Modarbejde propaganda
Danmark har gode kompetencer på de områder, så Kristian Jensen er godt tilfreds med, at der nu kommer mere fokus på de aspekter af kampen.
Dansk regional indsats
På mødet orienterede Danmark om den regionale indsats til terrorforebyggelse under Freds- og Stabiliseringsrammen, som Udenrigsministeriet igangsatte i slutningen af 2015. Der er i alt afsat 28,5 millioner kroner i 2015-2017. Fokus er særligt på:
- Kapacitetsopbygning af ’Financial Intelligence Units’ (minder om bagmandspolitiet i DK) i Jordan, Libanon og sandsynligvis Irak, der kan begrænse ISIS’s finansiering via pengehvidvask og uformelle pengeoverførelser. Støtten vil ske i tæt samarbejde med Statsadvokaten for Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og vil omhandle træning, analyse og kapacitetsopbygning, herunder i anvendelse af særligt IT-udstyr.
- Kapacitetsopbygning af forebyggelsesindsatsen i kommuner i Jordan (Amman) og Tunesien (Tunis), Libanon (Beirut) over for personer, som er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Der vil være tale om tæt samarbejde mellem danske kommuner og Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet bl.a. om at overføre best practices fra den danske forebyggelsesmodel.
- Kapacitetsopbygning af en exit-indsats ift. personer, som allerede er engageret i ekstremistiske miljøer i Jordan (den spidse del af forebyggelsesspekteret). Pilotprojektet sker i samarbejde med PET mhp. afklare, hvordan man kan udvikle og implementere en kvalificeret exit-indsats samt kritisk efterværn ift. fremmedkrigere.
- Støtte til koalitionens strategiske kommunikation mod ISIS’s ideologiske propaganda. Projektet gennemføres i samarbejde med UK sammen med lokale eller regionale arabisk-sprogede civilsamfundsorganisationer i Irak. Aktiviteterne har til formål dels at falsificere, imødegå og underminere ISIS’s budskaber online og dels fremme forsoning i Irak gennem dialog og positive og realistiske alternative fortællinger.