Burma er stadig voldsomt mærket af orkanen Nargis, der dræbte 140.000 i 2008. Men katastrofen var også medvirkende til at åbne landet mere op for omverdenen.
Af Merete Jensen, U-landsnyt.dk
Burma (Myanmar) er stadig et land i ruiner på femårsdagen for den tropiske orkan Nargis’ hærgen i Irrawaddy Deltaet. Dét siger Khin Maung Win, redaktør på tv-stationen Democratic Voice of Burma (DVB), til U-landsnyt.dk.
Efter 20 år i eksil er han tilbage og kan konstatere, at tusindvis af burmesere stadig lever interimistisk og med ar på sjælen fem år efter, at orkanen Nargis den 2. maj 2008 om aftenen raserede det lavtliggende delta med vindstød på op imod 190 km i timen.
Khin Maung Win hæfter sig dog også ved, at forholdene i Irrawaddy Deltaet overordnet set er forbedret markant og pointerer, at militærregimets uhørte lukkethed i forbindelse med Nargis paradoksalt nok har ført til større åbenhed.
”Den nuværende regering er langt mere villig til at lade internationale organisationer arbejde i Irrawaddy Deltaet end det militærregime, der var ved magten den 2. maj 2008,” siger han.
140.000 dræbt
Den aften og de efterfølgende dage blev mindst 140.000 mennesker dræbt og 450.000 familier mistede deres hjem. Satellitovervågningsbilleder fra NASA viste et grågrumset billede af totalødelæggelse og oversvømmelse; de første udsmuglede fotos var af flydende lig i massevis. Alligevel gik der 10 dage, før internationale nødhjælpsorganisationer fik adgang til det katastrofehærgede område.
Oplysningerne fra Burmas militærregering var tilmed sparsomme, tabstallene direkte utroværdige. Et telegram fra FNs nyhedsbureau IRIN dateret den 4. Maj 2008 citerede officielle kilder for at anslå, at mindst 243 mennesker var dræbt af orkanen, men allerede i løbet af få dage stod det klart for internationale hjælpearbejdere i Burma, at tabstallene skulle opgøres i tusinder – ikke i hundreder.
Nyhedsbureauerne rapporterede om en ’katastrofe af episke proportioner’, og de efterfølgende dage og uger måtte også militærjuntaen opjustere tabstallene. Således kunne det regeringstro dagblad New Light of Myanmar den 17. maj offentliggøre et officielt tabstal på 77.738 personer. 55.917 savnedes ifølge de officielle statistikker, mens 19.359 var kvæstet. Desuden havde regimet regnet sig frem til, at Nargis havde kostet 136.804 bøfler og 1.250.194 kyllinger livet.
”Regimet ved alt”
”Det billede, de forsøgte at tegne var et af alvidenhed og magtfuldkommenhed: Regimet ved alt, selv alt det, der ultimativt ikke kan vides.”
Sådan beskrev den amerikanske forfatter og Burma-kender Emma Larkin militærregimets detaljerede statistikker i dagene efter Nargis i bogen Everything is Broken: Life inside Burma fra 2010. Mens journalister og internationale nødhjælpsarbejdere blev holdt hen med snak i Thailand, befandt hun sig i Yangon, hvorfra hun beskriver, hvordan amerikanske og franske militærskibe lå for anker i Adamanhavet og ventede på regimets tilladelse til at losse lasten af vitaminberigede kiks, drikkevand, telte og tæpper, alt imens burmesiske soldater langsomt og møjsommeligt gennemgik lasten på de få fly, der en uge efter katastrofen endelig fik landingstilladelse i Yangons lufthavn.
Den hjælp, der langt om længe nåede frem, var utilstrækkelig. BBC kaldte den ’en dråbe i havet’; ifølge Emma Larkin hviskede oprørte burmesere i Yangon, at det var som at fodre en sulten elefant med en enkelt håndfuld sesamfrø.
