, og rækker af tanks omgivet af mænd i uniformer blokerede vejene.
Hundredvis af demonstranter var samlet på Martyrenes Plads i hjertet af Beirut for at vise deres vrede og bekymring over landets alarmerende situation: Libanon skylder mere end 500 milliarder kroner i offentlig gæld, en fjerdedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder står uden job, og nationen er officielt i ”økonomisk alarmberedskab”.
I de seneste uger er det libanesiske pund begyndt at falde i værdi i forhold til den amerikanske dollar, som den har været bundet op på i over 20 år. Det skaber en usikker situation for mange libanesere. En ting er risikoen for hyperinflation, som økonomer i landet taler seriøst om. Men et andet problem er, at mange forskellige sektorer skal bruge udenlandsk valuta til import. I øjeblikket holder bankerne på deres grønne sedler fra USA, fredag strejkede tankejerne, fordi de har svært ved at betale for import af benzin, og på den sorte børs købes dollars for pund til overpris.
Demonstrationer i hele Libanon
”Ned med bankernes magt”, ”revolution, revolution, revolution” og ”vi vil af med vores regime” lyder nogle af tilråbene fra demonstranterne søndag.
De sætter ild til væltede skraldespandscontainere og bildæk og blokerer på den måde flere hovedveje. De op mod 500 demonstranter bevæger sig mod Grand Serail – premierminister Saad Hariris hovedkvarter. På samme tid i Sidon og Bekaa brænder demonstranter også gummi af, og oppe nordpå i Tripoli rives plakater af Hariri ned.
”Alle folk er trætte af vores korrupte politikere, som styrer syndikaterne,” siger Nisrine Chahine, som er med til demonstrationerne i Beirut.
Hun er 42 år gammel og har været folkeskolelærer i en række år. Men ligesom mange af sine kollegaer er det på en freelancebasis uden jobsikkerhed, pension og fast månedsløn.
”Vores månedsløn er til grin. Mindstelønnen er 400 dollars. Det er det samme, som det koster at leje de billigste huse her i byen,” fortæller hun.
Store pumpede mænd på motorcykler fra Libanons sikkerhedsstyrker skubber til demonstranter og forsøger at intimidere dem til at gå hjem. De fleste i protesten er bange for at dele deres navn med journalister af sikkerhedsmæssige årsager, men ikke Nisrine.
”Jeg forsvarer mit land mod de korrupte, og hvis jeg dør, så dør jeg med værdighed,” siger hun.
Den 42-årige skolelærer er ikke den eneste, der taler om korruption i Libanon. Banker, økonomer og regeringsmedlemmer har det nærmest på agendaen på ugentlig basis. Men de taler, mere end de handler. Ifølge en vurdering fra maj koster korruption og skattesvindel over 30 milliarder kroner om året for det lille land med seks millioner indbyggere.
Nisrine Chahine, en 42-årig skolelærer, og omkring 500 andre libanesere demonstrerede søndag mod landets desperate økonomiske situation.
Foto: Emil Jørgensen.
Usikkert hvem der stod bag
Protesterne i Beirut kommer så tæt på premierministerens hovedkvarter, at politi og sikkerhedsstyrker finder kniplerne frem. Advarselsskud fyres mod himlen og tåregranater kastes på jorden, beretter øjenvidner blandt demonstranterne. Sten kastes mod politiet. Tre uniformerede mænd banker en demonstrant, der ligger på jorden. Det bliver fanget på video.
Mindst fem mennesker såres, to køres med udrykning på hospitalet og mange flere anholdes.
”Sikkerhedsstyrkerne udviste mådehold og udførte deres arbejde indenfor lovens grænser,” lyder det efterfølgende fra styrkernes presseafdeling ifølge den libanesiske avis Daily Star.
Demonstranterne kritiseres fra forskellige kanter. Flere af de store protestorganisationer – som eksempelvis You Stink og Beirut Madinati, der begge udsprang af Libanons omfattende skraldedemonstrationer i 2015 – deltog ikke, fortæller Kareem Chehayeb, journalist fra Middle East Eye.
Søndagens protestmarcher opstod i en ukendt gruppe på Facebook og fik momentum over nogle få dage.
”Vi blev ikke kontaktet. Det var ikke klart, hvem der stod bag, eller hvad deres mål var,” siger Rami Rajeh, som repræsenterer Beirut Madinati.
”Derfor valgte vi ikke at deltage. For os at se, virker det som om, at der var to protester i Beirut. Der var en fredelig en, som sluttede omkring klokken 12. Og så var der en efter klokken 13, hvor bildæk brændte, og veje blev spærret af,” siger Rami og bemærker, at han godt ved, hvilken en folk vil komme til at huske.
