Mogens Pedersen er Danmarks tidligere ambassadør i Colombia og skriver jævnligt analyser om politiske forhold i Latinamerika for Globalnyt.
Der synes ingen ende at være på forfølgelse og undertrykkelse i Nicaragua. Alle er under mistanke og risikerer til enhver tid at blive taget til fange og tortureret – og senere landsforvist og frataget deres statsborgerskab.
I begyndelsen af september blev endnu 124 udvist til Guatemala og samtidig frataget deres statsborgerskab. I løbet af det seneste år er næsten 500 blevet landsforvist og frataget deres nicaraguanske nationalitet.
Præsident Daniel Ortega og vicepræsident Rosario Murillo – som også privat danner par – bryder de grundlæggende menneskerettigheder på en måde, som man ikke har set tidligere i Nicaragua.
Ja, nogle observatører mener at det er værre end det, man oplevede under det langvarige Somoza-diktatur, som blev væltet af sandinist-oprørerne i juli 1979 under ledelse af den nuværende præsident. Han har siddet på magten siden 2007 og blev genvalgt for femte gang i 2021 – til et valg, hvor alle modkandidater fik forbud mod at stille op, som jeg skrev om i februar 2024.
Stramninger over hele linjen
I marts 2022 nedsatte FN’s Råd for Menneskerettigheder en specialgruppe med det mandat løbende at følge menneskerettighedssituationen i Nicaragua og rapportere tilbage til rådet. Gruppen, der nu har fået forlænget sit mandat til næste år, skal jævnligt aflægge rapport til Menneskerettighedsrådet.
Ifølge gruppen er menneskerettighedssituationen i Nicaragua blevet drastisk forværret det seneste år. Der er en konstant forfølgelse, ingen kan vide sig sikker, og hvem som helst, der giver udtryk for den mindste kritik af landets styre, bliver forfulgt.
Samtidig bliver magten mere og mere koncentreret i hænderne på præsidenten og vicepræsidenten, der har fuldstændig kontrol over hær og politi, det juridiske system, den lovgivende magt og alle dele af regeringen.
Hertil kommer, at de fleste organisationer i civilsamfundet er blevet tvangslukket. Man regner med, at over 5000 organisationer er blevet forbudt og nedlagt af staten i de sidste to-tre år.
Tilfældet med Miss Nicaragua viser med al tydelighed den ekstreme holdning, som præger præsidenten og vicepræsidenten
Tilfældet med Miss Nicaragua viser med al tydelighed den ekstreme holdning, som præger præsidenten og vicepræsidenten.
For et par år siden vandt Sheynnis Palacios skønhedskonkurrencen Miss Nicaragua og senere også den internationale Miss Universe-konkurrence, og bagefter viftede hun med det nicaraguanske flag for at fejre sejren.
Men da nationalflaget siden oprøret i april 2018 bliver betragtet som oppositionens kendemærke, blev Miss Nicaragua forbudt at rejse hjem til Nicaragua og landsforvist. En af de fanger, der for få uger siden blev udvist til Guatemala, havde begået den store ”forbrydelse” at ’like’ Miss Nicaragua på sociale medier.
Forfølgelsen har altså nu også spredt sig til internettet.
En relativt ny stramning er, at der nu sker en systematisk forfølgelse af familiemedlemmer til landsforviste og oppositionsmedlemmer, som befinder sig uden for landet. I flere tilfælde har de fået beslaglagt deres ejendomme, og de er forbudt at rejse ud eller ind i Nicaragua. Dette omfatter i flere tilfælde også børn af oppositionsmedlemmer.
Der har i de sidste par år været en konstant forfølgelse af den katolske kirke og andre kristne organisationer. I løbet af 2023-24 er mange præster eller folk tilknyttet den katolske kirke blevet arresteret og sat i fængsel. I januar blev 19 præster, hvoraf nogle under messe havde talt om nødvendigheden af at respektere menneskerettighederne, sammen deporteret til Vatikanet.
Ingen kan føle sig sikre, og frygten har spredt sig til alle dele af befolkningen
Mange religiøse organisationer eller organisationer med tilknytning til den katolske kirke, som for eksempel hjælpeorganisationen Caritas, er blevet forbudt. De fleste traditionelle religiøse processioner og andre traditionelle religiøse begivenheder er ligeledes blevet forbudt.
Undertrykkelsen sker også på uddannelsesområdet. Mange universiteter og højere læreanstalter er i de seneste par år blevet lukket, hvilket vurderes at have berørt omkring 37.000 studerende, som har mistet muligheden for at fortsætte studierne.
Det mest kendte universitet er det jesuitiske universitet, UCA – Det Centroamerikanske Universitet, i hovedstaden Managua, som blev lukket for godt et år siden, dømt for at destabilisere landet. Flere studenterledere og undervisere blev arresteret og idømt flere års fængsel. UCAs ejendomme er siden blevet beslaglagt af staten, og dets juridiske status ophævet.
Den oprindelige befolkning mærker også undertrykkelsen
De oprindelige folk på Atlanterhavskysten i Nicaragua har i mange år haft en vis autonomi med ret til selvbestemmelse i deres to områder i syd og nord. Det samme gælder områdets befolkning af afrikansk afstamning.
