Lovforslaget for cyberkriminalitet skal bl.a. begrænse børnepornografi, xenofobiske og racistiske ytringer, spam, brug af Internettet til ulovlig aflytning samt offentliggørelse af falske oplysninger.
Lovforslaget blev introduceret sammen med tre andre lovforslag, som alle relaterer sig til ytringsfrihed, medier og information, nemlig de tre andre lovforslag ’Access to Information’, ’Media Services’ og ’Statistics Bill’, som kan oversættes til hhv. adgang til information, medietjenester og statistik (forstået som oplysninger og data).
I modsætning til lovforslaget om cyberkriminalitet, er ingen af de tre andre lovforslag blevet delt med offentligheden i deres nuv.ærende form. Cyberkriminalitet er et nyt lovforslag, mens de andre har været på bordet tidligere.
Forskellige kommentatorer på sociale medier samt journalister har i de forgangne uger delt deres meninger om, hvorfor den tanzaniske regering kan have en interesse i at holde offentligheden fra indsigt i disse lovforslag.
Samtidig er der kritik af, at processen er blevet fremskyndet. Flere stiller spørgsmål til den praktiske implementering af selve lovgivningen.
Er politiet fx uddannet til at varetage opgaven? Hvem bedømmer objektivt udsagn som sande eller falske? Og overholder fx regeringspersoner selv disse regler?
Tanzania forbereder sig på valg i slutningen af oktober 2015, og det er en kendsgerning, at Tanzanias regerende parti, Chama Cha Mapinduzi (CCM) (Revolutionspartiet), i de seneste år i stigende grad har konfronteret oppositionspartiernes voksende indflydelse. Samtidig har der fundet en stigning sted af trusler og vold mod journalister og medier.
I Washington Post skriver Keith Weghorst og Ruth Carlitz, at den tanzanianske regerings hast falder sammen med det regerende partis ønske om at ville holde på magten for enhver pris – herunder forstået et ønske om at kunne kontrollere information og kritik fra bl.a. opposition før valget.
Pernille Bærendtsen er medskribent på den fulde artikel på Global Voices Advocacy.
