MARRAKECH: Det fortæller fire brasilianere, der har taget turen over Atlanten for at dele deres historie og erfaringer med deres hjemlands manglende forpligtelse i klimakampen.
“Real Brazil Exposed” er den opsigtsvækkende titel på et event afholdt lørdag i den marokkanske COP22-værtsby.
Masser af grønt potentiale – men staten gør intet
Den første panelist på banen er professor Alexandre Costa, der arbejder for organisationen Ceará no Clima, en rettighedsbaseret miljøorganisation der kæmper for retfærdighed på miljø- og klimafronten.
Brasilien er et af BRICS -landene, der har forpligtet sig på Paris-aftalen og FN’s verdensmål.
Alligevel, fortæller Costa, kunne den brasilianske befolkning sidste år blot se til mens regeringen tillod mere afskovning uden at investere i vedvarende energi, faktisk går det den helt forkerte vej.
Forbruget af kul stiger og stiger, og i 2000 blev et kulkraftværk placeret i den nordøstlige region, i staten Ceará – som også er landets tørreste og mest sårbare overfor klimaforandringer.
Ceará har oplevet en rekordlang tørkeperiode på fem år, og vandknapheden er så udbredt, at den totale vandmangel truer lige rundt om hjørnet, da størstedelen af vandreserverne kun kører på 30% af kapaciteten.
“Staten har et rigeligt potentiale til at opsætte sol- og vindenergi, men de fortsætter med fossile brændsler, og der er stadig meget lave afgifter på kul,” siger Costa.
Oprindelige folk lider under forflytninger
Nicole Oliveira, direktør for 350.org i Latinamerika, starter med at påpege regeringens hykleri, når de forpligter sig til at nedbringe CO2-udledningerne men vælger at fælde løs af Brasiliens skove.
Den brasilianske regering formulerer hele tiden nye love for kul og gas, og kulindustrien står, ifølge Oliveira, i direkte ledtog med en omfattende korruption: “Vi råber regeringen op for nu er det nok, ikke flere kulminer, ikke flere kraftværker, for de bliver placeret på de oprindelige folks jord,” konstaterer Oliveira.
Roberto Marques da Silva, leder og høvding for de oprindelige folk i Ceará, har også taget turen til Marokko. Han starter med at undskylde for sine begrænsede talegaver med henvisning til de velartikulerede med-panelister. Marques da Silva er kommet for at minde os om, at vi skal huske på oprindelige folks rettigheder og interesser.
På et tidspunkt sætter han tempoet ned og taler sagte til Oliveira, der oversætter for den portugisisk-talende høvding, og får blanke øjne da han fortæller om sit folks rige kultur og traditioner, som de værner omhyggeligt om for at bevare det eksisterende. “Vi kæmper for folk og værdier,” slutter han.
“Min regering repræsenterer mig ikke længere”
Nytter det overhovedet noget at tage til klimakonference? Det spørgsmål har den unge klimaaktivist Beatriz Araújo stillet sig selv flere gange.
Araújo har deltaget i alle FN´s klimaforhandlinger siden COP19 i Polen 2013. I starten deltog hun i selve forhandlingerne, men det har hun for længst droppet, da hun mener, det er meningsløst og har derfor helliget sig græsrodsarbejde i stedet.
Det tog 20 år at få Paris-aftalen i hus, forhandlingerne går meget langsomt, og Araújo spørger sig selv, hvorfor hun bliver ved med at deltage: “Why am I here? Why do I bother when negotiation is so slow? I am here for YOU,” understreger den unge aktivist.
Araújo har et ønske om, at vi alle skal vide, hvad der reelt foregår. Med den brasilianske regerings gennemgribende korruption, deres beskidte tricks og investeringer i ubæredygtig fossile brændstoffer. “Den brasilianske regeringen interesserer sig ikke for det almindelige folk,” siger hun.
Befolkningen i masseprotester
Professor Costa forklarer, at der for to år siden blev skabt en koalition af miljø- og klimabevægelser og det blev til Ceará no Clima.
Miljøorganisationen har bla. arrangeret store demonstrationer for at modsætte sig regeringens forslag om nedsat skatte-bidrag for nye gaskraftværker. Ceará no Clima har haft succes med mange af deres aktioner, og det er lykkedes dem at stoppe et stort miljøbelastende firma-projekt.
“Omverdenen tror, at det går rigtig fint her i Brasilien, fordi vi har hydropower (vandenergi), men det er baseret på brud på menneskerettigheder og afskovning. De vil redde skov og landområder, men for at gøre det forflyttes de oprindelige folk fra deres levesteder. Miljøorganisationer er i krig med den brasilianske regering,” slutter Beatriz Araújo.
Louise Lenander Petersen rapporterer fra COP22 og “ Green Zone” – hvor hovedformålet for aktører og deltagere er videns- og erfaringsdeling – det sker fra d. 7.-18. november 2016.