Ifølge Larkin var præsident Than Shwe så travlt optaget af at skrive lykønskninger til Kong Harald på Norges nationaldag den 17. maj og til Israels præsident på uafhængighedsdagen, at han først havde tid til at tale til sin egen befolkning den 18. Maj – 16 dage efter Nargis’ landfald. Frem for at bekymre sig om befolkningens ve og vel, var regimet desuden langt mere optaget af den forestående folkeafstemning om en ny grundlov; en folkeafstemning, der trods katastrofen i deltaet blev gennemført den 10. maj.
Også DVBs Khin Maung Win peger på folkeafstemningen som afgørende for regimets modvillighed til at lade udenlandske hjælpearbejdere komme ind i Burma.
”Regeringen fastholdt, at den havde kontrol over katastrofen i deltaet, så en del af modstanden har at gøre med regimets stolthed. Men det var folkeafstemningen, der på afgørende vis bremsede den internationale nødhjælp. Regimet var ikke interesseret i at have udlændinge løbende rundt og kontrollere, om afstemningen var fri og fair, og derfor lukkede man lufthavnen i Rangoon og undlod at give visum til udenlandske hjælpearbejdere, indtil afstemningen var overstået.”
Med katastrofale følger for de overlevende i deltaet, skulle det vise sig. Seks uger efter katastrofen, anslog International Røde Kors, at kun 22 pct af de berørte havde modtaget nogen form for basal hjælp.
Mere åbenhed
Flere kilder har imidlertid også peget på, at mens regimet har lært af det manglende katastrofeberedskab og f.eks. varslede orkanen Giri 24 timer, før den ramte landet i oktober 2010, har det faktum, at Nargis udstillede regimets lukkethed overfor omverdenen også banet vej til større åbenhed. Arven efter Nargis har ifølge Khin Maung Win været, at Burmas nuværende regering, er langt mere åben for international assistance med genopbygningsarbejdet i Irrawaddy Deltaet. Et udsagn, der delvist støttes af hjælpearbejdere som f.eks. Andrew Kirkwood fra organisationen Livelihood and Food Security Trust Fund. Efter års arbejde i Burma siger han til IRIN:
”Politisk er situationen i landet forbedret, men administrativt støder vi ind i flaskehalsproblemer, der ikke rigtigt bliver taget hånd om”.
Et af de flaskehalsproblemer er, at det stadig kan tage op til en uge at få ofte meget begrænsede tilladelser til at rejse fra byerne ud i landet – herunder til Irrawaddy Deltaet. En af de danske organisationer, der arbejder med genopbygningen er Dansk Flygtningehjælp, hvor international chef Ann Mary Olsen medgiver, at Nargis har været medvirkende faktor til at åbne Burma op for udenlandske hjælpeorganisationer.
”Styret havde brug for hjælp udefra for at modstå effekten af Nargis, derfor var de nødt til at åbne op. Men det må nødvendigvis være en kombination af begivenheder, når vi i dag ser, at det nye styre er mere åbne overfor omverdenen,” fastslår hun overfor U-landsnyt.dk.
God relation til regeringen
Når Flygtningehjælpen i dag opererer blandt internt fordrevne fra konfliktområder i Burma hænger det sammen med en åben og transparent dialog med myndighederne, siger hun.
”Det er utroligt vigtigt for os at få etableret en god relation til regeringen og de regionale myndigheder, og vigtigt at vi bliver set som neutrale og ikke som en trussel. På den måde kan vi få lov at arbejde med at hjælpe folk.
Siden Nargis har Dansk Flygtningehjælp hjulpet lokalbefolkningen i Irrawaddy Deltaet med at gøre sig mere modstandsdygtig overfor naturkatastrofer ved at bygge diger og huse på pæle, hvor de kan opbevare såsæd og søge tilflugt, når nye orkaner hærger. Organisationen har desuden bygget skoler, og kan se frem til overskuddet fra salget af Børnenes U-landskalender 2013 til bl.a. at sikre børns rettigheder i forbindelse med naturkatastrofer. Fordi som bistandsråd Kirsten Selsmark fra Danidas kommunikationsenhed fastslår:
”Nargis viste, at efter en naturkatastrofe er det enormt vigtigt, at børns rettigheder også tilgodeses. Det er et spørgsmål om fremover hurtigt at kunne sætte et beredskab op, som sikrer børns ret til skolegang, adgang til sundhedscentre med mere.”
