Diébédo Francis Kéré
Diébédo Francis Kéré.
Foto: Lars Borges
Født i 1965 i Gando, Burkina Faso. Kom i 1985 til Tyskland, hvor han blandt andet studerede ved det tekniske universitet i Berlin. I 2005 startede han tegnestuen Kéré Architecture, der ligger i den tyske hovedstad. Kéré er kendt for sin bæredygtige tilgang til arkitektur, og hans bygninger findes i lande verden over, men særligt Afrika har haft hans fokus.
Diébédo Francis Kéré har vundet adskillige priser for sit arbejde og har som forelæser også været tilknyttet både de amerikanske universiteter Harvard og Yale og det tekniske universitet i München, Tyskland.
Han har både burkinsk og tysk statsborgerskab og deler sin tid ligeligt mellem de to lande.
I sidste uge erklærede Diébédo Francis Kéré til nyhedsbureauet AFP, at han var ”den gladeste mand på planeten”. Tirsdag den 15. marts blev det nemlig annonceret, at den 56-årige arkitekt var udpeget som vinder af Priztker-prisen – arkitektverdenens svar på en Oscar eller Nobelpris.
”Francis Kéré er banebrydende arkitektur – bæredygtig for jorden og dens indbyggere – i lande med ekstrem knaphed. Han er lige så meget arkitekt som tjener og forbedrer livet for utallige mennesker i en region i verden, der til tider er glemt (…),” siger Tom Pritzker, formand for Hyatt Fonden, der finansierer prisen, om valget af Kéré som vinder. Han tilføjer, at Kérés bygninger demonstrerer ”skønhed, ydmyghed, mod og opfindsomhed.”
Burkinske Kéré er dermed den første afrikaner til at modtage den prestigefyldte pris, siden den blev indstiftet i 1979.
Naturlige, forhåndenværende materialer
Kéré er vokset op i Burkina Faso, men kom i 1985 til Berlin på et uddannelsesstipendium som tømrer, og har siden været tilknyttet Tyskland, hvor hans tegnestue, Kéré Architecture, holder til.
Selvom hans portefølje også tæller midlertidige og permanente strukturer i vestlige lande – blandt andet udstillede han på Louisiana i 2015 – har han altid haft et særligt fokus på arkitektur i sit hjemland, hvor han især er kendt for at bygge skoler, der er tilpasset hjemlandets voldsomme vejrforhold.
”Jeg voksede op i en lille by, hvor folk kæmper en hård kamp bare for at bygge simple og dårligt konstruerede huse. Da jeg gik i skole, sad jeg i et helt mørkt og utroligt varmt lokale og kunne se, hvordan jeg og mine skolekammerater havde svært ved at lære noget som helst under disse forhold. Jeg besluttede mig derfor for at når jeg blev voksen, ville jeg bygge en bedre skole,” sagde Francis Kéré i et interview med Byggeri-arkitektur.dk fra 2018.
Startup Lions Campus, Turkana County, Kenya, 2001 er bygget for at opfylde behovet for lokal post-sekundær- og erhvervsuddannelse, er bygget af sten fra lokale stenbrud, der skaber skygge udenfor og holder temperaturen nede indenfor, hvilket minimerer brugen af aircondition. Skolebygningen henter inspiration fra de tårnhøje termitboer i regionen; ventilationstårnet trækker varm luft opad, mens frisk luft ledes ind gennem åbninger længere nede og derved skaber gode arbejdsforhold.
Foto: Francis Kéré
I samme interview fortæller Kéré, hvordan hans baggrund som tømrer er skyld i, at han har et særligt blik for materialerne, og hvordan de – uanset om det er træ, ler eller stål – kan tilbyde og påvirke et byggeri. Ligesom han er stærkt inspireret af, hvordan naturen selv kan skabe læ og skygge.
Selv er Kéré eksponent for at bygge med de materialer, der er, der hvor man bygger. I Burkina Faso betyder det for eksempel at konstruere uden træ, da der ikke er meget træ at bygge af i det tørre Sahel-land, og det, der er, bliver ædt af termitter. Det drejer sig i høj grad også om at bygge bæredygtigt og klimavenligt, forklarede han i et interview med Deutsche Welle i februar:
“Det er på høje tid. For en bedre fremtid for os alle, ikke kun i Afrika, men for os alle på denne planet, er det vigtigt at gå tilbage og faktisk kun bruge de materialer, som naturen giver os frit, og stoppe med at overudnytte dem.”
