Selvom de er opvokset i Libanon, nægtes de fortsat de samme politiske økonomiske og sociale rettigheder som de libanesiske borgere.
Palæstinensere må ikke gå på libanesiske skoler, men går i særlige skoler for flygtningebørn, og de må heller ikke eje jord eller fast ejendom. Herudover har de ikke ret til behandling i det libanesiske sundhedssystem eller til sociale ydelser fra staten. Deres rettigheder kan end ikke måle sig med de tilflyttere med udenlandsk statsborgerskab, der kommer til Libanon.
Forholdene i lejrene
Familier lever trængt i boligforhold, som bærer præg af oprindeligt at være tiltænkt som midlertidig beboelse, og de kæmper derudover med miljømæssige udfordringer som åbne kloakker og store mængder affald, som ikke håndteres af lejrens ledelse og derved skaber dårlige sanitære forhold med risiko for at sprede sygdomme blandt beboerne.
Infrastrukturen er dårligt vedligeholdt, og kontrolposter og sikkerhedstjek ved indgangen til lejrene skaber yderligere udfordringer i forhold til handel med det omkringliggende samfund.
Mange beboere føler, at de lever i et fjendtligt miljø, hvor deres basale rettigheder ikke varetages. I dette klima formår de alligevel at klare sig med begrænsede ressourcer og rettigheder.
Youssef fra WAM beskriver problematikken omkring ikke at kunne udnytte sine evner i det libanesiske samfund:
Palæstinensere har nemlig ikke ret til at arbejde i alle erhverv. De fleste arbejder inden for erhverv som byggeri, landbrug eller tekstilindustrien, mens de ikke har mulighed for at arbejde i brancher som finans- og banksektoren, hospitalsvæsenet, centraladministrationen og det libanesiske uddannelsessystem. Det bidrager til, at Libanon har den højeste andel af palæstinensiske flygtninge, der lever i ekstrem fattigdom.
Ingen løsning i udsigt
Siden borgerkrigen i Syrien 2011 er situationen i lejrene blevet forværret. Mere end 1 million syrere er flygtet til Libanon, og her kæmper de om de i forvejen sparsomme jobmuligheder, mens lønningerne tilsvarende falder.
Problematikken omkring de palæstinensiske flygtninge mister samtidig fokus i den aktuelle flygtningedebat, og palæstinenserne har derfor ingen løsning i udsigt.
Den lokale organisation, WAM, som arbejder for at forbedre levevilkårene i for palæstinensiske flygtninge, har siden 2011 arbejdet på at styrke de ungdomsudvalg, som arbejder for bedre vilkår i lejren. De ønsker at etablere et partnerskab mellem libanesiske og palæstinensiske unge for at skabe opbakning i befolkningen til at ændre den fastlåste situation. De arbejder herudover sammen med ungdomsorganisationer i andre lande for international støtte og solidaritet.