Men i de senere år er denne autonomi på ganske drastisk vis blevet elimineret og den oprindelige befolkning er blevet udsat for voldsom forfølgelse. Det politiske parti Yatama på Atlanterhavskysten er blevet forbudt, og dets ledere er blevet forfulgt. Således er lederen af dette parti, Brooklyn Rivera, forsvundet, siden han i slutningen af 2023 blev arresteret af politiet.
Samtidig er flere af de oprindelige folks territorier blevet eksproprieret. Der er tale om en intern koloniseringsproces af de oprindelige folks områder, stærkt støttet af staten.
’Kolonisterne’ er eksempelvis kvægavlere, der søger at vinde nyt terræn til ekstensivt kvægbrug. Der er også etableret nye plantager af oliepalmer.
Hertil kommer minedrift, der har vundet hurtigt frem de senere år – først og fremmest guldminer – ikke mindst tilskyndet af de hurtigt stigende priser på guld internationalt. Faktisk havde Nicaragua i 2023 den største eksport af guld nogensinde.
De oprindelige folks ledere har modsat sig denne kolonisering af deres område, men er blevet arresteret, og nogle er i fængsel og er ifølge rapporter blevet tortureret.
Den Interamerikanske kommission for menneskerettigheder (CIDH), der hører under Organisationen af amerikanske stater, OAS, (som Nicaragua har meldt sig ud af), har klart fordømt undertrykkelsen af de oprindelige folk på Atlanterhavskysten i Nicaragua. Det samme har FN’s kommission for menneskerettigheder.
Det kan man læse meget mere om i organisationen IWGIA’s årsrapport for 2024 i afsnittet om Nicaragua.
Oppositionen forfølges overalt
Undertrykkelse og brud på de grundlæggende menneskerettigheder synes ingen ende at tage i Nicaragua. Civilsamfundet har ingen reelle muligheder for at deltage i det politiske liv, og det civile og demokratiske råderum er fuldstændigt lukket.
Løbende finder styret nye metoder til at undertrykke befolkningen, som for eksempel at udvise folk fra landet og fratage dem deres statsborgerskab.
Ingen kan føle sig sikre, og frygten har spredt sig til alle dele af befolkningen. Ingen skal tro sig fri for forfølgelse. For tre måneder siden blev tidligere forsvarsminister Humberto Ortega sat i husarrest og fuldstændig isoleret fra omverdenen. Han er bror til Daniel Ortega, altså præsidenten.
Hans forbrydelse var tilsyneladende, at han sagde, at når Daniel Ortega ville afgå ved døden, ville det være nødvendigt at organisere frie valg. Den 30. september døde Humberto Ortega uden at have haft nogen kontakt med omverdenen.
For tre måneder siden blev tidligere forsvarsminister Humberto Ortega sat i husarrest og fuldstændig isoleret fra omverdenen. Han er bror til Daniel Ortega, altså præsidenten.
Humberto Ortega gjorde sig især upopulær hos sin bror Daniel, da han udtalte, at præsidenten ikke har nogen legitim efterfølger. Her pegede han på en akilleshæl for præsidentparret. Der er nemlig ikke udsigt til en glat eller legitim overgang fra Daniel til et andet medlem af familiedynastiet.
Det er ikke lykkedes at køre hverken den ældste søn, Laureano, eller Rosario Murillo selv i stilling som en ”naturlig arvtager” til præsidentposten.
Vicepræsident Rosario Murillo leder ganske vist den udadvendte propaganda fra præsidentboligen (deres private villa-kompleks), men hun er forhadt i vide kredse, også inden for det, der er tilbage af sandinistbevægelsen. Sønnen Laureano er aldrig blevet en folkelig figur.
Præsidentparret har sikret sin opbakning ved en ”del og hersk” taktik, som har ført til udrensninger i store dele af statsapparatet. Det gælder for eksempel finansministeriet, hele justitsvæsenet, hvor flere tusinde er rokeret rundt eller smidt ud, og det kommunale apparat, hvor der jævnligt udskiftes borgmestre.
Også inden for hæren og politiet har der været tilfælde af udrensninger og indsættelse af folk, der står nærmere Ortega og Murillo.
Udviklingen i Nicaragua er blevet stærkt kritiseret både af FN, OAS og EU, men udviklingen er kommet til at stå i skyggen af andre konflikter som i Ukraine og Mellemøsten.
Opposition i skjul
Det er vanskeligt at sige noget om fremtiden i Nicaragua. Den organiserede interne opposition har svært ved at give sig til kende. En stor del af oppositionen er enten landsforvist eller flygtet og udgør en stor del af de flere end 500.000 – ud af en befolkning på seks millioner – der har forladt landet siden nedkæmpelsen af oprøret i 2018.
Hvis der er en organiseret intern opposition, er det klart, at den ikke kan give sig til kende. Dora María Tellez er blandt de over 200, der i februar 2023 blev udvist til USA, og som spillede en nøglerolle sammen med Daniel Ortega i kampen mod Somoza-styret, sagde for nylig i et interview, at oppositionen nok forbereder sig, men at den internt i landet er nødt til at operere i skjul.
Og Sergio Ramirez, der var vicepræsident under sandinist-regeringen i 1980erne, udtalte for nylig, at han altid holder kufferten åben med håbet om at kunne vende tilbage til Nicaragua. For tre år siden blev han frataget sit nicaraguanske statsborgerskab. Han er nu en internationalt anerkendt forfatter bosat i Spanien.
