I Danmark er der stor fokus på ældre under coronakrisen, fordi ældre er en del af risikogruppen i forhold til sygdommen, da underliggende og kroniske sygdomme stiger med alderen. Men dårlig ernæring og fattigdom spiller også ind i forhold til de ældre, især i udviklingslandene, men også i Danmark.
Den medfølgende isolation af ældre har skabt meget debat. Hvordan er situationen i andre lande og er Danmark opmærksom på ældre som en særlig sårbar gruppe, når der skal træffes beslutninger om hvor og hvordan de ekstra bevillinger til udviklingslandene skal fordeles?
FN udsendte den 1. maj et politikpapir brief om Covid og ældre mennesker under og efter sundhedskrisen. Politikpapiret blev lanceret af generalsekretær Antonio Guterres, der ved lanceringen blandt andet udtalte:
”Raten af dødsfald er overalt højere blandt ældre, og for dem over 80 år er den fem gange højere end det globale gennemsnit. Ud over den umiddelbare indvirkning på sundheden udsætter pandemien ældre for større risiko for fattigdom, diskrimination og isolation og det vil forventeligt have en særlig katastrofal virkning for ældre i udviklingslandene. Jeg er selv, som ældre mand med ansvar for en endnu ældre mor, dybt bekymret over pandemien på et personligt plan, men også for dens konsekvens for vores samfund”.
Samtidig understregede Guterres i sin indledning, at ældre bidrager enormt til deres familier og samfundet og ofte ofrer deres eget velbefindende for at tage sig af andre, blandt andet børn og børnebørn.
Guterres fremhævede fire nøgleprioriteter, hvor der skal handles på både kort og lang sigt, og han understregede, at ”… vores svar på Covid-19 skal og må respektere ældre menneskers rettigheder og værdighed”.
De fire prioriteringer er her refereret med baggrund i Guterres’ tale og det omtalte politikpapir:
1) Sikre at svære sundhedsbeslutninger træffes med respekt for ældres værdighed og deres ret til adgang til sundhed.
Adgang til sundhedsydelser er allerede en udfordring i udviklingslande med svage sundhedssystemer, og i forbindelse med krisen kan man blandt andet forvente udfordringer med forsyninger af medicin mm.
Guterres understregede i lanceringstalen, at ældre mennesker har samme ret til liv og sundhed som alle andre. Af rapporten fremgår det samtidig, at der under krisen er sket mange dødsfald på plejehjem og hos ældre med underliggende og kroniske sygdomme. Læger har skullet træffe vanskelige beslutninger om behandling og de er i kritiske situationer truffet på baggrund af alder. Men, pointerede Guterres:
”Vanskelige beslutninger om livsvigtig medicin må respektere alle menneskers rettigheder og værdighed”.
2) Styrke social inklusion og solidaritet samtidig med opretholdelse af fysisk afstand.
I gennemgangen af dette punkt mindede Guterres os om vores gensidige ansvar for hinanden: ”Mens fysisk afstand er vigtig, skal vi huske at vi alle er ét samfund, og vi tilhører alle hinanden”
Nedlukningen af store dele af samfundene, restriktioner på den fri bevægelighed og kravet om at holde fysisk afstand rammer selvfølgelig ældre særlig hårdt og kan medføre ikke bare social isolation, men også svigt i omsorgen for dem. Der må derfor sættes ind med særlig målrettet hjælp til ældre og herunder især sørges for både adgang til og uddannelse i brug af digitale teknologier.
Af politikpapiret fremgår det, at ud over pandemiens aktuelle sundhedseffekt på ældre mennesker, er disse også udsat for større risiko for fattigdom, diskrimination og isolation. Det forventes, at sundhedssystemer og sociale ydelser i udviklingslandene er i risiko for at blive lagt ned af Covid.
3) Indarbejde et fokus på ældre fuldt ud i de sociale, økonomiske og humanitære svar på Covid-19.
For FN gælder dette fokus på ældre ifølge Guterres i forhold til universel sundhedsdækning, social sikring, værdigt arbejde og pensioner. ”Størstedelen af ældre mennesker er kvinder, som har større sandsynlighed for at indlede denne del af deres liv i fattigdom og uden sundhedsdækning,” sagde Guterres og opfordrede til en politik der imødekommer deres behov.
Af politikpapiret fremgår det også, at det er presserende med et ambitiøst svar på FN’s opfordring til økonomisk støtte til udviklingslandene og de humanitære kriseområder, hvor den menneskelige og økonomiske virkning af pandemi har ødelæggende virkning.
4) Styrke ældres deltagelse, dele gode erfaringer til at udvikle politik og styrke data om ældre.
Om de ældres deltagelse i samfundet sagde Guterres:
”Lad os ikke behandle alle som usynlige eller magtesløse. Mange ældre er afhængige af en indkomst og er fuldt optaget af et arbejde, familieliv, undervisning læring og at tage sig af andre. Deres stemme og lederskab tæller. For at komme gennem denne pandemi sammen har vi brug for global og national solidaritet og alles bidrag, inklusive ældre menneskers.”
Politikpapiret fremhæver at både lovgivning på nationalt niveau og en international konvention for ældre mennesker er vigtigt. Der skal også investeres bæredygtigt i sundhed, omsorg og pensioner, der kan sikre ældres værdighed og rettigheder. Der er brug for innovative tilgange, som bygger på evidens og data fordelt på alder, ikke bare kategorien 60+, men også køn og socio-økonomiske faktorer som udgangspunkt for at udvikle politik, der inkluderer ældre mennesker. Det er vigtigt at gøre op med aldersdiskrimination og stigmatisering af ældre. Covid-krisen har åbnet øjnene for, at ældre er usynlige i offentlige data.
”Som en del af helingen har vi brug for ambitioner og visioner om at skabe mere inkluderende, bæredygtige og alders-venlige samfund, der rækker ind i fremtiden”, lød det fra FN’s generalsekretær.
Læs politikpapiret Policy Brief: The Impact of Covid-19 on older persons May 2020
Se en del af Guterres’ præsentation her: