You’re going to your death” (PDF), der blev offentliggjort tirsdag.
Rapporten henvender sig noget opsigtsvækkende direkte til Danmark med en opfordring til at undlade at sende syriske flygtninge retur til den syriske hovedstad Damaskus og området omkring hovedstaden.
Rapporten opgør, at siden begyndelsen har den syriske konflikt tvunget 13,3 million mennesker på flugt, heraf er 6,6 million flygtet til andre lande, hvoraf anslået 5,5 million opholder sig i nabolandene og mere end en million har søgt asyl i Europa. Danmark har modtaget under 20.000 flygtninge fra Syrien.
I de seneste tre år er krigshandlingerne mindsket og det syriske regime kontrollerer 70 procent af Syriens territorium. Det har medført at de syriske flygtninge er kommet under et voksende pres for at vende hjem, dels gennem opfordringer fra styret i Damaskus, dels som følge af dårlige levevilkår i nabolandene og dels fra Danmark, der som det første land har påbegyndt en proces med revurdering af opholdsgrundlaget og begyndt at sætte syriske flygtninge i en udsendelsesposition.
Rapporten beskriver hvordan 66 hjemvendte syrere er blevet udsat for alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Rapporten er blevet til på baggrund af interview med nogle af de hjemvendte syrere og deres pårørende. Det er sket i perioden fra juli 2020 til juni 2021.
De 66 syrerer, der indgår i rapporten, er vendt tilbage til Syrien fra midten af 2017 og til foråret 2021 overvejende fra Libanon og et par europæiske lande. Dog ingen fra Danmark.
En tredjedel af de overgreb, der beskrives i rapporten, har fundet sted i eller omkring Syriens hovedstad, Damaskus. Siden Danmark i december 2019 lagde op til en revurdering af de syriske flygtninges situation og senest i foråret har danske myndigheder vurderet, at flere områder omkring Damaskus er sikre nok til, at flygtninge kan vende tilbage dertil.
Tidligere i år begyndte syrere i Danmark på den baggrund at få inddraget deres opholdstilladelse eller fik afslag på forlængelse. Det er sket for 270 personer indtil nu. Men fordi Danmark aktuelt ikke samarbejder med Syriens styre under præsident Bashar al-Assad, kan Danmark ikke gennemføre tvangshjemsendelser til Syrien.
skrev Politiken tirsdag.
Børn voldtaget
13 børn i alderen tre uger til 17 år samt 15 kvinder og 38 mænd indgår i rapporten. Fem af de personer, som indgår i rapporten, har mistet livet i de syriske sikkerhedsstyrkers varetægt. 17 andre er fortsat forsvundet. I rapporten dokumenterer Amnesty International 14 tilfælde af seksuelle overgreb mod hjemvendte syrere. Blandt ofrene er en 13-årig dreng og en 5-årig pige.
En kvinde fortæller, at hun blev afhørt af en grænsevagt, da hun vendte tilbage til Syrien fra Libanon i sommeren 2019.
”Hvorfor forlod du Syrien? Fordi du ikke kan lide Bashar al-Assad og du ikke kan lide Syrien? Du er en terrorist,” sagde grænsevagten, inden han voldtog kvinden og hendes 5-årige datter. Han tog også nøgenbilleder af dem begge.
Mange syriske kvinder har haft en forestilling om, at krænkelserne især gik ud over mænd, som er flygtet fra militærtjeneste.
”Men pigerne og kvinderne piger er lige så udsatte som mænd. Det er lige så snart, at flygtninge har været væk fra Syrien, så bliver de betragtet som forrædere og terrorister af det syriske styre. Ingen kan vide sig sikker ved en tilbagevenden. Derfor bør Danmark yde beskyttelse til alle syrere,” siger Lisa Blinkenberg, seniorrådgiver i Amnesty International i Danmark.
”Det er også derfor, vi har sagt til de danske myndigheder og den danske regering, at man bør stoppe med at forsøge at inddrage syreres opholdstilladelse, og at alle syrere skal have beskyttelse i Danmark, indtil situationen i Syrien er mere stabil. Ingen kan vide sig sikker ved en tilbagevenden,” siger Lisa Blinkenberg.
Amnesty har opfordret de europæiske regeringer og Tyrkiet, Jordan og Libanon til at stoppe enhver praksis som tvinger flygtninge til at vende tilbage til Syrien. Både Europarådet og Europa-parlamentet har erklæret, at der er ikke er forudsætninger tilstede for en sikker og frivillig tilbagevenden af syriske flygtninge.
På samme måde har FN’s flygtningeorganisation UNHCR opfordret til at ingen lande tvangshjemsender syrere til nogen del af Syrien, heller ikke de regeringskontrollerede områder omkring hovedstaden Damaskus.