”Kaos tjener magthavernes interesser,” siger han.
Fyringer og nattetogter i hæveautomater
Nisrine Chahine var med i begge halvlege af demonstrationen. Det var politiet, ikke demonstranterne, der startede optøjerne, mener skolelæreren, der også var med til at arrangere protesten.
”Vi er et stort fællesskab af uafhængige, der ikke tilhører noget parti eller nogen organisation. Vi er folket. Og vi er trætte af, at vores regering ikke gør noget for at redde vores økonomi,” siger hun.
Den frustration forstår Rami Rajeh fra Beirut Madinati godt. I hans øjne gør landets regering heller ikke nok, og den libanesiske befolkning betaler prisen.
”Der er en udbredt følelse af panik. Folk bliver fyret, de kan ikke finde jobs, og de bliver afvist i banken, fordi der ikke er dollars nok,” siger Rami.
At situationen er usikker, behøver man ikke at være repræsentant for en protestorganisation for at se. Det mærkes mange steder i Beirut.
I nattens mulm og mørke, kort efter midnat, stikker folk deres kreditkort i hæveautomaterne. Det er den eneste måde, de kan vide sig sikre på at kunne hæve amerikanske dollars, før bankernes daglige maksimale udbetalingsbeløb er nået. Alt fra mobilabonnementssælgeren til bageren, der laver manoushe – en libanesisk street-food-agtig pizza, der koster 10 kroner – læner hovedet på skrå og kigger på en, som om at de har brug for, at man gør dem en rigtig stor tjeneste:
”Er det muligt, du kan betale med dollars?” spørger de.
Bashar sælger telefoner, tablets og gadgets i Clemenceau – et af de mest velhavende kvarterer i Beirut. Normalt langer han cirka 30 nye smartphones over disken i løbet af en måned. I de seneste to har han haft svært ved at ramme et salg på 10.
”Selv her hvor alle de rige bor, mærker man krisen. Alle mine kunder taler om den dårlig økonomi,” siger han.
Fra søndagens demonstration i det centrale Beirut.
Foto: Hussam Chbaro / Anadolu Agency via Getty Images
Hvordan er det gået så galt?
I starten af september erklærede Libanons regering, at landet er i ”økonomisk alarmberedskab”. Den offentlige gældsbyrde er, målt i forhold til BNP, den tredjehøjeste i verden – kun overgået af Grækenland og Japan.
I Libanon – der var hærget af borgerkrig fra 1975 til 1990, i krig med Israel i 2006 og siden 2011 har modtaget op mod 1,5 millioner flygtninge – er borgerne vant til turbulente tider rent politisk og sikkerhedsmæssigt. Men banksektoren og valutaen har været stabil i de seneste årtier.
Joseph Haboush, politisk redaktør for avisen Daily Star i Beirut, analyserer situation i en artikel for Middle East Institute fra september.
”Historisk set har Libanon nydt godt af pengeoverførsler fra de millioner af libanesere, der bor udenfor landet,” skriver han blandt andet.
Pengene strømmede ind i banksektoren, der fik lov til at vokse til 425 procent af Libanons BNP. Indtil for få år sådan. Økonomiske problemer i Golfstaterne ramte libanesiske expats hårdt og gjorde, at de ikke kunne sende lige så mange penge hjem til deres og familiernes bankkonti.
Det fik stor betydning for hele landet. I 2015 udgjorde pengeoverførslerne fra Golfstaternes cirka 400.000 libanesere nemlig en femtedel af hele Libanons BNP.
”Situationen blev yderligere besværliggjort på grund af krigen i Syrien. Libanesere i Golfstaterne blev deporteret som følge af, at Hezbollah med Iran i ryggen intensiverede sine verbale angreb på Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater,” skriver Joseph Haboush.
Han peger desuden på Libanons galoperende korruption, en alt for stor offentlig sektor, og et nationalt elnetværk, der giver et årligt underskud på mellem 10 og 14 milliarder danske kroner – og stadig ikke er i stand til udbyde elektricitet til landets borgere 24 timer i døgnet.
”En mangel på tilsyn med statens udgifter og stigende gæld har ført til, at landet er på vej mod afgrunden.”
Centralbanken i Beirut vil tirsdag annoncere en plan for, hvordan ”der fastholdes nok udenlandsk valuta i både den private såvel som den offentlige sektor.”
På samme tid er den libanesiske regering under stort pres for at nedsætte sine udgifter nok til at kvalificere sig til en nødlånspakke på 75 milliarder kroner, som de blev stillet i udsigt af det internationale samfund på sidste års CEDRE-konference.