Benga Riverside School, Tete, Mozambique, 2018, ligger, hvor floderne Revúboé og Zambezi løber sammen og indeholder både en børnehave og grundskole. Bygningens vægge er har små hulrum overalt, der lader lys og en følelse af gennemsigtighed komme ind.
Foto: Francis Kéré
Naturens farver
Man behøver ikke være arkitektkyndig for at se, hvordan Kérés arkitektur nærmest ånder med den omkringliggende natur. Hans bygninger er organiske, og har noget bastant og modstandsdygtigt over sig, samtidig med at de hævede tagkonstruktioner – der ofte er af strå –forekommer lette, og de mange vinduespartier sikrer luftcirkulation.
Også med deres naturlige farver, glider bygningerne ind i landskabet og spejler dem, der findes i omgivelserne – i ørkenen, jorden, støvet:
”Det er selve materialets farve – derfor bliver resultatet lerets og jordens varme farver, som derfor passer til bygningen. Vi bruger dog stål til konstruktioner og tilfører visse kunstige farver og materialer for at beskytte jernet mod rust,” sagde Kéré i et interview med Globalnyt i forbindelse med hans udstilling på Louisiana.
Gando Primary School, Burkina Faso, 2001. Skolen i Kérés hjemby var den første, han byggede. Han brugte lokalt ler, forstærket med cement, til at lave mursten, der kan holde på den køligere luft indenfor, samtidig med at varmen kan slippe ud gennem et murstensloft og det brede, forhøjede tag, hvilket skaber en naturlig ventilation. Resterende byggematerialer blev brugt til at lave møbler til klasseværelserne. Den nye skolebygning betød, at skolen i Gando kunne øge sit elevtal fra 120 til 700.
Foto: Francis Kéré
Gennem årene har Diébédo Francis Kéré bygget et væld af skoler, sundhedscentre og offentlige bygninger på tværs af Afrika. Som oftest sker det i tæt samarbejde med lokale arbejdere, der anvender lokale, enkle teknikker foruden at lokalt tilgængelige materialer.
I annonceringen af, at Kéré modtager Pritzker-prisen, forklarer han arbejder for at ændre et paradigme om, at rige har lov til at lave materialespild, og fattige ikke må forsøge at skabe kvalitet:
“Alle fortjener kvalitet, alle fortjener luksus, og alle fortjener komfort. Vi er indbyrdes forbundne, og bekymringer om klima, demokrati og knaphed er bekymringer for os alle.”
Pritzker-prisen lyder på 100.000 amerikanske dollars – cirka 675.000 kroner – og en bronzemedalje.
Surgical Clinic and Health Centre, Léo, Burkina Faso, 2014. Ti enheder udgør tilsammen klinikken, der blandt andet laver kirurgi og barselsrelaterede services gennem organisationen Operieren i Afrika E.V. I vanlig stil er der brugt naturlige, lokale materialer og anvendt brede overlappende tage – også den asymmetriske vinduesplacering er Kéré-classic. Som et ekstra miljømæssigt tiltag, indsamles bygningens spildevand, der renses ved hjælp af oxygen og sammen med indsamlet regnvand bruges til vanding af det omkringliggende landskab.
Foto: Francis Kéré
Burkina Faso National Assembly, Ouagadougou, Burkina Faso – undervejs. Kéré har også tegnet, hvad der skal blive den nye parlamentsbygning i fødelandet. Den gamle blev brændt ned under folkelige protester i 2014, der bremsede præsident Blaise Compaorés forsøg på at ændre forfatningen, så han kunne blive på magten efter allerede at have været præsiden i 27 år.
Omdrejningspunktet er en trinvis og gitteret pyramidebygning, der udvendigt skal anspore til socialt liv. Parlamentet er del af en større masterplan, der også skal rumme lokal flora, udstillingsrum, små gårde, plads til småhandlende og et monument over dem, der mistede deres liv i protesterne i 2014.
Foto: Francis Kéré
